Svenske forskere: Fyld overskudstræ på den tunge trafik

3. februar 2021 kl. 16:3714
Svenske forskere: Fyld overskudstræ på den tunge trafik
Illustration: Kadri Vosumae.
Ny forskning viser, at resttræ fra skovdrift kan reducere udledningen af drivhusgasser fra den tunge trafik i Sverige med op til 94 procent.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser fra den tunge vejtransport i Sverige med mellem 88 og 94 procent, hvis grene, trætoppe og savsmuld fra skovindustrien indsamles og omdannes til biobrændsler.

Det skriver universitetet i Gävle med udgangspunkt i et nyt forskningsstudie:

»Vi har undersøgt det potentiale, der findes, for på en bæredygtig måde at udnytte affaldet fra skovbrug, dvs. de grene og trætoppe, der ligger tilbage i skoven efter fældning,« siger Shveta Soam, der forsker i miljøvidenskab på universitetet i Gävle.

Oven i resterne ude fra skoven er det muligt at hente mere energi i savsmuld fra savværkerne, hvoraf kun ca. en tredjedel udnyttes i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne har taget udgangspunkt i, at træ og savsmuld omdannes til biobrændstoffer, som kan bruges direkte i lastbiler. Det skal derfor via forskellige processer omdannes til enten ethanol, biodiesel eller biometan.

Beregninger baseret på en beregningsmetode fra EU-direktivet for bæredygtig energi viser, at det er muligt at fremstille brændstoffer med CO2-emission på 6-11 gram/MJ, hvilket omsat til transportarbejde vil betyde en reduktion af drivhusgasser på 88-94 procent sammenlignet med fossile brændsler.

Forskerne vurderer yderligere, at mellem 50 og 100 procent af den svenske tunge vejtransport ville kunne erstatte fossile brændstoffer med biobrændstoffer fra skovbruget.

Danmark mangler dødt ved

På trods af den store gevinst for udledningen af klimagasser vil det svenske forslag om at udnytte al biomassen fra skoven nok ikke falde i så god jord hos flere danske eksperter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nemlig lige præcis dødt ved i skovbunden, som danske skove mangler. Dødt ved er helt afgørende for en sund biodiversitet i skoven, da en tredjedel af alle skovens dyr lever lige netop her.

Ingeniøren har tidligere beskrevet den problemstilling, og Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet og førende forsker i biodiversitet sammenligner de danske skove med iltfattige fjorde.

Han har derfor, sammen med Danmarks Naturfredningsforenings Maria Reumert Gjerding, argumenteret for, at der er brug for der udlægges mindst 75.000 ha urørt skov i Danmark, for at vi kan have en sund biodiversitet i skovene.

Brug for investeringer

Hvis de svenske fremtidsplaner for erstatning af fossile brændstoffer i transporten skal blive til virkelighed, vil der blive behov for investeringer. Infrastrukturen skal forbedres, og der er behov for at etablere anlæg i det nordlige Sverige, hvor træaffaldet kan omdannes til biobrændstof:

»Der er allerede et pilotanlæg i Göteborg til produktion af biometan, og teknologien er tilstrækkeligt udviklet, men der er behov for offentlige investeringer for, at dette skal være rentabelt og så vi kan komme i gang,« siger Shveta Soam.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
7. februar 2021 kl. 01:05

Jævnfør en anden tråd, så skal det skam bruges til flybrændstof. Alle har åbenbart sine kæphæste, hvor de synes det skal bruges, Et tegn på at der ikke er nær nok til at erstatte alt fossilt brændstof.

14
6. februar 2021 kl. 17:17

Det var vist egentlig en klimatråd.Selvfølgelig er der mange fordele ved at der ligger træ som går i forrådnelse i skovene, det giver en god biodiversitet, det holder på regnen , så risiko for bortskylning af jorden reduceres, tørkeproblemer og brandrisiko mindskes. Rent klimamæssigt er det nogenlunde et fedt om det rådner i skoven eller brændes af, afbrænding går selvfølgelig lidt hurtigere, til gængæld kan man ved indsamling og udnyttelse sikre en god rest af biokul til gavn for klimaet. Biokul tilført jorden vil også reducere udvaskning af næringsstoffer, idet det virker som aktivt kul, det er et + som egentlig ikke væsentligt vedkommer klimadebatten.

13
6. februar 2021 kl. 17:03

nu har naturen i mange millioner år skabt humusholdig jord uden gødning, så den sammnehæng du nævner mellem gødning og humusdelen af muldjorden er ikke rigtig.

Man kan ikke øge muldlaget uden enten at tilføre mere næring, eller at høste færre afgrøder.

Og ja, landmændene gøder efter økonomi. De gør det ikke for at genere naboerne, eller miljøet. Så øget gødskning ryger ikke een til een ud i fjord og bælter, som Carsten Troelsgaard mere end antyder ovenfor.

Nu åbnede du så en sammenligning til byggeri. Det forstår jeg ikke, selvom du vælger en irelevant analogi. Listen af eksempler på spildte resourcer på byggerier, hvor der siden skal ryddes op af banker/kreditforeninger, samt ikke mindst af skatteyderne er alenlang. Dette er ikke bare økonomisk spild, men også forurening og CO2-udslip.

Jeg kender ingen storcentre her i nærheden, som ikke har været gennem flere konkurser, fordi der ikke var brug for dem. De kan i virkeligheden kun eksistere, ved at kannibalisere ejendommene i nærheden, gennem at underbyde med en leje langt under, hvad prisen på byggeriet tilsiger.

Kort sagt, hvis byggeriet skulle holde sig tilbage, for at passe på vor jord, så skjuler de det godt.

12
6. februar 2021 kl. 16:01

@Gert Madsen - nu har naturen i mange millioner år skabt humusholdig jord uden gødning, så den sammnehæng du nævner mellem gødning og humusdelen af muldjorden er ikke rigtig. Derimod vil du ved at gøde OG efterlade planterester skabe en mildjord med højt indhold af omsættelige planterester. En sådan organogen jord indeholder resterne fra kvælstofgødningen.

Og jo, landmænd gøder efter økonomi med væsentligt tab af kvælstof. Hvis det skal sammenlignes med mit erhverv, så skulle jeg have lov til at køre 200 km/t på vej til og fra byggepladser. Det er for mig økonomisk optimalt. Men i forhold til al øvrig trafik særdeles problematisk. Således også med landmandens overforbrug af kvælstofgødning.

11
5. februar 2021 kl. 09:14

Muld kommer ikke af ingenting

Såvidt er vi da enige. I forhold til det overordnede emne er den ikke længere.

10
5. februar 2021 kl. 00:05

Er det en påstand du kan argumentere for? Umiddelbart betyder mere gødning mere udvaskning.

Argumentere for ? Næringsfattig jord har ingen eller tyndt muldlag, i modsætning næringsrig jord. Gødning = næring. Muld kommer ikke af ingenting, og det ændrer braklægning ikke på. Det er ikke særligt svært at finde uopdyrkede arealer, og konstatere at der ikke nødvendigvis er opstået noget særligt muldlag. Du kan også finde nogle af de tidlige økologer, og høre dem, hvordan det går muldlaget, hvis man ikke gør andet, end at lægge brak.

Landmændene gøder altså ikke for at det skal løbe ud i vandløbene. Ligesom de kun fragter halm væk, hvis det skal bruges til strøelse eller brændsel.

9
4. februar 2021 kl. 21:34

Øgning af muldlaget i jorden kræver mere gødning.

Er det en påstand du kan argumentere for? Umiddelbart betyder mere gødning mere udvaskning. Ved braklægning kan det klart fanges og udvikle materiale til mulddannelsen. Umiddelbart kan man synes, at travlheden med at få halm væk fra marken ikke er specielt befordrende. Jeg tror ikke at du egentlig har fanget problemstillingen.

8
4. februar 2021 kl. 15:29

RE: Hvis vi bare genoprettede. At have skov og vådområder, hvor de planter som vokser og optager CO2 fra luften, bare får lov at rådne i et naturligt kredsløb, giver ikke nogen klimagevinst, den CO2 som planterne optager frigives igen, når planten rådner. Fænomenet kan iagttages i en biosfære. Men det giver en smuk biodiversitet. Klimaproblemet skyldes at vi har gravet og pumpet millioner af tons kul og kulbrinter op af underrgrunden, gennem de seneste godt 100 år. Derved har vi bundet store mængder af ilt som vand og CO2. Løsningen er ganske enkelt at få kullet bundet som kul igen, således at man får C (kul) tilbage i jorden hvor det hører hjemme, og O (ilt) tilbage til atmosfæren hvor det hører hjemme. Hvis manblot husker på at samtlige grønne planter som vokser på denne klode er glimrende solfangere som lagrer solenergi, kan man bruge en del af den energi til drift af vort vældfærdssystem, og få en god rest biokul som kan ledes tilbage i jorden. En proces til det formål kunne være termisk forgasning, hvor Danmark er verdensledende.

6
4. februar 2021 kl. 12:00

Ja, skov&mad-affaldet er vigtigere end de fleste tror. Det ville virkelig være en glorie på vores affalds-strategi, hvis vi selv kunne fraktionere vores køkken-affald og andet organisk materiale så godt, at det efter extrahering af brugbare forbrændings-stoffer er rent nok til at komme tilbage på marken. Ikke at det er let i og med, at vi som forbrugere er pernitne med, hvad vores mad gror i, men alt for eftergivende med de krav der falder tilbage på os selv mht sortering. Nogle gange kommer jeg i tvivl, om landbruget selv er klar over, hvilken gevinst der ligger i at fastholde/opbygge muld-laget på markerne. Det er en god vand-buffer der kan fordele nedbør over længre perioder, og det er en magnet for nærings-salte som ellers ville forsvinde ud af vækst-laget. Jeg så et medie-indslag om genplantning af skov i fjeldrige Skotland. Selv har jeg undret mig over de bare vidder i Norge og er begyndt at tro, at den uendelige nordiske skov er et levn som måske hæfter sig sikrest i den nordiske bevidsthed end i virkeligheden.

5
4. februar 2021 kl. 11:48

Under krigen kørte en del biler i Sverrig på en blanding af træsprit og lidt benzin. Benzins opgave var at muliggøre koldstart. Det hed noget med bentyl. I Schweitz var der et firma der hed Holzversucherung der lavede noget lignende. Borgere fandt sig i at blive flået af firmaet helt op til midten af halvtredserne,men så var det også slut.Indehaveren var en ubehagelig stodder efter sigende.Og meget rig.

4
4. februar 2021 kl. 10:46

Det er som de tidligere kommentarer også siger ikke en god ide. Det er et eksempel på at et hjørne af forskning har gravet sig ned i en detalje uden at løfte blikket for at se på helheden. Skovfældning i Sverige efterlader med vilje en hel del træ efter sig og når man tynder ud i skoven mens den gror efterlades der endnu mere. Det giver en balance i skovdriften, som reelt er hele grundlaget for den.

3
4. februar 2021 kl. 09:31

Dette vil skabe en død "ørken" hvor træerne har stået.

Løsningen er at holde op med at brænde ting, men skifte til el i transport

2
4. februar 2021 kl. 09:16

Hvor stor skade vil den indsamling forvolde på henholdsvis dyrelivet, men også jordbunden. Når man ser hvordan det foregår herhjemme, bliver jeg bekymret. For hvor mange vil opdage det skader, der ville forekomme. I Sverige er omfanget noget søtrre end herhjemme.