Svensk Youtube-stjerne bygger Tesla Model 3 om til en pickup
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk Youtube-stjerne bygger Tesla Model 3 om til en pickup

Illustration: Youtube

»Jeg ved ikke om det her bliver det smarteste eller dummeste jeg nogensinde kommer til at foretage mig,« indleder Youtube-stjernen Simone Giertz en ny 30 minutter lang video, hvor hun viser, hvordan hun har ombygget en ny Tesla Model 3 til en pickup truck.

Hvorfor? Fordi hun gerne vil køre elektrisk og har brug for et lad til sit værktøj og maskiner.

»Jeg vil rigtigt gerne have en elektrisk pickup truck og mere specifikt vil jeg gerne have en Tesla pickup. Men de har ikke annonceret det endnu og selvom rygterne går at de vil de til sommer, så kommer der til at gå år før vi kan købe den. Elon Musk, jeg udfordrer dig til at lave verdens første funktionelle Tesla pickup,« lyder det optimistisk i begyndelsen af videoen.

Simone Giertz er 29 år og kommer fra Sverige, men bor i dag i San Francisco, hvor hun laver Youtube-videoer til sine 1,6 millioner abonnementer. Hun er egentlig mest kendt under navnet The Queen of Shitty Robots, fordi hun i bedste gør-det-selv-stil bygger robotter, som oftes laver mere skade end gavn, eksempelvis til at klippe hår, tage opvasken eller skære grøntsager.

Læs også: Elbiler uden krog får den næppe senere

Nemmere end med en forbrændingsmotor

Selvom videoen kun varer en halv time, så har det taget Simone Giertz et års tid at planlægge ombygningen, og hun har fået hjælp af en række andre makers, blandt andet den Rich Benoit , der driver Youtube-kanalen og værkstedet Rich Rebuilds, hvor han ombygger Teslaer og andre elbiler.

Resultatet kan man se i en kort falsk reklame-video for Truckla, som Simone Giertz kalder sin nye Tesla pickup.

Ifølge Simone Giertz har det været nemmere at ombygge en elbil til en pickup truck, end hvis det havde været med en forbrændingsmotor, fordi batteriet giver en ekstra strukturel stabilitet til bilen.

Ombygningen gik dog ikke helt uden problemer, og da Giertz og hendes team har fjernet den øverste del af Teslaens bagende, må de i gang med at afstive andre dele af bilen, for at undgå at bilen klappede sammen.

»Jeg elsker tacos, men en Tesla taco vil nok ikke være den bedste,« siger Simone Giertz i Youtube-videoen.

Selvom Trucklaen er køreklar nu, så bliver den først for alvor klar til juli, hvor Simone Giertz satser på at bruge bilen som sin hverdagsbil.

Læs også: Tesla 3 med kæmpe brugsværdi

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hun har den snørklede og kreative tilgang til verden, som bare er fantastisk. Jeg er stolt at at eje en hoodie med hendes logo på.

Det er noget tid siden hun bevægede sig væk fra de shitty robots. Men det er klart, at det er det hun er kendt for. Jeg anbefaler virkelig at tilbringe noget tid med hende på Youtube.

  • 8
  • 1

reklamevideo


... for hvad ... ?

Jeg tror ikke videoen ansporer mange til at købe en spritny $40.000 familiebil og stikke vinkelsliberen i den for at nedgradere den til åben varevogn, men den skaffer hende da nok en del seere til hendes Youtube-kanal.

  • 5
  • 17

Det er jo også kun for sjov hun har lavet reklamevideoen. Og det er da også lidt sjovt fundet på at købe en dyr Tesla, for så at gå igang med en vinkelsliber. Men resultatet er jo egentligt meget godt - så det er faktisk ret godt gået, samtidigt med at det er lidt sjovt.

  • 16
  • 1

Der er to videoer. Jeg har ikke set den første, men jeg har set den efter teksten "Resultatet kan man se i en kort falsk reklame-video for Truckla, som Simone Giertz kalder sin nye Tesla pickup."

  • 8
  • 0

Kan noget menneske i verden se video nr 2 i denne artikel og tænke andet end "reklame"?

Det er et spoof på en reklame, og rigtigt fint lavet af et prof bureau.

  • 12
  • 0

Det er da den største opgradering en Tesla nogen sinde har fået, den er jo ligefrem blevet praktisk..

Men viser jo egentlig ikke bare Teslas problem men elbilernes generalt, de biler vi i dag kan købe er til et snævert kunde segment og der mangler brede i udvalget. desvære ser politikere og "religiøse" folk ikke dette som et problem da de ikke selv er ramt af det men for mange andre er det netop det der gør at elbiler ikke er en praktisk mulighed pt. Så nu hat Tesla fået vist hvordan det skal gøres.. så sæt i gang det er jo ikke så svært åbenbart.

  • 5
  • 12

Tesla 3 er ikke ligefrem praktisk, hvis man har behov for varevogns plads, så er en elektrisk Golf stationcar vel egentlig det eneste alternativ til en model 3 pickup, men tror ikke en gang sådan en findes.
Så er der kun Berlingo Kango lignende mini varebiler tilbage, som kan fås elektriske.

Selvom de lavede ladet er hun stadig skuffet over, ikke at kunne fragte træplader hjem i fuld størrelse, derfor fik den tagbagage på.

  • 2
  • 0

Der er folk der gør / har gjort det samme med nye Mercedes’er i millionklassen...


Jeg tror det er W124-pickupperne fra Sæby, du hentyder til. Kender udmærket historien.

Dels var det dog ikke Mercedeser i millionklassen og dels var der heller ikke tale om at købe nyindregistrerede biler fra detailleddet og skære dem i stykker.

Der var tale om halvfabrikerede W124'ere, som Sæby karosserifabrik importerede og ombyggede i lighed med dem de byggede rustvogne af. Formålet med pickupperne var at udnytte de danske afgiftregler, så menigmand havde råd til en Mercedes, så det var jo netop ikke biler i millionklassen.

De var særdeles velbyggede og blev så populære at de nåede at sælge over 100 af dem (flere endda eksporteret til lande, hvor der ikke var betydelig afgiftsfordel ved pickupper), inden E-modellen skiftede til W210'eren, med de runde forlygter.

Her stak myndighederne en kæp i hjulet for karosserifabrikken, ved at forlange at W210-pickuppen først skulle testes af de tyske godkendelsesmyndigheder, inden den danske myndighed overhovedet ville tage stilling til dansk godkendelse, hvilket var langt mere end en lille virksomhed i Sæby kunne gabe over, og det paradoksale var at myndighederne ikke stillede de samme krav til rustvogne, selvom rustvognene var anderledes radikalt ombyggede (herunder forlængede). Det handlede jo nok mest om at Mercedeser kun måtte være for bedemænd, taxavognmænd og folk der kunne smide en halv million ad gangen i statskassen.

  • 5
  • 0

Jeg tror det er W124-pickupperne fra Sæby, du hentyder til. Kender udmærket historien.

Jeg skulle vist have specificeret at det ikke var de danske ombygninger jeg talte om...
Jeg har tidligere i år set en forholdsvis ny S-klasse ombygget til pickup - på tyske plader - et sted syd for Berlin, det var givetvis en one-shot ombygning.
Der er folk som vil ombygge en luxusbil til en pickup fordi de vil være fint kørende i en pickup fordi de har brug for en pickup og ikke har behov for bagsædet.

  • 0
  • 0