Svensk tro på biobrændsel til bilerne

En fjerdedel af Sveriges forbrug af benzin og diesel kan erstattes med biobrændsel, som produceres af affaldsprodukter fra den svenske papirindustri. Og biobrændstoffet bliver vel at mærke billigere end benzin.

Det hævder projektlederne bag et pilotanlæg, som skal forgasse sortlud, der er et affaldsprodukt fra den svenske cellulose-industri. Cellulosen anvendes til fremstilling af papir.

Det svenske "Ny Teknik" fortæller, at et pilotanlæg i øjeblikket er under etablering ved Piteå, hvor bygningerne er færdige, og en forgasningsreaktor leveres én af de nærmeste dage. Projektet har fået støtte af den svenske stat på 237,5 mio. svenske kroner med krav om medfinansiering med det samme beløb fra de deltagende virksomheder, som er Nykomb Synergetics og Chemrec. Virksomhederne er derfor nu på jagt efter yderligere investorer.

En fjerdedel af brændselsforbruget kan erstattes

De optimistiske udmeldinger bygger på en undersøgelse, som virksomhederne har foretaget sammen med det svenske træforskningsintsitut, STFI, af potentialerne ved forgasning af sortlud til brændstof-produktion. Ifølge undersøgelsen rækker sortlud til produktion af så meget biobrænsel, at det kan erstatte en fjerdedel af forbruget af benzin og diesel i Sverige. Og viser samtidig, at processen kan konkurrere prismæssigt med de fossile brændstoffer.

De svenske energimyndigheder er positive overfor teknikken:

»Vi har stor tiltro til projektet og støtter forskningen. Men der findes stadig en del spørgsmålstegn, eftersom forgasningsteknikken ikke er demonstreret i stor skala, « siger Alice Kempe, sagsbehandler indenfor alternative drivmidler hos energimyndighederne.

Ifølge teknisk direktør Ingvar Landälv fra Chemtec – som har patent på teknikken – vil produktionen af en kWh metanol eller dimetyleter kun komme til at koste 25 øre. Prisen for en kWh benzin fra et raffinaderi er i dag 35 øre.

»Staten kan lægge de samme afgifter på det grønne brændstof som på benzin og diesel. Når myndighederne får øjnene op for dét, kommer de til at elske os,« siger han.

Kræver investeringer i forgasning- og synteseteknik

Forudsætningen for regnestykket er, at cellulose-fabrikkerne investerer i forgasning- og synteseteknik i stedet for i en speciel kedel til afbrænding af sortlud, når kedlen skal skiftes ud alligevel. Ved afbrænding af sortlud afgives varme og el til cellulosefabrikken. Med i forstudiets regneeksempler er da også, at cellulose-virksomhederne i stedet køber træaffald til at erstatte den energi, som nu går til fremstilling af biobrændstoffer.

Mange af de forgasningsanlæg, som bygges rundt om i Europa, er stødt på både økonomiske og tekniske problemer. Men Ingvar Landälv fra Chemtec hævder, at netop forgasning af sort-lud har større chance for at lykkes:

»For eksempel er sortlud en pumpbar væske, som er meget lettere at få ind i en tryksat forgasser end for eksempel træflis,« siger han.

Landälv har været med til at bygge et anlæg med en lignende teknik for petrokemiforetaget Neste Oxo i Stenungssund. Anlægget, som forgasser olie, blev bygget i 1980 og kører stadig. Også et forgasningsanlæg til sort-lud, som blev opbygget cellulosefabrikken Stora Enso i Skoghall, har ifølge Landälv fungeret godt.

Danmark afventende

Her i Danmark har regeringen i første omgang –i forbindelse med offentliggørelse af klimastrategien – slået fast, at flydende biodiesel, lavet af presset rapsolie, ikke rent økonomisk er interessant.

I anden omgang afventer regeringen et kommende EU-direktiv om biobrændsler. Direktivet vil kræve af alle EU-landene, at de hver især laver en handlingsplan omkring biobrændsler med nogle mål for den nationale indsats.

I direktivet opereres dog ikke med faste mål, hvorfor det er helt op til den enkelte regering at lægge niveauet for sine mål.