Svensk test: Opgradering af snydesoftware gør nogle VW-biler bovlamme

Billedet er taget fra Teknikens Världs video, hvor VW Passat Alltrack 2,0 står på rullefeltet. Illustration: Teknikens Värld

Hvordan klarer Volkswagen-koncernens dieselbiler sig, efter de er blevet opdateret som følge af dieselskandalen?

Det har det svenske magasin Teknikens Värld kigget nærmere på. Og selvom tallene ikke ved første øjekast signalerer, at bilerne skulle være mærkbart ændret, så er det netop det, flere bilejere oplever, efter at de har fået deres bil opdateret.

En af de mange biler, som Volkswagen havde snydt med softwaren til for at få den gennem NOx-godkendelsestesten, er VW Passat Alltrack med en dieselmotor på 2,0 liter.

Før opdateringen, som skal nedbringe forureningen med sundhedsskadelige kvælstofilter, havde bilen 176 hestekræfter og et drejningsmoment på 379 Nm. Efter opgraderingen af snydesoftwaren var det faldet til 163 hestekræfter og 369 Nm. Næppe en mærkbar forskel i sig selv.

Bilen er blevet mærkbart mere bovlam

Alligevel oplever nogle af ejerne, at bilen er blevet mærkbart mere bovlam. Årsagen er momentkurven.

Efter testen var de 379 Nm til rådighed allerede ved 1.500 omdrejninger pr. minut. Efter opgraderingen var der kun 220 Nm ved de 1.500 omdrejninger, og motoren skulle op på 1.900 omdrejninger for at yde sit fulde moment.

Læs også: Manden, der opdagede diesel-svindlen: Europas biltests er fyldt med smuthuller

Dieselbiler er på grund af det store moment skabt til at blive kørt ved lave omdrejninger. Derfor føles det, som om der ikke længere sker så meget, når speederen trykkes ned - i hvert fald ikke uden at man gearer ned.

Teknikens Värld har testet i alt ti biler fra VW-koncernen. De fleste performer dårligere efter opgraderingen, som skal fjerne NOx-udslippet. Den værste er en Audi Q5, også med dieselmotor på 2,0 liter. Dens maksimale drejningsmoment faldt fra 361 til 336 Nm.

Læs hele Ingeniørens fokus om dieselgate

Omvendt er der også enkelte modeller, som har fået både flere hestekræfter og øget moment. Det gælder først og fremmest biler med 1,6-litersmotor. Foruden ny software har de fysisk fået ændret luftindtaget, hvilket overordnet ser ud til at virke, også selv om momentkurven er forskudt, så den maksimale trækkraft først indfinder sig ved højere omdrejninger.

Læs også: »Bilindustrien har snydt, men kun Volkswagen har tilstået«

Teknikens Värld har forelagt målingerne for professor Engemar Denbratt for Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg. Han konstaterer, at det ser ud til, at drejningsmomentet ved lave omdrejninger generelt er sænket. Det kan der være flere årsager til.

'Målsætningen har været at nedsætte udslippet af NOx. To måder at gøre det på er enten at tilføre flere recirkulerede udstødningsgasser (EGR) eller at forsinke indsprøjtningstidspunktet (eller en kombination af disse). Begge dele fører til lavere drejningsmoment (og højere brændstofforbrug),' skriver professoren til det svenske magasin.

Ikke blot har Volkswagen lovet kunderne, at deres bil kører lige så fint som før antisnyde-opgraderingen. Det er også grundlaget for, at opgraderingen er godkendt af de tyske bilmyndigheder, Kraftfahrt Bundesamt (KBA), i Flensborg.

Læs også: Opdateret VW-dieselmotor godkendt i uvildig test

Volkswagen vil nu nærstudere resultaterne, som bilkoncernens svenske kommunikationschef, Marcus Thomasfolk, kalder »overraskende«.

»De resultater, som Teknikens Världs test viser, er ikke fremkommet i nogen anden sammenhæng,« siger han til Teknikens Värld og henviser til, at Volkswagen forlader sig på KBA's tests.

Dem henviser også Volkswagen i Danmark til.

»Det sikrer netop, at bilen lever op til angivelserne i typegodkendelsen: At bilerne, som anført, har de pågældende hestekræfter, brændstofforbrug og CO2-udledning,« siger pressechef Søs Righolt til Finans.

Læs også: Dieselskandalen fortsætter: Under fem procent af de danske snyde-biler er repareret

Volkswagen kalder i alt 11 millioner biler på værksted som følge af dieselgate, heraf 8 millioner i Europa. I Danmark drejer det sig om 91.000 biler af mærkerne VW, Skoda, Seat og Audi. Ifølge Finans er 30.660 ud af 46.151 VW-dieselbiler opgraderet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hæv ladetrykket en smule, problem solved. Alle turbo biler kører i forevejen med latterligt lavt tryk og det forurener ikke mere af den grund.

  • 2
  • 7

Den hedder Chip tuning. Det iøvrigt en underlig tvangstanke at man skal få biler eller brændeovne til at yde præcis samme emission i virkeligheden som ved typeprøven. Det er jo derfor vi har noget der hedder emissionsfaktorer, der har indbygget en faktor på X gange, for at kompensere for at verden ikke er ideel.

  • 2
  • 6

Hvis ladetryk hæves stiger slid på turboen og forbrændings temperaturen. jo højere temperatur jo flere micro partikler og det er nettop det, der var problemet i første omgang.

Det er kun meget få biler, som kører med overdimensionerende turboer og man kan ikke bare ukritisk hæve trykket uden konsekvenser.

Det lader til at de har beholdt max trykket ved max omdr. for at beholde så meget max effekt som muligt. Det har de gjort fordi emissions prøven ikke foregår i dette område, men i de lavere omdr. som testen udføres i, har de blevet nød til at skære lidt ned, for at sænke emissionerne.

  • 4
  • 1

Ikke korrekt. De fleste, især VAG biler, kan du uden nogen som helst problemer, hæve ladetrykket til ca det dobbelte, uden at det belaster delene nok til at kunne beregnes som øget slid, der får betydning. Jeg har rodet med tuning af VAG biler de sidste 7 år, og det er ikke turbo osv der er et problem når man går endnu højere op, men simple komponenter som BOV, dårligt konstrueret PVC system, som nemt fikset dog og andre simple komponenter. Motor, turbo, indmad osv tager på INGEN MÅDE skade af det lettere øgede tryk.

  • 0
  • 4

Det lyder jo som endnu en gang snyd med snyd på fra VW. Lur mig om ikke de slipper fint afsted med det. Lad os hellere alle pege fingre af noget andet som ikke er Tysk (FIAT?). Det er jo helt til grin.

  • 1
  • 1

Man kan håbe på, at denne sag en gang for alle får aflivet myten om, at flere km på literen må betyde mindre forurening, og at man lovmæssigt sætter en stopper for ikke-autoriseret chip tuning.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten