Der er mange der taler om at 3d-print, scanning og andre af disse teknologier vil udfase de klassiske dyder, som modellering og klassisk håndværk i værkstedet. Jeg støder på dette udsagn i mange medier.
Nu har vi i MOEF arbejdet rigtig mange år med disse teknologier side om side med vores dygtige håndværkere (ja, jeg er jo selv en af dem ;-) og tendensen er absolut ikke at vores håndværk og mere analoge teknologier, som en rundsav en boremaskine eller en airbrush bliver udfaset. Tværtimod får vores værksted flere og flere blandede maskiner, som kombineret kan løse de mest fantastiske opgaver.
Faktisk oplever vi også flere og flere ingeniører fra store virksomheder (Novo, Coloplast, etc.) som kommer til os og bliver undervist i at arbejde i ler, plast og andet forhåndværernde i de tidlige konceptuelle faser af produktudviklingen. Dette skyldes at de føler, at de er blevet for låste til deres CAD-programmer og 3D-printere hvilket bliver hæmmende for dem, da det er langsomt og begrænsende når man arbejder med konceptudvikling.
Jeg er helt overbevist om at ler og godt håndværk er kommet for at blive. Magien opstår når dygtige håndværkere arbejder side om side med, dygtige CAD specialister, og med brugen af "ny" teknologi som 3d-scanning og 3d-print får et optimalt workflow som udvisker grænserne for hvad der er muligt.
For nogle år siden 3d-scannede vi i øvrigt Kevins far Jan Magnussen for Corvette:
http://www.moef.dk/cases-single/article/sc...
Med venlig hilsen Kristoffer Kelstrup Sabroe www.moef.dk