Leder: Svensk storm over Københavns prestige-ø

Illustration: MI Grafik
Af 10

»Hvad sagde jeg« er sjældent en bagklogskab, det er klædeligt at besmykke sig med. Men når det handler om Lynetteholmen, er det altså svært at modstå fristelsen. Siden projektet om en kunstig ø med boliger til 35.000 nye københavnere og klimasikring af hovedstaden blev trompeteret i gang af daværende overborgmester Frank Jensen og eks-statsminister Lars Løkke Rasmussen, har Ingeniøren påpeget flere problemer ved at dele VVM-processen for projektet op i adskilte projekter. Nu klager vores svenske naboer også over hastværket omkring prestigeprojektet.

Godt nok er de første boliger på Lynetteholmen først planlagt til indflytning i 2035. Men hvis det skal nås, skal spunsning og jordopfyldning af den næsten tre kvadratkilometer store ø allerede i gang næste år. Initiativtagernes problem – andre vil måske kalde det held – er imidlertid, at Vejdirektoratet ikke er klar med de infrastrukturprojekter, der hænger sammen med øen: Forundersøgelser af havnetunnel og ringvej om Amager er langtfra klar. Linjeføringen for en metrolinje er ikke på plads. Og afklaring af rensnings­anlægget Lynettens fremtid er stadig på vej.

Derfor har regeringen sammen med Københavns Kommune besluttet at afgrænse VVM’en til selve anlægningen af øen og har dermed hakket det samlede projekt op i miljømæssigt spiselige bidder. Bidderne består af hele anlægsprojekter og flytning af materiale mellem Øresund og Kriegers Flak. Salamimetoden er kommet til Øresund i den store skala.

Selv om EU-Domstolen har afvist, at metoden er forenelig med VVM-direktivet, vælger Transport- og Boligministeriet at kalde jorddeponi i sig selv »et meningsfuldt projekt«, som også tjener som klimasikring. Det er smart – også for smart. Knap tre kvadratkilometer regulært jordopfyld i Øresund kan umuligt anses som et delprojekt, ej heller en meningsfuld kystsikring i sig selv, når man ikke engang har gjort sig umage med at undersøge alternative muligheder for at sikre København mod vandmasserne. Tværtimod har man ignoreret flere oplagte forslag fra blandt andre Cowi. Med andre ord: Hvis man kalder 720 lastbilersture om dagen i 30 år, der tømmer indholdet i havet, for et meningsfuldt selvstændigt projekt - så står dansk miljøbeskyttelse forsvarsløs i fremtiden.

Flere europæiske lande har da også taget forholdsregler mod den praksis. I Storbritannien kan et delprojekt ikke vurderes isoleret, hvis det er en integreret del »af et uundgåeligt større anlægsarbejde«. Og i Tyskland har forfatningsdomstolen slået fast, at et delprojekt kun kan vurderes alene, hvis det »udgør en meningsfuld selvstændig enhed«.

Og nu kommer vi så til bagklogskaben. At miljøorganisationer, lystsejlere og beboere på havnen protesterer, er naturligt og vel også forudsigeligt. Men når den svenske myndighed Länsstyrelsen Skåne – broderfolkets pendant til de danske myndigheder, der har iværksat Lynetteholmen – sætter hælene i, så rejser modvinden sig for alvor i Øresund. Svenskerne kræver, at alle miljøpåvirkninger fra den nye ø medtages i en samlet VVM: »Alle projektets delmål skal vurderes samlet i samme VVM, deriblandt udvinding af sand fra Kriegers Flak.«

Svenskerne har rettet deres fokus mod de miljømæssige konsekvenser af mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund. For det første vil øen betyde et fald i vandgennemstrømningen på en kvart procent. Det lyder ikke af meget, men det vil mindske tilstrømningen af iltrigt saltvand til Østersøen, der i forvejen lider. For det andet vil 280 hektar nyt land fjerne vigtige habitater og ikke mindst det ålegræs, der er afgørende for fødekæderne som gydeplads og opvækstområde for mange fiskearter.

Lige så vigtig er den svenske indsigelse mod selv dumpningen af jord i nærheden af både svenske og danske Natura 2000-områder, som indgår i netværket af EU’s beskyttede naturområder. Länsstyrelsen Skåne peger på, at anlæggelsen risikerer at forplumre vandet, hvormed forureningsspredning kan ramme Natura 2000-områder som Saltholm og Falsterbo-halvøen.

Ingeniøren har tidligere afsløret, at Danmark ikke tager samme hensyn til miljøet som vores nabolande, hvad denne klapning angår. Miljøstyrelsen følger ikke engang egen lovgivning, når der gives tilladelse til at klappe havneslam i sårbare havområder og kompensation til at klappe uden for de mest optimale årstider og strømforhold.

København har brug for boliger, jovist. Men med et historisk stort anlægsprojekt, der først skal være færdig om 50 år, må der være tid til at overholde EU-regler og egen miljø­lovgivning. Giv tid til en ordentlig og samlet vurdering, der tilmed tager hensyn til byens samlede infrastruktur, inden maskinerne slippes løs. Hvis det viser sig at være for dyrt for miljøet, må vi finde andre veje til løsningen af hovedstadens pladsproblemer og behov for klimasikring. Der er masser af muligheder – selv om de måske nok fremtræder knap så fancy og storslåede i tidligere overborgmestres og statsministres efter­mæle. /hehe

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
Se også
Mere om Ledere
Leder: Studehandler hører ikke hjemme i transportpolitikLeder: Studehandler hører ikke hjemme i transportpolitik
Mute-knappen har ændret mødets magtbalancePLUS.Mute-knappen har ændret mødets magtbalance
Arbejdsgivere fravælger på forhånd nyuddannede ved jobopslagPLUS.Arbejdsgivere fravælger på forhånd nyuddannede ved jobopslag
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Trafikprofessor: »Den største myte er, at kollektiv trafik er godt for CO2 og trængsel«

Gamle signaler får DSB's nye Vectron-lokomotiver til at fareopbremse

Slaget om danske træpiller spidser til: Nu skal der afgifter på bordet

Porsche kopierer Tesla: Vil etablere egne ladere langs motorvejen

Stort eksperiment rokker ved fysikkens fundament

Porsche kopierer Tesla: Vil etablere egne ladere langs motorvejen

Trafikprofessor: »Den største myte er, at kollektiv trafik er godt for CO2 og trængsel«

EU-rapport: Atomkraft kræver færre liv end vind og sol

Regeringen: Investeringer i infrastruktur ventes ikke at øge transportens udledning af CO2

Slaget om danske træpiller spidser til: Nu skal der afgifter på bordet

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En stor dyr kunstig ø, der medfører millioner af læs sand der skal køres i årtier på lastbiler derud, høstet under miljømæssige tvivlsomme forhold i Østersøen og så læsset ud klods op af Natura 2000 områder, til skade for sejlere, livet på havbunden, naboerne til øen, pris ukendt, færdiggørelse ligger så langt tid ud i fremtiden, at de unge der kommer ud på arbejdsmarkedet i år når at hæve deres folkepension før projektet er tilendebragt. En klimasikring af København kan klares hævebarrierer som i Venedig til en brøkdel af prisen og de 35.000 der skulle bosættes der, kan uden problemer bosættes på Kalvebod Fælled på jord indvundet under Anden Verdenskrig simpelthen ved at forlænge Ørestaden 5 x 1 km sydpå. Langt billigere, langt hurtigere, langt færre miljømæssige problemer. Der går i forvejen en metro til Vestamager, der uden problemer kan forlænges sydpå og dække Ørestad Syd med 5 nye stationer. Lynetteholm virker bare som et så dumt, dyrt og ugennemtænkt skrivebordsarbejde fra bureaukrater og politikere der helt og aldeles har mistet jordforbindelsen.

STOP det nu, det er en hvid elefant vi aldeles ikke har brug for.

  • 33
  • 3

Tak for en rigtig god leder!

Udover den meget alvorlige kritik projektet har fået for den process og slicing (Klimabevægelsen har indgivet sagen for EU domstolen), kritik der er gentaget i et utal af høringssvar, herunder det fra Länsstyrelsen Skåne, er der så mange ubekendte der antages at finde løsninger på.

Hvis man tager ud og besøger Refshaleøen i dag, kan man ved selvsyn se, hvor utrolig ringe lokal infrastruktur der i området. At forestille sig en bydel med 50.000 indbyggere (35.000 på Lynetteholm + 15.000 på Refshaleøen) skal ind og ud af det område, kun betjent af en havnetunnel, giver på ingen måde mening. Dertil skal det siges at store dele af området, hvor Refshaleøen møder Amager, ligger indenfor fredningslinjen rundt om Københavns befæstningsanlæg. På den anden side ligger Hofor der også har sikkerhedsafstande i forhold til terror. Lige i midten ligger Margretheholm med 2000+ beboere, fortrinsvis børnefamilier + Margretheholm Havn (Lynetten) med deres 700 både. Der er altså ikke umiddelbart mulighed for fornuftig infrastruktur, til at betjene så mange borgere i fremtiden. Det skriger til himlen.

Som det også skrives i lederen, skal der køre 360 lastbiler tur/retur (720 kørsler i alt), i 30år med jord. Det forventes at 50% af jorden kommer udenfor København, så det er altså ikke trafik "der er der i forvejen". Mængden af jord i 30år er forudsagt på baggrund af de sidste 10års deponi af jord i Nordhavn. Politikerne ønsker altså med dette projekt at beslaglægge al den jord der er i Hovedstadsområdet til øen. Med andre ord, der vil ikke være lokal jord til at lave den fremskudte kystsikring som København har brug for Fra Svanemøllebugten - rundt om Amager - til Køge Bugt. Derudover skal Avedøre Holme anlægges med 50 millioner tons jord (Lynetteholm kræver 81 millioner tons), Avedøre Holme projektet har allerede tilkendegivet at der kan komme behov for at køre jord ind fra Sverige(!). Er det her en gentagelse af det overdimensioneret forbrændingsanlæg Amagerbakke?

Som bekendt importerer anlægget affald fra udlandet, samt tvinger mange gode forbrændingsanlæg på Sjælland til at lukke, med øget lastbiltransport fra Sjælland til nordamager, som konsekvens.

Jeg kan kun anbefale at læse Ingeniørens mange gode artikler omkring Lynetteholm, eller komme med ind i Facebook gruppen https://facebook.com/groups/stoplynetteholm, hvor der deles viden og debateres.

Der er noget helt galt...

  • 11
  • 0

Citat; "København har brug for boliger, jovist. "

Så det løses ved at anlægge en ø i Øresund?!

Her må der simpelthen være andre faktorer, som bør forklares overfor den øvrige undrende befolkning. Hvis København har brug for flere boliger, så fremstår google maps med ledige arealer vest for København. Her kan man allerede nu færdes tørskoet, og der kan nævnes mange andre fordele i sammenligning med øen i Øresund.

Hvad er den skjulte agenda?

  • 23
  • 2

.....KBH's kommune har gang i, hvad med de andre.

Lave Vesterbrogade om til en park foran Tivoli. Fjerne parkeringspladser, uden at planlægge påkeringshuse med stik til fremtidens elbilejere der bor på oppe på etagerne o.s.v.

  • 10
  • 3

En klimasikring af København kan klares hævebarrierer som i Venedig

Nej den kan ikke. Den virker kun delvist - og driftsomkostningen er meget meget MEGET høj...

Eneste fornuftige er dige anlæg - gennemprøvet - low-tech løsning med lav drifts og vedligeholdesles kost. Og så et større sluseanlæg til trafikken til havnen, og potentielt et mindre til lystsejlerne, vhis de råber højt nok. Fint at den hvide elefant tilbyder en kombiløsning som oveni købet kan give grunde t lboliger med direkte starnadgang... Perfekt tænkt.

Lad ikke de hvide elefanter uddø! ;-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Ledere

Mute-knappen har ændret mødets magtbalance

PLUS.
1 Kommentarer

Leder: Studehandler hører ikke hjemme i transportpolitik

17 Kommentarer

Arbejdsgivere fravælger på forhånd nyuddannede ved jobopslag

PLUS.
18 Kommentarer