Svensk skandaletunnel bliver 19 år forsinket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk skandaletunnel bliver 19 år forsinket

Arbejdet med at bore en tunnelbane igennem Hallandsåsen er igen løbet ind i store problemer, og bliver derfor yderligere forsinket med tre år. Anlægsprisen er igennem tiderne vokset med hidtil uset styrke fra de budgetterede 1,3 milliarder kroner til nu 10,5 milliarder.

Tålmodighed hos politikerne med skandaleprojektet er slidt særdeles tynd. I en endeløs historie af projekter, som overskrider både budget og tidsplan er 19 års forsinkelse alligevel noget af en bedrift.

Ved pressekonferencen i dag meddelte Banverket, der som skinneejer er bygherre, at Banverket var blevet enig med entreprenøren, Skanska Vinci, om at dele ansvaret for forsinkelsen.

Den lakoniske forklaring på den nye forsinkelse er tilsyneladende, at de samlede forsinkelser, der har akkumuleret siden byggestart i 2004, er løbet op i tre år ekstra.

Ifølge Banverket fungerer den valgte byggemetode nu, som den skal, men alligevel ryger der ekstra tre år på tidsplanen og ekstra 800 millioner kroner på anlægsomkostningerne, så den samlede pris bliver på 10,5 milliarder, når tunnelen - måske - står færdig i 2015, 19 år forsinket.

Hallandsåstunnelen kommer til at bestå af to 8,5 km lange jernbanetunneler, der løber parallelt gennem åsen. Kilometerprisen bliver med de nye fordyrelser på 1,2 milliarder pr. kilometer.

I dag står 57 procent af hovedtunnelerne færdige.

Emner : Tunneller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved ikke det er mig, men der er noget der ikke helt kan passe. Hvis der var bygge start i 2004 og de er færdig i 2015, så syndes jeg det er flot med 19 års forsinkelse ergo har de fra bygge start forventet en bygge tid på minus 8 år. Er der noget med tid de kan i sverige, som er forbi gået resten af verden. :-)

  • 0
  • 0

at det økonomisk er et skandale projekt, så har de også drænet Hallandsåsen for topkvalitet kildevand, ligesom de nedenfor åsen har forgiftet drikkevandet med deres giftige tætningsmiddel.

  • 0
  • 0

Simpelt spørgsmål til tunnelkyndige:

Bliver de 19 år i et eller andet omfang kortet af tunnellens levetid eller er det trafikbelastningen i tunnellen der bestemer levetiden ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Levetiden bliver da i et vist omfang kortet af - oftes bliver trafikanlæg jo teknologisk forældede før de bryder sammen af ælde - og selv det kan jo udsættes ved vedligeholelse.

Lillebæltsbroen (den gamle) fungere jo fint til tog og lokaltrafik, men kunne slet ikke overfører den biltrafik, der er i dag; ca 75 år efter den blev bygget.

Så hvis der indføres nye større tog i 2097, skal anlægget afskrives over 81 år i stedet for over 100 år.

de bedste hilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten