Svenske Einride er i gang med at færdigudvikle en eldrevet, selvkørende lastbil, der skal konkurrere med Teslas Semi og andre bilfabrikanter på markedet. Det skriver Berlingske Business.
Lastbilen T-pod skal præsenteres denne måned i Gøteborg, og dagligvarekæden Lidl har allerede meldt sig på banen som kunde.
Inden udgangen af 2018 skal Lidls varer fragtes rundt til butikker i Sverige med T-pod’en, der i første omgang udrulles som pilotprojekt.
Yderligere to store virksomheder har skrevet kontrakt med Einride, men deres navne er endnu ikke offentliggjort.
Bag virksomheden Einride står medstifter og adm. direktør Robert Falck, der tidligere har arbejdet for Volvo.
Selvom flere af de store bilgiganter er begyndt at kaste sig over selvkørende og eldrevne flåder, ser han det som en fordel at være en lille spiller på markedet.
»I min tid hos Volvo har jeg lært, at teknologien i dag ændres langt hurtigere, end store virksomheder er i stand til at forandre sig. Tempoet er øget kolossalt de sidste 25 år«, siger Robert Falck til det svenske erhvervsmedie Di Digital.
Som lille og omstillingsparat virksomhed med 30 ansatte er vækst også lig med flere ansatte. På firmaets hjemmeside er der opslået en række stillinger fra elektroingeniører til specialister indenfor AI og automation.
T-pod lastbilen er fuldt eldrevet og kan køre 200 km på en opladning. Selvom det ikke er en lang distance i et land som Sverige, ser Robert Falck det ikke som et problem, når lastbilen er førerløs.
»Så snart du ikke behøver at betale en chauffør, koster det ikke flere penge, hvis lastbilen skal stoppe og oplades på vejen«, siger han.
Læs også: Daimler præsenterer eldrevet lastbil
Til sammenligning har Tesla meldt ud, at deres lastbil Semi har et batteri, der giver en rækkevidde på 800 km. Men både deres batteri og teknik bag opladning er blevet kritiseret fra flere sider for ikke at være fysisk muligt at realisere.
Da lastbilen er førerløs, er den designet uden førerhus og vinduer.
Sverige åbnede i juli 2017 op for, at man kunne søge om tilladelse til at sætte selvkørende biler ud på offentlige veje.
De første test vil blive udført i den svenske by Halmstad.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard