Svensk regering kræver ny kulegravning efter gasbus-eksplosion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk regering kræver ny kulegravning efter gasbus-eksplosion

Det var en biogas-bus fra MAN, der eksploderede i Stockholm i marts. Her er en lignende bus til undersøgelse i kølvandet på ulykken. Illustration: RISE

Der er brug for en ny og ekstra grundig undersøgelse af sikkerheden ved gasdrevne busser.

Sådan lyder det i skarpe vendinger fra den svenske infrastrukturminister, Tomas Eneroth fra Socialdemokraterna, fire måneder efter en voldsom eksplosion i en bybus i Stockholm tilbage i marts.

Læs også: Gasbus eksploderet i Stockholm: Gastank i taget punkteret af skilt

Det var en lang række fejl, der var årsag til den voldsomme gaseksplosion ved Klaratunnelen i Stockholm, hvor en biogas-bus afveg fra sin vanlige rute og forsøgte at køre gennem tunnelen i det centrale Stockholm, hvorefter gastanken på taget eksploderede. Det viser en redegørelse , som bus-koncernen Keolis, der var operatør af bussen, har bestilt hos det svenske forskningsinstitut RISE.

I redegørelsen kan man læse, at bussens chauffør overså informationer om bussens højde og ignorerede et indkørsel forbudt-skilt for høje køretøjer. Keolis overtrådte også sine egne regler for intern oplæring af personale, ligesom gasbeholderen på taget manglede kollisionsbeskyttelse, og radiokommunikationen med chaufføren heller ikke fungerede efter reglerne. Også området omkring Klaratunnelen var usikkert, lyder det i redegørelsen.

»Udformning og placering af mekaniske advarselsspærrer, elektronisk skiltning med optisk barriere, faste advarselsskilte, trafiklys og midlertidige vejskilte langs en kort strækning gør det vanskeligt for en buschauffør at bemærke og håndtere advarselsoplysningerne,« skriver RISE i redegørelsen.

Derfor vil den svenske infrastrukturminister nu have undersøgt trafiksikkerheden omkring gasbusser i en officiel myndighedsundersøgelse.

»Gasbusser er en vigtig del af omstillingen af transportsektoren, men sikkerheden skal altid have førsteprioritet. Derfor vil vi nu styrke trafiksikkerheden omkring gasbusser. Jeg ikke afvisende over for at ændre de nuværende regler, anvende digitale hegn eller fysiske barrierer for at forhindre, at noget lignende sker igen,« siger infrastrukturminister Tomas Eneroth i en pressemeddelelse.

Læs også: Fejlmonteret bolt stod bag brint-eksplosion i Norge

Klar til ny lovgivning

Derfor har han og den svenske regering bedt transportstyrelsen gennemføre en ny undersøgelse senest 1. december i år med input fra blandt andet det svenske beredskab, interesseorganisationer og busbranchen.

»Vurderingen er, at gasdrevne busser generelt fungerer sikkert, men ulykken giver anledning til et eftersyn af sikkerhedsrutinerne og en vurdering af, om der er behov for ændringer i regler – nationale såvel som internationale – og om der skal ske ændringer i infrastrukturen, som kan forhindre lignende ulykker,« skriver den svenske infrastrukturminister Tomas Eneroth i beslutningen om at indlede en ny undersøgelse.

I kølvandet på eksplosionen har busserne mødt stor kritik fra det svenske beredskab, da en brandmand og ekspert i køretøjsbrande til det svenske nyhedsbureau TT kaldte busserne for potentielle dødsfælder.

Læs også: Professor efter eksplosion på brinttank: Ideen om brint som brændstof bør være helt død

Sådan så det ud, da en bilist filmede gaseksplosionen i Sverige 10. marts. En gastank på taget af bussen brød i brand efter en kollision med et skilt. Illustration: RISE

Ingen dansk usikkerhed

I Sverige kører der i dag omkring 2.500 gasdrevne busser på vejene, mens tallet er markant lavere i Danmark, hvor trafikselskaberne i dag har omkring 120 gasdrevne busser i drift.

I dagene efter ulykken i Sverige afviste trafikselskaberne i både Nordjylland og Midtjylland, at der skulle være grund til bekymring.

Læs også: Efter svensk eksplosion kører danske gasbusser ufortrødent videre

På trods af Keolis’ interne redegørelse og infrastrukturministerens bestilling af en ny officiel undersøgelse af sikkerheden omkring gasbusser, er der ikke tegn på, at de danske gasbusser skal igennem en lignende undersøgelse.

»Vi har ingen indikationer på, at der skulle være problemer med sikkerheden omkring vores gasbusser, og vi har derfor ingen planer om at undersøge det nærmere. Vi har ikke haft ulykker, hverken store eller små med gasbusser hos Midttrafik. Men får vi oplysninger, der skulle stille spørgsmål ved sikkerheden, så undersøger vi det selvfølgelig nærmere,« siger Thomas Dalgaard Mikkelsen, funktionsleder hos Midttrafik.

Han fortæller, at trafikselskabet er meget opmærksom på, at gasbusser ikke må køre igennem tunneler, og at busruterne flere steder er ændret for at være på den helt sikre side.

Læs også: København køber nye busser: Vi stiller krav til funktion frem for teknologi

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sidste uge var det brint, I denne uge naturgas.
Der er hver uge benzinbiler og dieselbiler der brænder, men de er ikke nyheder, så de får ingen opmærksomhed.

Statistikker viser at elbiler brænder sjældnere end fossilbiler 😀

  • 4
  • 5

Alternativet er elbusser. I Kina har de allerede en halv million elbusser i drift. Hvorfor skal vi være et uland der først lige skal prøve alt andet og lige bruge et årti eller to på et pilotprojekt.

Der er ikke brug for at teste. Det er bare at beslutte at fra nu står den på elbusser. Ligesom Kineserne har gjort. Hvis de kan, så kan vi også.

  • 14
  • 1

Der har lige været et uheld/ulykke på Storebælt med en lastbil i brand, som bl.a. udviklede sig voldsom også fordi den lige var tanket op med 1000 l dieselolie.

  • 3
  • 0

https://www.youtube.com/watch?v=4pVStENP_Y4
Man kan undre sig lidt over at chaufføren slet ikke ser på den tunnel og tænker: Arh, den er godt nok lav den der. Især når man tænker på at han jo forhåbentlig er bevist om at han kører rundt med en stor tank på taget og måske også har bare en ide om hvor højt et køretøj han befinder sig i.
Når man bygger sådan et bæst. Ville man så ikke tænke sikkerhed ind i designet, således at en eventuel eksplosion bliver ledt bort fra passagerene - om muligt?

  • 0
  • 0

**Hvad alternativet er. **Alternativet er en (eller flere) løsninger. disse løsninger bør opfyldefølgende krav.
1) Energilagringen sker trykløst i fast eller væskeform.
2) Energitætheden bør være nogenlunde på højde med benzin/diesel
3) Miljøkonsekvenser og personrisiko ( en person som får stoffet på sig skal ikke steges, nedfryseseller eller på anden måde lide voldsom skade) ved udslip må ikke være alvorligere end ved benzin/diesel

Nogle kan formodentlig komme med andre fornuftige krav, disse er hvad jeg mener er relevant.
Ovennævnte krav vil udelukke brint og gas. Gode gammelkendte og alerede anvendte produkter opfylder kravene, f.x. etanol måske også metanol, Spritten kender vi alle og bruger den (gerne) mest til andre formål, Metanolen anvendes til race og minimotorer, der har været en minimal forsøgsrække på at omdanne metangassen til metanol.

Produkterne virker jo nogenlunde som benzinen, det burde derfor være muligt at lægge en software i f.x. konventionelle motorer som åbner muligheden for at man skifter program fra benzin til metanol eller etanol, måske kan man endog udvikle en sensor som registrerer hvad det er der er i forsyningsslangen og selv justerer softwaren til den aktuelle blanding.

Desværre er udviklingen ikke fornufts eller behovsdrevet, nærmere drevet af hvad der er mest hype om, hvor der søges tilskud.

  • 0
  • 0

Bensin og versus Sprit versus LPG/LNG
LNG og LPG er langt farligere end benzin ogegentlig også diesel

Bensin og luft skal have et blandingsforhold i omegnen af 14 til 16 % bensin og 84 til 86 % luft, for at kunne antændes. Det er faktisk ret svært at ramme denne nøjagtige blanding, noget som ejere af gamle motorer med karburator kender.

Blandingen af LPG og luft skal (efter min hukommelse - slå det op og få bekræftet) være mellen 20 og 75% lpg og mellen 25 og 80% luft for at kunne antændes. Det siger sig selv at man langt oftere rammer en blanding hvor LPGluft kan brænde end en blanding hvor luft kan brænde.
Bo Leth Du kan evt foretage følgende lille experiment. Tag en lille alufoliebakke fyld den med bensin og smid en tændstik i, tændstikken vil simpelthen gå ud selvom der er masser af bensindampe, det samme vil sansynligvis ske hvis du bruger diesel, Her vil simpelthen ikke fremkomme nok dampe, fordi det er for koldt i den danske sommer. Hvis du har tålmodighed til at opvarme dieseleolien til du får dampe til en forbrænding er den til gængæld nogenlundeligeglad med blandingsforhold, den brænder og lader sig vanskeligt slukke, får du det slukket tænder det igen ved varmepåvirkning (det er set i en togtunnel, det medførte voldsomme diskutioner om brandisolering af den nye storebæltstunnel) Gentag så forsøget med lidt LPG - men helst langt væk fra bygninger og andet brændbart eller værdifuldt materiale.

Dertil kommer at LNG og LPG er i tryktanke, alene tryktanken er et faremoment, Den vil sprænge (ikke explodere) ved opvarmning derved frigives pludseligt en stor mængde brændbar væske til omgivelserne, denne væske futter så af i en digantisk ildkugle (som det ses på billede af bussen)

Hvis eksempelvis hanen på en argonflaske med simple 200 bar knækker af vil denne stålflaske accelerere som en raket. Min lille letvægts aluminiums- trykflaske til 6 kg co2 (ca 10L) vejer 8,88 kg . Det ville være ærgeligt at stå ivejen for sådan en raket.

  • 0
  • 1

Bensin og luft skal have et blandingsforhold i omegnen af 14 til 16 % bensin og 84 til 86 % luft, for at kunne antændes.


Dertil kommer at LNG og LPG er i tryktanke, alene tryktanken er et faremoment,

Nu fokusere du på enkelt elementer, men som total system er risikoen ikke meget forskellig.
Sikkerhedsforanstaltningerne ved anvendelse af gas er væsentlig mere omfattende, end ved anvendelse af benzin.
Havde det været en benzintank der var anbragt på taget af den aktuelle bus, havde resultatet formentlig været meget lig.

  • 0
  • 0

RE Faren benzin gas
Nej resultat ville med garanti være uden eksplotion.
Med meget meget stor sansynlig ville tanken være blevet utæt, så var benzinen løbet ud, den kunne i værste fald være blevet antændt og brændt lidt senere.

Det var morsomt for mogle år siden at se Mythbusters i tv. De skulle få en bil til at explodere ved et uheld, det mislykkedes totalt på trods af flere forsøg.

Næste skridt var at få den til at explodere ved en brand, samme negative resultat.

Da man så gik tid det ultimative holywood trick at placere nogle dynamitstænger i bilen og en fjernudløser gav det succes.

Som et kuriosum kan jeg fortælle at mine forældre fra 1949 til 1957 boede på en gård uden elinstalation, derres forste traktor var en fordson E27N (også kaldet klodsmajor). Da min far kom hjem fra marken ville han se foormeget benzin der var i tanken, han strøg en tændstik, for at få lys, og holdt den over den åbne benzintank, i ren befippelse over hvad han havde gang i, tabte han tændstikken, den gik ud da den faldt i benzintanken. Årsagen til at være så heldig er formodentlig at benzinen i tanken er blevet opvarmet af den underliggende motor, og derfor har afgivet så mange dampe, at blandingen har været alt alt for fed til at kunne antændes.

  • 0
  • 1

Nej resultat ville med garanti være uden eksplotion.
Med meget meget stor sansynlig ville tanken være blevet utæt, så var benzinen løbet ud, den kunne i værste fald være blevet antændt og brændt lidt senere.

Havde der været en benzintank i kollisions-zonen var den ikke bare blevet læk, men åbnet så en stor del af indholdet var blevet spredt, og formentlig antændt.
Det er den væsentlige grund til at moderne biler har benzintanken under bagsædet. Gamle biler som VW type 1 og Fiat 600, havde tanke moteret foran, og den berygtede Ford Pinto havde tanken bagerst:
https://www.youtube.com/watch?v=1mqu-gRqt3g
Enhver brændstoftank der bliver revet op udgør en risiko !

  • 0
  • 0

Benzin Gas
Fulstændig rigtigt læk stor sækage lad mig være ærlig, Benzintanken får en ordentlig flænge, som det ses i den video du linker til, det ses også tydeligt at benzinen skyller ud i store mængder, ***og at der går relativt lang tid før den antændes og brænder *** Benzinen eksploderer ikke ingen trykbølge og benzinen befinder sig i et begrænset område omkring bilerne, dette underbygger min pointe. Det er jo ikke min påstand at det er ufarligt at fragte benzin rundt. https://www.youtube.com/watch?v=LWgVaqbu5zc her ses hvordan et uskyldigt personvognsdæk med kun2 til 2,5 bar kan påvirke en bil når det sprænger. En lpg flaske kar ved 20 grader et tryk på 9,81 bar og ved 40 grader16,3 bar (damptryk maskinståbi 9 udgave )
Det er altså rimeligt at antage at gastanken er mere robust og dermed har mindre risiko for lækage, ved en evt.lækage spredes væsken i en sky som koger og meget let antændes.

det er bemærkelsesvæedigt at den test du linker til er fra 1978 og foretaget med usædvanlig høj hastighed for en test 35,27 miles per houer eller 56,76 kmt

Dine argumenter vedrørende benzintankenes placering er helt rigtige, ikke desto mindre var brand i forbindelse med uheld også dengang meget sjældne, men det krævede oftere omfattende modforholdsregler overfor risici i forbindelse med redningsarbejde pga benzinlækager.

  • 0
  • 0

her ses hvordan et uskyldigt personvognsdæk med kun2 til 2,5 bar kan påvirke en bil når det sprænger.

Det er nu nok mere tapet af styring ved høj hastighed, end selve sprængningen, der føre til tab af kontrol.

En lpg flaske kar ved 20 grader et tryk på 9,81 bar og ved 40 grader16,3 bar (damptryk maskinståbi 9 udgave )

I dette tilfælde er det biogas=metan, formentlig komprimeret til 2-300 bar ved fuld tank. Sådanne tryktanke er meget robuste, men flaskeventiler og rør er sårbare, ved rørbrud tømmes en 200 bar tank hurtigt, med risiko for en eksplosionslignende brand, det var formentlig det der skete i Stockholm.

Det kan så undre at man ikke har sikret tanke og rør bedre, det var tilsyneladende kun en skiltebro den ramte, ikke selve tunnelportalen !

det er bemærkelsesvæedigt at den test du linker til er fra 1978 og foretaget med usædvanlig høj hastighed for en test 35,27 miles per houer eller 56,76 kmt

Naturlovene har ikke ændret sig siden 1978, og 56 km/t er ikke usandsynligt for en motorvejs kollision.

men det krævede oftere omfattende modforholdsregler overfor risici i forbindelse med redningsarbejde pga benzinlækager.

Da er det meget næmmere med metan, det er lettere en luft, så det er væk inden redningsberedskabet kommer frem.

  • 0
  • 0

Re benzin gas
Tab af styringen, Ja selvfølgelig, det interessante er at selve dæksprængningen løfter hele bilens bagende, det fortæller lidt om kræfterne.

2-300 bar metan. Netop derfor er det farligt. en afknækket stuts på en sådan tank kan jo accelerere en personvogn, og indholdet sprøjtes ud over et uoverskueligt stort areal, samtidig vil det komme son en sky, med meget vide trændgrænser, ren galimatias.

I 1970erne brugte vi jo lpg gas i danske biler, det gør en del tyrkiske taxaer nu grundet afgiftsforskelle, derfor ser man ofte ved parkeringshuse, at der er indkørsel forbudt for biler med lpg.

Nemmere med metan. Ja metanen er i heldigste fald væk på måske ca 2-3 minutter, i værste fald er det vækpå ganske få milisekunder, fordi det er så frygteligt let at antænde, på grind af meget vide tændgrænser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten