Svensk regering investerer massivt i energilagring og solceller

En klimapakke præsenteret af den svenske regering i sidste uge bød på gode nyheder til husstande, der ønsker at lagre egenproduceret strøm. Det beretter Ny Teknik.

I alt er 175 millioner svenske kroner blevet afsat til energilagring, ligesom den svenske energistyrelse får øget deres støtte. De ekstra penge skal gå til kommercialisering og udvikling af nye teknologier til energilagring.

»Vi ønsker at udvikle en særlig støtte til energilagring, da det er en teknologi, der er inde i en stor udvikling. Vi ved, at der er meget god forskning i Sverige på dette område, og nu ønsker vi at bidrage til øget kommercialisering,« sagde energiminister Ibrahim Baylan ved præsentationen af ​​klimapakken.

De 175 millioner skal fordeles over fire år, således at 25 millioner er afsat til 2016, og derefter 50 millioner afsat pr. år de næste tre år.

Pakken indeholdte også en markant forhøjelse af støtten til solceller fra 50 millioner til 390 millioner årligt. I alt er der sat 1,4 milliarder af frem mod 2019.

Emner : Energilagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gad vide hvorfor de kalder det en klimapakke? Det svenske elsystem er allerede CO2-frit så dette initiativ vil ikke have nogen effekt på klimaet.

De skulle hellere kigge lidt på hvordan f.eks. transportsektoren kunne gøres CO2-fri.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Gad vide hvorfor de kalder det en klimapakke? Det svenske elsystem er allerede CO2-frit så dette initiativ vil ikke have nogen effekt på klimaet.

Sikkert fordi det er et godt Bussword i disse år...

Sverige har ikke et CO2-frit elsystem... Meget store dele af deres elsystem er CO2-frit, men kommer man lidt uden for de tæt bebygget områder, så er det mere normalt med en dieselgenerator end en fast opkobling da tilslutningen af et enkelt hus kan koste flere hundred tusinde kroner... Sådanne steder kan solceller eller en mindre vindmølle let klare behovet, hvis bare man kan gemme energien... Svenskerne ved tros alt godt at en målrettet indsats mod disse grupper, ikke kan undgå at lyde interessant for andre grupper, da gennemsnitssvenskeren ser ind i et elsystem med 3-5 gange så mange afbrudsminutter som man har i Danmark...

Så det burde nok mere være et "forsyningssikkerhedstiltag" men hvis det ikke er et fokuspunkt i Sverige (det vil sælge godt i Danmark, da visse kredse har haft held med at skabe frygt for at vores "varierende" el måske en gang vil være et problem for forsyningssikkerheden) så bruger man det næstbedste kort... Klimaet...

  • 0
  • 0

For Sveriges vedkommende lyder det som at gå over åen efter vand. De har masser af vandkraft, som kan bruges som lager, og er uendeligt mange gange billigere end disse batterier. Måske det skyldes et svagt net ude på landet. Sammen med en udbygning af solceller kan det blive en dårlig kombination.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten