Næsten 500 milliarder svenske kroner (431 mia. danske kroner) har Sverige i løbet af de seneste 12 år ofret på infrastruktur.
Nu viser en gennemgang, at den svenske regering overhovedet ikke har styr på, hvordan de mange investeringer i veje og jernbaner, broer og tunneler bliver gennemført.
Den alvorlige kritik kommer fra Riksrevisionen, der ligesom i Danmark ser myndigheder efter i sømmene. I dette tilfælde har rigsrevisorerne sat lup på, hvordan transportpolitikken styres og gennemføres. Og konklusionen er klar:
'Regeringen har ikke sikret sig, at statens ressourcer bliver anvendt effektivt. Principper og værktøj, som rigsdag og regering påstår er vigtige for effektivt at holde hus med statens ressourcer, bliver hverken benyttet af regeringen eller Trafikverket. Der er derfor en betydelig risiko for fortsatte fordyrelser, som fører til, at man ikke kan gennemføre andre vigtige infrastruktursatsninger'.
Svensk projektstyring var et mønstereksempel
Kritikken er bemærkelsesværdigt hård i betragtning af, at svensk projektstyring tidligere er blevet fremhævet for langt mere effektivt at kunne forhindre forsinkelser og fordyrelser af infrastrukturprojekter, end det er tilfældet i Danmark - dog med Hallandsåstunnelen som en markant undtagelse.
Den konstaterede slendrian kan, vurderer Riksrevisionen, hænge sammen med, at ingen rigtig 'tjener' på at at følge principperne om veldefinerede beslutningsgrundlag, samfundsøkonomisk effektivitet og opfølgning.
Konsekvensen er, at pengene ikke bliver anvendt effektivt, og at der er incitamenter til at undervurdere omkostninger. Og med et mangelfuldt budgetgrundlag risikerer store infrastrukturprojekter at blive dyrere end planlagt. Det gælder eksempelvis jernbanetunnelen under Göteborg, Västlänken, som er budgetteret til 20 milliarder kroner.
Her efterlyser Riksrevisionen information om, at det bliver nødvendigt at investere mellem 20 og 35 milliarder kroner ekstra for at opnå målet med Västlänken.
»Regeringen har ikke sørget for, at statens milliardsatsning på veje og jernbaner er effektiv. Regeringen har heller ikke begrundet sine beslutninger og informeret Riksdagen og befolkningen om satsningen på infrastruktur på en gennemskuelig og retvisende måde,« siger rigsrevisor Claes Norgren.
Efterlyser rettesnore
Derfor anbefaler Riksrevisionen, at regeringen indfører tydelige rettesnore for forbedringer, ligesom Trafikverket skal videreudvikle metoder til udgiftskontrol og til at mindske risikoen for uforudsete følgeinvesteringer.
Riksrevisionen har i tre år gennemført en serie undersøgelser under temaet 'Infrastruktur på nye vilkår'. Formålet er at give et samlet og grundigt billede af de effektivitetsbrud, som er konstateret i tidligere undersøgelser.
Dokumentation
