Reaktor 3 på det svenske atomkraftværk Forsmark var torsdag sidste uge udsat for en hændelse, hvor den var uden køling i 19 minutter.
Selvom reaktoren var ude af drift på grund af den årlige revision, betegner Strålsäkerhetsmyndigheten (SSM) hændelsen som en kategori 1-hændelse. Det er det højeste og alvorligste niveau i klassificeringen af hændelser i det svenske nukleare system.
SSM oplyser, at en ubalance på 400 kV-nettet førte til, at en transformer koblede ud. Samtidig lykkedes det ikke automatisk at indkoble nødstrømforsyningen fra kraftværkets dieselgeneratorer. Det måtte gøres manuelt af ansatte på kraftværket.
Konsekvensen var, at Forsmark 3 først havde nødstrøm fra en dieselgenerator efter 15 minutter og fuld reservekraft fra generatorerne efter cirka 30 minutter. Efter 43 minutter var reaktoren igen tilkoblet det eksterne højspændingsnet.
Selvom reaktoren var ude af drift, da hændelsen skete, afgiver brændslet stadig masser af varme. Forløbet betød, at resteffektkølingen først var etableret 19 minutter efter, at kraftværket mistede strøm fra 400 kV-nettet.
Ifølge SSM var der ingen problemer med kølingen under episoden. Alligevel ser SSM med stor alvor på hændelsen på Forsmark og har efterfølgende bedt atomkraftværkerne Ringhals og Oskarshamn om omgående at undersøge, om de er sikrede mod samme type fejl.
Det er ikke første gang, at der er problemer med nødstrømforsyningen til Forsmark. I 2006 var kraftværket foruroligende tæt på at komme i alvorlige problemer, da det blev koblet af 400 kV-nettet.
Årsagen dengang var en kortslutning i en kabelboks, som sikkerhedssystemet reagerede på ved at lukke ned. I forbindelse med nødstoppet skulle de fire dieselgeneratorer starte automatisk op, men kun to af dem gik i gang, så anlægget var uden strøm i 20 minutter.
Den svenske atomkraftekspert og tidligere byggechef på Forsmark Lars-Olov Höglund fortalte i forbindelse med Fukushima-katastrofen til Ingeniøren, at det var mere held end forstand, at dieselgeneratorerne på Forsmark startede igen.
Nødstrøm er blevet et prioriteret sikkerhedsområde. Ved Fukushima i marts 2011 var det netop manglen på strøm, der medførte, at tre reaktorer nedsmeltede, og siden har eksperter fra EU gennemgået nødstrømsprocedurer ved de europæiske atomkratfværker.
Næste uge mødes repræsentanter fra Ensreg, der er sammenslutningen af europæiske sikkerhedsmyndigheder, i Bruxelles, for at diskutere erfaringerne fra Fukushima og de stresstest af atomkraftværkerne, som EU har gennemført.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
@Jan Heisterberg : Jeg vil gerne give dig ret i at "masser af varme" ikke er den korrekte SI enhed for restvarme efter nedlukning. Du har også helt ret i at udvikling af restvarme er stærkt afhængig af tidspunkt efter nedlukning. Efter fem dage vil udvikling af restvarme udgøre ca 0.4 % af total termisk effekt. I Forsmarks tilfælde betyder det en restvarme udvikling på 12MW (0.4% af de små 3GWt reaktorene er på).
Det er meget lavere end lige efter et SCRAM, men stadig nok til at koge over 5l kølevand af i sekundet, eller 19 ton i timen, og altså ikke noget man kan ignorere.
Når der tales om sikkerhed på atomkraftværker i flæng, er det så ikke som at tale om sikkerhed i personbiler ?
Nej sådan forholder det sig ikke.
Fx skiftes al elektronik og styringer ud efter en årrække (såvidt jeg husker er 10 år maximum), hvorfor det perifere udstyr altså aldrig når at blive 30 eller 40 år gammelt.
Der laves løbende udvikling på værkerne forstået således, at man på redundante reguleringer, sikkerhedssystemer etc. forbedrer de formodet svageste led, for at holde sikkerheden så høj som mulig. Dette sker mens værkerne er lukkede for service.
Mit kendskab kommer fra service på flere svenske akraftværker.
Det er muligt at noget udstyr er gammelt, og noget trænger til at blive udskiftet. Men det er muligvis ikke hele årsagen. Årsagen kunne f.eks. være at en spændings transient på det primære net, har fået beskyttelses relæet på backup generatorerne til at trippe ved indkobling.Det virker usandsynligt, at der er problem med 3 ud af 4 - eller 4 ud af 4 generatorer, hvis der er udført årlig test, som viser at alt fungerer. Et eller andet er gået galt. At udstyret både er gammelt, og at de tests der bør udføres åbenbart undgås, er måske et større problem, end de nuværende uheld.
Jeg har hørt om en hændelse også det en række UPS brænde af samtidigt pga. fase-jord fejl på el nettet hvorved at der kom en sqrt(3) overspænding på den fase som UPS var tilsluttet.
Jeg har også læst uhelds reporter fra aerospace, hvor en hændelse fik begge AC buser i et fly til at blive spændingsløse.
Specielt beskyttelses relæer til AC busser hvor der er multible generatore kan være single point of failure.
Angår det os, hvordan man klarer en nødsituation på et anlæg som nogle af vorres medborgere gerne ser at vi indfører her i landet?Eller med andre ord: Hvad angår det os hvordan man klarer en nødsituation på et anlæg som vi ikke har tilsvarende her i landet?
at få startet nød generatorerne ?.
Knækkede træk snoren, eller var det midt i frokost pausen.
Er det ikke et ingeniørforum det her? Så ved man da fra plæneklipperen at hvis man har druknet den så må man vente 15 minutter før man trækker i snoren igen!
Eller med andre ord: Hvad angår det os hvordan man klarer en nødsituation på et anlæg som vi ikke har tilsvarende her i landet?
Når der tales om sikkerhed på atomkraftværker i flæng, er det så ikke som at tale om sikkerhed i personbiler ? Pointen er at der er forskel på en model 1970 og 200x; erfaring i branchen akkumuleres heldigvis/forhåbentligvis. Det er derfor både sensationspræget og lidt dumt at generalisere over alle a-kraftværker, men måske fornuftigt at pege på det problematiske i at lade gamle "spande" fortsætte.
Enhver aktuar ved, at små ulykker sker hele tiden, mens virkeligt store ulykker næsten aldrig sker, men også kun næsten aldrig ! At sikre sig med diverse nødprocedurer er derfor nødvendigt for netop at reducere sandsynligheden for alvorlige skadevirkninger ved multibel samtidigt nedbrud/fejl. Den akkumulerede erfaring giver netop flere backupløsninger, og øger dermed sikkerheden. Noget andet er så, om affaldsproblemet kan løses/ er løst tilfredsstillende, og helt generelt, om det er samfundsoptimalt, at investere så massivt i et/få projekter, der bliver de facto monopol i 30-40 år og dermed lægger låg på teknologisk udvikling af energiproduktion og lagring.
Når der tales om sikkerhed på atomkraftværker i flæng, er det så ikke som at tale om sikkerhed i personbiler ? Pointen er at der er forskel på en model 1970 og 200x; erfaring i branchen akkumuleres heldigvis/forhåbentligvis. Det er derfor både sensationspræget og lidt dumt at generalisere over alle a-kraftværker, men måske fornuftigt at pege på det problematiske i at lade gamle "spande" fortsætte.
Enhver aktuar ved, at små ulykker sker hele tiden, mens virkeligt store ulykker næsten aldrig sker, men også kun næsten aldrig ! At sikre sig med diverse nødprocedurer er derfor nødvendigt for netop at reducere sandsynligheden for alvorlige skadevirkninger ved multibel samtidigt nedbrud/fejl. Den akkumulerede erfaring giver netop flere backupløsninger, og øger dermed sikkerheden. Noget andet er så, om affaldsproblemet kan løses/ er løst tilfredsstillende, og helt generelt, om det er samfundsoptimalt, at investere så massivt i et/få projekter, der bliver de facto monopol i 30-40 år og dermed lægger låg på teknologisk udvikling af energiproduktion og lagring.
@Andreas Munk-Madsen Jeg havde (selvfølgelig) læst dit link, og dermed hans bemærkning, men en "kommunikationschef" er jo så absolut ikke et sandhedsvidne i en sag som denne. Hans målsætning er jo klart en helt anden. Jeg vil gerne tilføje, at der netop inden for mange andre områder, er der checklister og standardreaktioner som skal sikre umiddelbar og korrekt reaktion på hændelser. Disse checklister er har blandt andet til formål at udelukke overvejelser FØR handling. (men naturligvis også korrekte handlinger og undersøgelser). Jeg er sikker på, at piloter kan give gode eksempler - og havarikommisioner kan give eksempler på, at overvejelser forsinkede mulig og nødvendig handling med katastrofale resultater.
Når aktører sætter sig ud over dette, så bliver de helte - eller anti-helte.
@Jan Heisterberg Jeg citerer såmænd bare Claes-Inge Andersson, der er kommunikationschef ved Forsmark.
@Erik Holm Du skriver: "..... afgiver brændslet stadig masser af varme.". Her løber din kunstneriske frihed af med dig. Varmeafgivelsen afhænger helt og holdent af hvornår nedlukningen skete. Der er en verden til forskel på SCRAM under fuldlast, og restvarmen efter 5 døgn (eller senere). Så ordet "masser" er der ikke belæg for i dette tilfælde.
@Peter Hansen Du skriver om fire uafhængige kølesystemer i Finland. For god teknisk ordens skyld skal det slås fast, at "uafhængig" skal tages yderst bogstaveligt i design og konstruktion. Systemerne, inklusive rør, pumper, kølevandsforsyninger (primær og sekundær), kabler, hovedtavler, styringselektronik, dieselmotor, brændstoftank, osv. må IKKE have single-point-of-failure, herunder god fysisk adskillelse. Hvad nytter det, bare som eksempel, med een stor brændstoftank - som kan udsættes for terror eller bare dieselpest ? Hvad nytter det hvis kablerne ligger i een kabelbakke ? Jeg tror ikke design og konstruktion er dårlig, men mon ikke en uafhængig kontrol var godt ? Og så nogle uafhængige personer med en "destruktiv/kreativ" tankegang som foranlediger hidtil utænkte hændelser.
@Jens Madsen Du har ret i, at start og indkobling af nødgeneratorer er en så simpel, billig og indlysende foranstaltning, at der ikke findes undskyldninger ..... Men, som jeg skev ovenfor, så består den samlede kæde til nødkøling af overordentligt mange komponenter. Og ja, ved en simpel analyse kan man godtgøre hvilke som kan testes og hvilke som er indbyggede (e.g. forskellige føringsveje for kabler og rør).
@Andreas Munk-Madsen Det er ukorrekt hvad du skriver. Når der sker en ekstern 400 kV-fejl, så varsles det øjeblikkeligt. I den situation er der intet at tænke over ("bild af situationen"), der SKAL skaffes nødstrøm straks - dvs. alle nødgeneratorer startes STRAKS. Om de så kort tid efter indkobles som nødforsyning, ja det kræver selvfølgelig en beslutning - efterfulgt af genstart af diverse maskineri (læs især kølepumper).
"det finns gott om tid att starta dieselaggregaten. Det gäller att först skapa sig en bild av situationen, det finns inget skäl att kasta sig på knappen" https://www.nyteknik.se/nyheter/energi_miljo/karnkraft/article3707577.ece
I Sverige rider man ikke samme dag, man sadler. Det er over 30 år siden, riksdagen vedtog at afvikle deres a-kraft.
Er et problem, at udføre en årlig test af nødgeneratorerne ? Det virker usandsynligt, at der er problem med 3 ud af 4 - eller 4 ud af 4 generatorer, hvis der er udført årlig test, som viser at alt fungerer. Et eller andet er gået galt. At udstyret både er gammelt, og at de tests der bør udføres åbenbart undgås, er måske et større problem, end de nuværende uheld. For så sker det nok igen.
Eksemplet viser to ting - dels har man ofret meget store beløb på sikkerheden i atomkraftindustrien - dels kan man se, at når det en enkelt gang går galt, så er konsekvenserne for omgivelserne ikke særlig store. Selvfølgelig skal man da lære af fejlene så værkerne bliver endnu mere sikre i fremtiden.
Jeg mides det er mange år siden jeg så de byggede kraftværker til thorium, men jeg kan da tage fejl?
Det er da meget smart at sige Thorium hver gang nogen snakker A-kraft, men man kan vel også sige Fussion eller antimaterie eller hvad man nu har lyst til. Måske er Thorium tættere på, men det er da stadig ikke en teknik man virkelig har i brug nogle steder ud over på forsøgsplan, så vidt jeg er orienteret?
Eller kigge på thoriumreaktorene som aktivt skal holdes i gang og som ikke kan nedsmelte...
Kan anbefale denne 5 minutters forklaring på thoriumreaktorene:https://www.youtube.com/watch?v=uK367T7h6ZY
Det er uden betydning hvor mange nødkølingsystemer der er, det eneste der betyder noget er hvordan de er lavet. Jeg vil foretrække systemer som aktivt skal holdes slukket.
...men der skete jo ikke noget, så lad os bare få mere atomkraft, det må da bestemt være den mest bæredygtige løsning på fremtidens energiproblemer, vi mennesker er jo kendt for ikke at begå fejl (når først vi har lært af de første alvorlige fejl vi begår)... NOT