Svensk projektchef og dr. techn.: »Tunneler bliver altid dyrere end ventet«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk projektchef og dr. techn.: »Tunneler bliver altid dyrere end ventet«

Når Femerntunnelens budget allerede nu, længe inden anlægsstart, er overskredet med over to milliarder kroner, bekræfter det resultatet i en ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske Universitet.

Dr. techn. Peter Lundmans afhandling 'Cost Management for Underground Infrastructure Projects' slår nemlig fast, at underjordiske anlægsprojekter, uden undtagelse, bliver 50-100 procent dyrere end beregnet. Og at overskridelserne af budgettet næsten altid sker i projekternes tidligste faser, inden de er gået i jorden. I anlægsfasen bliver de derimod sjældent dyrere.

At fordyrelsen ikke sker i anlægsfasen er dog en regel med prominente undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen og det gamle metroprojekt.

Tunnelen gennem Hallandsåsen er et af de projekter, som Peter Lundman selv har været involveret i. Den ender med at koste 100 gange så meget, som den var budgetteret til. (Foto: Göran Fælt) Illustration: Göran Fælt

Peter Lundmans tilgang til amokløbne budgetter på store anlægsprojekter er ikke bare forskerens, men også praktikerens. For han arbejder p.t. som teknikchef for store projekter ved Trafikverket og har siden 1992 været beskæftiget med store anlægsprojekter som Götatunneln, Citytunneln og tunnelen gennem Hallandsåsen.

Du har altså selv haft fingrene dybt nede i flere af de projekter, du undersøger?

»Jeg begyndte at fundere over det, netop fordi jeg har haft fingrene så langt nede i mange projekter og kunne registrere, at der igen og igen blev lavet fejl i vurderingen af omkostninger, og at projekterne altid blev dyrere end beregnet,« fortæller Peter Lundman.

Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen, der var budgetteret til under en milliard kroner, men ender med koste ti gange så meget. Hvordan forklarer du det?

»Det er faktisk sådan, at det oprindelige budget passede vældig godt med, hvad en normal svensk jernbanetunnel ville koste at anlægge.«

Men også svenske ingeniører borer vel i bjerget i forbindelse med forundersøgelser. Hvordan kunne man så tro, at bjergarten var helt normal?

»Det gælder jo om at forstå, hvad man ser. Når entreprenørerne kommer med deres 'claims', og vi så undersøger nærmere, opdager man hyppigt, at informationen fandtes, men at vi havde svært ved at forstå, hvad det i praksis indebar. F.eks. havde vi måske set ler i borekernen, men ikke forstået, at det ville komme til at betyde, at tunnelboremaskinen ville komme til at bevæge sig langsomt igennem bjerget. Det lyder banalt, men det er faktisk tit sådan, det er.«

Din afhandling gennemgår over 20 borede tunnelprojekter i Sverige. Men kan du nævne ét eksempel på en boret tunnel i hele verden, som ikke er blevet 50-100 procent dyrere end beregnet?

»Nej, jeg kan ikke komme i tanker om noget,« siger Peter Lundman efter næsten et minuts tænkepause. Lidt efter tilføjer han dog:

»Muligvis en eller anden japansk tunnel, fordi man i Japan har bygget utroligt mange tunneler med præcis samme tværsnit og samme type maskine. Japanerne holder sig til standardiserede løsninger.«

Er risikoen for at underbudgettere sænketunneler lige så stor, som den er for at underbudgettere borede tunneler?

»Ja, fordi en stor del af de uforudsete omkostninger netop ikke har noget at gøre med geologien, men med det faktum, at vi ikke lærer os, hvad tingene rent faktisk koster,« siger Peter Lundman.

Risikerer at vælge forkert projekt

I Danmark er Femerntunnelens budget netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens forklaring er, at det oprindelige budget kun var et overslag. Politikerne accepterer budgetoverskridelserne, fordi tunnelen skal finansieres af brugerne og ikke skatteyderne. Skal vi bare acceptere, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris?

»Nej, absolut ikke. Med den forkerte pris risikerer man jo at vælge det forkerte projekt,« fastslår Peter Lundman.

»Der er jo kun en vis sum penge til rådighed for infrastrukturprojekter, men der er ønske om at bygge flere. Så en anden bro eller jernbaneforbindelse risikerer at ryge ud til fordel for Femernforbindelsen. Derfor er det meget vigtigt at have de rigtige priskalkulationer fra starten, så det er det samfundsøkonomisk bedste projekt, der bliver bygget,« forklarer han.

Læs også kommentar fra Femern A/S under artiklen.

Peter Lundmans afhandling handler om borede tunneler, men hans vurdering er, at kæmpestore budgetskred er et problem på en række andre områder:

»Det afhænger i høj grad af projekternes kompleksitet, siger han.

Mens det herhjemme i årevis har været opfattelsen, at forklaringen først og fremmest skal findes i 'taktisk underbudgettering', så tror Peter Lundman ikke på, at det er et bevidst valg:

»Jeg vil påstå, at planlæggerne, selv om det er fagligt dygtige folk, ikke kan bedømme prisen. Frem for bevidst underbudgettering tror jeg mere på en slags kognitiv bias. Så når man mangler viden, har man tendens til at søge og tolke ny information, der understøtter egne synspunkter og undlade information og tolkninger, der modsiger ens synspunkter,« tror Peter Lundman.

Hvad kan man gøre ved det?

»Selv om det lyder kedeligt, tror jeg, den eneste måde er at lave en kundskabsbank. Dels må vi forstå, at ting koster det, de koster - dels at der er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne byder afhængigt af, hvilken situation de befinder sig i, og dermed er der stor spredning i anlægspriser fra sag til sag.«

»Desuden må bygherrerådgiveren indse, at gode forundersøgelser betaler sig. Og at en lille ekstra udgift til forundersøgelser resulterer i langt mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,« slår Peter Lundman fast.

»Men når man i de tidlige stadier skal bedømme, hvor mange millioner, der skal bruges til forundersøgelser, kan dén beslutning være svær at træffe,« siger han.

»Vi skal være bedre til at lære os, dels hvad det faktisk koster, dels hvad vi gør forkert. Det gør vi ved at kigge på ét projekt og overføre den erfaring til det næste projekt,« siger Peter Lundman.

Bliver der virkelig ikke overført erfaringer om overskredne budgetter fra det ene projekt til det næste?

»Nej, hidtil har det været vældig dårligt. Netop når budgettet ikke holdt, har man lukket endnu mere af for viden om, hvad der egentlig skete. I stedet må man nok linde mere på låget, så vi ikke hver gang behøver at gøre de samme fejltagelser,« opfordrer Peter Lundman, der selv til sin afhandling havde svært ved at finde fakta, der kunne forklare budgetskreddene.

»Det er meget svært at finde dokumentation, muligvis fordi ingen stiller krav om det eller efterspørger det. Desuden er projektorganisationer jo temporære organisationer, og når de lukker dørene efter sig, forbliver dørene lukket, og vældig meget forsvinder.«

Kommentar:

Efter at interviewet med Peter Lundman har været bragt i papirudgaven af Ingeniøren, har teknisk direktør i Femern A/S, Peter Lundhus sendt denne kommentar:

I interviewet med Peter Lundman sker der væsentlige fejlslutninger med hensyn til Femern tunnelens budget som jeg er nødt til at kommentere.

Vi har udarbejdet budgetoverslaget på basis af tydeligt beskrevne forudsætninger.

Når forudsætningerne ændrer sig - så ændrer projekt og pris sig også. Det er et vilkår for alle infrastrukturprojekter.

Det er en ukorrekt stramning at tale om en "budgetoverskridelse", som journalisten skriver.

EU har ændret spillereglerne.

Det ændrer bygherrens anlægsoverslag.

Journalisten konkluderer i sit spørgsmål , at "...Femerntunnelens budget netop er vokset med over 2 mia kr. Projektorganisationens forklaring er, at det oprindelige budget kun var et overslag..." og videre "Skal vi bare acceptere, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris?".

Selfvølgelig kan vi ikke ramme en endelig pris inden planlægning og tilbudsgivning er gennemført. Men vi kan lave et meget kvalificeret overslag, baseret på en række forudsætninger.

Det er rigtigt, at budgettet er et budgetoverslag, men det har jo netop hele tiden være pointen og det har været helt klart for ejeren og politikerne i Folketinget. Vi har tydeligt fortalt at overslaget bygger på antagelser, hvorom der i november 2010 stadig var en vis usikkerhed:

  • Resultatet af de i gangværende miljøkonsekvensvurderinger. Projektet, og dermed prisen, kan ændre sig hvis der kommer myndighedskrav i forbindelse med godkendelsen som Femern A/s ikke kunne have forudset i den hidtidige planlægning

  • Nye myndighedskrav - som eksempelvis netop det krav fra EU om indarbejdelse af VVM for produktionsstedet, der nu har ført til en placering af produktionen i Danmark - og dermed en meromkostning på anslået 2.8 mia DKK.

Inden Femern Bælt projektet godkendes i Folketinget i form af en anlægslov i 2013, så kender vi de endelige betingelser.

Derfor vil vi også have en stor sikkerhed for Femern økonomi inden den politiske vedtagelse.

Indtil da har vi en åben, gennemskuelig proces, hvor alle kan følge med i, hvordan det endelige projekt bliver til og på hvilke forudsætninger.

Dokumenterne ligger på Transportministeriets og på selskabets hjemmeside.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

burde der ikke lægges et tvungen tillæg på alle beregninger der svarer til det gennemsnitlige overskridelse der er på projekter af respektive størrelser, skulle det ved et mirakel blive billigere som Hooverdæmningen, så er alle vel bare glade?

  • 0
  • 0

Og hvem skal bestemme størrelsen?50%-75%, 150%? 1000%
Hallandsåsen blev 10 gange dyrere,og på flere store projekter er prisen 200% af det budgetoverslag de startede med.
Hvad skal det hjælpe at lægge et tilfældigt tal til prisen? og hvad er straffen for at ramme forkert?

  • 0
  • 0

[quote]Din afhandling gennemgår over 20 borede tunnelprojekter i Sverige. Men kan du nævne ét eksempel på en boret tunnel i hele verden, som ikke er blevet 50-100 procent dyrere end beregnet?

»Nej, jeg kan ikke komme i tanker om noget,«[/quote]
Hvad kostede Øresunds tunnelen i forhold til budgettet?

[quote]Er risikoen for at underbudgettere sænketunneler lige så stor, som den er for at underbudgettere borede tunneler?

»Ja, fordi en stor del af de uforudsete omkostninger netop ikke har noget at gøre med geologien.[/quote]
Og Hallandsåstunnelen blev dyrere fordi man fejlfortolkede boreprøverne som skulle klarlægge geologien, er det bare mig der synes den er svær at forstå?

EU har ændret spillereglerne.

Netop, hvis Femernforbindelsen bryder de regler der netop er indskærpet af EU, så slipper de ikke med en løftet pegefinger, og hvordan kan man så præcist kende størrelsen på vinder buddet, flere år før betingelserne er endelig fastlagt? f.eks har de lige søgt om at få 1,5mia kr overført fra anlæg til projektering, så kan de bruge pengene med det samme, argumentet er at de penge der bruges nu kommer hjem i form af billigere bud senere.

http://www.erhvervsbladet.dk/bygge-og-anla...

  • 0
  • 0

"Din afhandling gennemgår over 20 borede tunnelprojekter i Sverige. Men kan du nævne ét eksempel på en boret tunnel i hele verden, som ikke er blevet 50-100 procent dyrere end beregnet? »Nej, jeg kan ikke komme i tanker om noget,« siger Peter Lundman efter næsten et minuts tænkepause."

Som jeg forstår det blev Nordøtunnelen på Færøerne væsentligt billigere end budgeteret. Den var budgeteret til 400 millioner i følge
http://ing.dk/artikel/57953-faeroeerne-byg... men den endelig pris blev tilsyneladende 265 millioner http://www.fyens.dk/article/630070

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten