Svensk projekt vil fjerne problem med mikroplast fra tekstiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk projekt vil fjerne problem med mikroplast fra tekstiler

Mikroplast er små plaststykker på mellem 1 mikrometer og 5 mm. De vigtigste kilder fra land er bildæk, maling, fodtøj, tøj og tekstiler og vejstriber. Tilsammen vurderes de - ifølge Miljøstyrelsen - at stå for over 75 procent af udslippet af mikroplast fra land til vandløb og hav. Illustration: Oregon State University

Når man dyrker sport, er svedtransporterende tøj fantastisk. Det leder sveden væk fra huden, så man ikke føler sig våd, og det tørrer hurtigt. Men tøjet består af kunststof med mikroplast, og når det ryger i vaskemaskinen, afgiver det små plastfibre til vandet.

Gennem kloaksystemet havner spildevandet på renseanlægget og siden i havet, hvor mikroplast skader miljø og natur. Det kan f.eks. give betændelsestilstande hos fisk og fylde maven på fisk, så fiskene dør af mangel på mad.

Et stort svensk forskningsprojekt skal nu undersøge, hvordan man fjerner problemet med udledning af mikroplast fra tøj.

Design af kunststof og vaskemaskiner

Reduktion eller helt fjernelse af udledningen af mikroplast i havene er ét af FN’s 17 verdensmål.

Læs også: Overraskende studie: Østersøen har samme mængde mikroplast som for 30 år siden

Og det svenske forskningsprojekt kommer i kølvandet på en svensk rapport, der tidligere i år viste, at vask af tekstiler er en af de største bidragydere til mikroplast i havene.

Samtidig har den svenske tekstilbranche og dens interessenter sagt, at de har behov for mere viden om mikroplast.

Det treårige forskningsprojekt skal derfor give viden og guidelines til tekstilindustrien til hjælp til design af syntetisk stof, som ikke udleder mikroplast.

Tanken er også, at man vil undersøge, om selve designet af vaskemaskiner kan ændres, så mikroplast ikke bliver ’slidt’ af tøjet, og om et særligt filter kan opsamle mikroplasten.

Stor interesse for projektet

Forskningsprojektet bliver ledet af kemikaliegruppen under forskningsinstituttet Swerea IVF, og oplever allerede stor interesse.

Læs også: Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler

20 virksomheder og forskningsinstitutioner herunder Chalmers Tekniska Högskola deltager samt en række store tøjfabrikanter og outdoor-firmaer blandt andre Haglöfs, Bergans, Fjällräven, Peak Performance, Filippa K og H&M, samt den svenske industrikoncern Electrolux, der blandt andet producerer vaskemaskiner.

»Det er meget vigtigt at undersøge udslippet og begrænse eksponeringen. Vi vil både skabe viden og data omkring fibertabet i forhold til anvendelse af forskellige tekstiler. Den viden kan hjælpe med til at designe tøj, som kan minimere fiberafgivningen,« siger projektleder Christina Jönsson fra Swerea IVF.

Dansk rapport ’frikender’ tøj og karklude

I modsætning til den svenske rapport, der altså har fastslået, at tøj af kunststof bidrager til forureningen af havene, frikendte en dansk rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen i marts i år kunstmaterialerne i tøj og karklude for at forurene vandmiljøet med plastpartikler.

Læs også: Forskere uenige om mikroplast: For tidligt at frikende karkluden og fleecetrøjen

For selv om der bliver frigivet mikroplast fra tøjet til vandet i vaskemaskinen, og partiklerne bliver ledt ud i kloakken sammen med spildevandet, så viser undersøgelsen, at 99,7 procent af mikroplasten bliver opfanget af de danske renseanlæg.

I rapporten har man koncentreret sig om problemet set med danske briller og danske renseanlæg.

Professor Jes Vollersen fra Aalborg Universitet har stået i spidsen for den danske undersøgelse. Og han understregede dengang over for Ingeniøren, at måling af mikroplast er i sin vorden. Og at de få målinger bidrager til den generelle usikkerhed om mikroplast.

Dansk brancheorganisation henviser til dansk rapport

I brancheorganisationen Dansk Mode & Tekstil henviser teknik- og miljøchef Jette Lindgaard i en kommentar til Ingeniøren netop til den danske rapport.

Læs også: Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast

»Der er ikke nogen etablerede projekter, så vi er særligt fokuserede på Miljøstyrelsens arbejde på området. Derfor glædede det os naturligvis også, da det tidligere på året kom frem, at tekstiler ikke forurener vandmiljøet med mikroplast,« siger Jette Lindgaard.

»Men vi er forsat meget opmærksomme på området, og vi går hellere end gerne i dialog, hvis det viser sig nødvendigt at sætte yderligere ind,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"99,7 procent af mikroplasten bliver opfanget af de danske renseanlæg" Hvis renseanlæg fanger næsten alt mikroplast, hvorfor så ikke "bare" benytte dén metode?

  • 5
  • 0

Det er rigtigt godt at der bliver lavet nogle gode overordnede analyser og målinger, så vi bruger vores ressourcer der hvor det giver mest mening. Som jeg ser det er de næste skridt; -Se på fordelingen her hjemme. Hvor stor en brøkdel står de enkelte fraktioner for? - Er der nogle af fraktionerne der 'let' kan begrænses? - Hvor stor er mængden af plast der opsamles i i rensningsanlæggene?, både som brøkdel af den samlede slam mængde samt absolut. - Hvordan får vi fjernet den plast fraktion der er opfanget i rensningsanlæggene.

  • 0
  • 0

Ja. Lad os nu høre hvor meget mikro plast de dansk renseanlæg kan fange? De fanger nok en del i sandfang, en del i fedtfang, en del sammen med hår eller skum der flyder over vandet, en del i biologisk tank hvor bakterier “måske sætter sig på mikro plast”, en del i efterklaringstank hvor det synker til bunds i stillestående vand, en del i filtersystemer samt måske noget mere? Det vil være rart at få korrekte tal sat på rensningen, så vi ikke skal tvivle. Omvendt er det måske et problem at overfladevand fra vejbaner løber direkte ud i hav og å, helt udenom renseanlæg. Hvor stor en del er dette?

  • 1
  • 0

hvor meget mikroplast vores lunger fanger fra sengetøj, tøj, bamser og krammedyr, tæpper og lignende indendørs. - Sammen med de sjove tilsætningsstoffer der kan være deri: Mugbekæmpelse, farvestoffer m.v..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten