Svensk professor: »Få jer en stamcellebank, Danmark«

Gennem flere år har læger fra Rigshospitalet forsøgt at overbevise politikerne om, at de burde give finansiering til at oprette en offentlig bank til navlestrengsblod fra nyfødte, så der blandt andet er mulighed for behandling af læukemipatienter. Indtil videre har politikerne takket nej til en sådan offentlig bank, selv om de begynder at være mere og mere almindelige i det øvrige Vesteuropa.

I Sverige besluttede politikerne at oprette en bank til navlestrengsblod i 2005, og det har indtil videre givet gode resultater, mener Anders Fasth, der er professor i pædiatrisk immunologi ved Göteborgs Universitet.

»De, som har ønsket at få blod fra os, har været fra hele verden, og der har vi haft lige så gode resultater med navlestrengsblod, som hvis man havde brugt en anden type behandling. Vejen til resultatet kan være lidt anderledes; blandt andet fordi mængden af blod i moderkage og navlestreng er lille, og det betyder, at det tager længere tid, inden den nye knoglemarv begynder at fungere. Men i princippet er resultaterne lige så gode som med andre behandlingsmuligheder. Man kan også sige, det ved sjældne sygdomme hos børn kan være en fordel at anvende navlestrengsblod frem for andre typer af behandling,« fortæller han.

Stamceller fra navlestrengsblod gør kun gavn i behandlingen, hvis blodet opbevares i en fælles bank, siger eksperter. (Foto: Foci) Illustration: Foci

Hvilke etiske overvejelser ligger bag oprettelsen af en offentlig navlestrengsbank?

»Vi har i Sverige det, der hedder Statens Medicinsk-Etiska Råd, som rådgiver regeringen. Det tog muligheden for en bank for navlestrengsblod op og kom frem til, at det var vigtigt at have en offentlig bank. Hvis man havde en privat bank, som man skulle betale for at benytte, kunne en risiko være, at man ændrede synet på at donere. I den offentlige bank bliver navlestrengsblodet doneret som en gave, men det kunne ændre sig og i yderste konsekvens blive sådan, at andre donorer også ville kræve betaling for at donere eksempelvis en nyre,« siger han.

Privat indsamling uden grund

»Det er også vigtigt, at det er en offentlig bank, fordi der i dag og ind i den fremtid, vi umiddelbart kan se, ikke er nogen medicinsk begrundelse for at samle ind til privat brug. De fleste professionelle mener, at det egentlig er falsk markedsføring at samle ind til privat brug, for hvis man vælger at få stamceller (der bl.a. findes i navlestrengsblodet, red.) opbevaret til eget brug, vil de i mange tilfælde ikke kunne bruges. Hvis man eksempelvis har leukæmi og derfor får brug for sine stamceller, vil sygdommen også gemme sig i de celler og derfor komme tilbage igen. Det samme gælder for medfødte sygdomme. Og derfor er man nødt til at få celler fra en anden donor.«

I Danmark har vi jo netop en privat stamcellebank i stedet for en offentlig bank. Mener du, at Danmark kunne få glæde af at oprette en offentlig stamcellebank?

»Jeg synes, det ville være en god idé, set i lyset af at Danmark har en stærk, privat stamcellebank. Den har en tydelig indflydelse på den danske befolkning, da mange gemmer stamceller til privat brug. Det har man et andet etisk syn på i Danmark, men frem for alt tror jeg, det ville være bedst for den danske befolkning, hvis navlestrengsblodet blev doneret som en gave, så alle kunne få glæde af det.«

Når en patient har brug for stamceller til sin behandling, undersøger man i første omgang, om der skulle være en potentiel donor i familien. Hvis der ikke er det, kan man lede i et donorregister, men her er heller ikke altid bid, og så må man ty til stamcellebankerne.

I øjeblikket har lægerne på Rigshospitalet mulighed for at købe stamceller fra eksempelvis den svenske bank, men ifølge oplysninger fra Rigshospitalet kan det koste op til 250.000 kroner at købe, fragte og indsætte en enkelt portion navlestrengsblod i en patient. Denne løsning arbejdede Sverige også med, inden politikerne valgte at igangsætte arbejdet for, at landet kunne få sin egen bank.

»En af grundene til, at man også ville have en navlestrengsbank i Sverige, var blandt andet, at man tænkte, at Sverige ikke bare skal købe i andre lande - vi skal også være solidariske med andre lande og kunne give tilbage, hvis de har brug for en enhed navlestrengsblod fra den svenske bank. Men man skal også være opmærksom på, at det er forholdsvis dyrt at gemme en enhed. Sætter vi det i danske kroner, ligger det på omkring 15.000 kroner pr. portion,« forklarer Anders Fasth.

Ebbe Dickmeiss fra Rigshospitalets Blodbank har tidligere over for Ingeniøren anslået, at det vil koste 30 millioner kroner i startkapital for en dansk stamcellebank, og han mener, at den i løbet af få år vil være selvfinansierende.

Den svenske navlestrengsbank indsamler omkring 1.000 portioner om året. Banken har ud over at levere blod i Sverige blandt andet sendt til lande som USA, Chile og Australien.

Fakta: Sagen kort

De fleste lande i Vesteuropa har en bank for navlestrengsblod, hvor mødre kan donere blod fra moderkage og navlestreng ved en fødsel. Blodet kan bl.a. anvendes til behandling af leukæmipatienter. Danske politikere har ikke været villige til at oprette en lignende blodbank herhjemme.

Ebbe Dickmeiss, overlæge ved Rigshospitalets blodbank, har tidligere sagt til Ingeniøren, at Danmark som konsekvens ikke kan deltage i den internationale forskning og må betale op til 250.000 kroner til køb, import og indsættelse af én portion navlestrengsblod.

Sverige oprettede sin navlestrengsbank i 2006 og valgte sidste år at udvide, så der samles ind i både Gøteborg og Stockholm.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danmark SKAL gå med og oprette et laboratorium for indsamling og behandling af navlestrengsblod. Det er ikke en mulighed; det er en pligt.

Jeg var selv igennem den store tur på Riget og blev kureret for leukæmi v.h.a. stamceller i november 2010. Der fandtes ingen voksen donor, som gad give knoglemarvsceller til mig, så efter et halvt års søgning fandt man i stedet passende navlestrengsblod i USA og fik det fragtet hertil med kurer. Hvis man ikke havde fundet det, kunne jeg have ligget og talt vintergækker nedefra nu.

Det viser, hvor hurtigt vi kan komme til at mangle celler. Og i fremtiden vil vi kunne helbrede mange flere sygdomme med stamceller, end vi kan i dag. Så bliver det endnu mere vigtigt, at vi har adgang til så mange celler som muligt.

  • 0
  • 0

Det lyder jo fornuftigt, men er det i dag ikke muligt at omdanne hudceller til fungerende stamceller? Det synes jeg er stødt på..

  • 0
  • 0

Det lyder jo fornuftigt, men er det i dag ikke muligt at omdanne hudceller til fungerende stamceller? Det synes jeg er stødt på..

Det er helt rigtigt - er det dog standard praksis - nej.

Findes det i Danmark - nej.

  • 0
  • 0

Er ordene Bank og Celler ikke for værdiladede ord at sætte sammen her i disse Roskilde Bank tider??? :o)

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få en obevaringsfunktion der kan opbevare navlestrengsblod til eventuel senere anvendelse.

Men er Klaus Riskjærs Copy Gene ikke en sådan virksomhed?

  • 0
  • 0

Er ordene Bank og Celler ikke for værdiladede ord at sætte sammen her i disse Roskilde Bank tider??? :o)

DNA arkivet? :-)

  • 0
  • 0

[quote]Er ordene Bank og Celler ikke for værdiladede ord at sætte sammen her i disse Roskilde Bank tider??? :o)

DNA arkivet? :-)[/quote]

Gene Safe?

  • 0
  • 0

En svensk professor som anbefaler noget, Anders Fasth _____ Så kunne han ligesåvel anbefale os få gjort noget ved vores ventelister udi kræften og så meget andet. En enkeltspaltet notits i en avis hoverede faktisk over, man sagtens kunne have længere ventetider herhjemme, og dette skinnede meget igennem samme tekst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten