Svensk militær bliver usynligt med nanoteknologi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk militær bliver usynligt med nanoteknologi

Det er vist godt for Danmark at svenske-krigene blot er historie. Vores nabo i nord forsker i nanomateriale, der kan gøre militæret usynligt for fjendens radarer, Det skriver magasinet Protec, der udgives af det svenske Försvarets Materielverk (FMV), der er en civil myndighed for militær højteknologi i Sverige.

Multispektral kamuflage hedder teknikken, og er en videreudvikling af den allerede kendte Stealth-teknologi. Svenskerne begynder allerede de første tekniske forsøg til september næste år.

Hemmeligheden bag multispektral kamuflage er tre forskellige hinder, konstrueret vha. nanoteknologi, der hver især tager hånd om sit spektrum af bølgelængder, skriver Protec.

Hinderne er virksomme mod både mikrobølger, infrarøde stråler og radarbølger.

Det betyder, at den militærbil eller kampvogn, der har fået at lag multispektral kamuflage, ikke kan ses af fjendens radarer, uanset hvilken frekvens radaren arbejder på.

Bedre end stealth

Teknikken er en forbedring af den allerede kendte stealth-teknik, hævder svenskerne.

Stealth baserer sig på specielt design af for eksempel det fly, fjenden ikke skal opdage, samt radarabsorberende maling. Svenskerne har selv benyttet stealth på deres Visby-korvetter for nogle år siden.

»Nu udvikles og forbedres den multispektrale kamuflage endnu mere,« skriver FMV i en meddelelse.

Det fremgår ikke af det svenske materiale om nano-hinderne absorberer radarstrålerne eller får dem til at bøje af, uden at de bliver sendt tilbage til radaren.

Der er også visse usikkerhedspunkter, og forskningen er ikke testet endnu.

»Til næste år skal vi ud og lave nogle praktiske forsøg, så vi kan se om det hele holder, hvad det det lover,« siger Hans Norinder fra Saab Barracuda, der udvikler teknikken sammen med FMV.

Svenskerne arbejder også på sensorer, der kan se gennem vægge og tøj. Sensorerne arbejder inden for teraherz-området, der ifølge Protec ligger mellem frekvensen for radarer og synligt lys.

Sensorerne klæder bogstaveligt talt mennesker af, så skjulte våben afsløres.

Forskningen i nano-hinderne og teraherz-sensorerne er en del af et 100 millioner svenske kroner stort forsvarsprojekt, der begyndte i 2003.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...det kunne da være vældig rart ;-)

Øh, så du kan køre for hurtigt uden at blive fanget? Indrømmer du offentligt, at du bryder (eller gerne vil bryde) færdselsloven og dermed bringer (eller gerne vil bringe) andres liv og førlighed i væsentlig større fare end færdselsloven tillader?

I så fald: Interessant at høre en forbryder bekende sine personfarlige forbrydelser offentligt!

  • 0
  • 0

Sensorerne klæder bogstaveligt talt mennesker af

Sensorerne er altså små robotter, der vimser rundt og tager fat i tøjet og tager det af?

Eller mentes der mon "billedligt talt"?

;o)

  • 0
  • 0

Indrømmer du offentligt, at du bryder (eller gerne vil bryde) færdselsloven og dermed bringer (eller gerne vil bringe) andres liv og førlighed i væsentlig større fare end færdselsloven tillader?

Hvordan kan det være interessant, og hvordan kom du frem til "væsentlig"?
Så sent som i går så jeg meningsmåling der viste at ca. 50% af alle danskere gerne ville køre hurtigere end hastighedsbegrænsningen. Især på landeveje.
Dermed har du altså flere millioner "indrømmelser"... begynder det interessante i en enkelt ikke at tage af?

I så fald: Interessant at høre en forbryder bekende sine personfarlige forbrydelser offentligt!

Du skriver selv "eller gerne vil bryde". Hvordan bliver et ønske til en forbrydelse? Så skal vi da have tanke-politiet på banen.
Efter samme logik, ville enhver der ønsker at betale mindre i skat, jo også forbrydere :-)

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være interessant

Hvorfor jeg synes det er interessant? Af samme grund som jeg finder det interessant, hvis enhver anden alvorligt kriminel fortalte om sin løbende kriminalitet offentligt. Og behøver jeg forklare, hvorfor jeg så synes dét er interessant? Tja, hvis du nu stod frem og sagde du havde brudt loven, gerne i detaljer, så kunne du få den straf, du ifølge loven bør få (hvis du altså har brudt loven, hvilket du ikke har fortalt endnu). Og jeg skulle da gerne sende anmeldelsen ind til politiet, med de personer in mente, som har fået deres kroppe smadret af mennesker, der har kørt for hurtigt. Det er jo som om du tager let på personfarlige forbrydelser, og hvis ikke vi som borgere reagerer på den slags kan der jo brede sig en holdning om, at "det da er okay at sætte andres liv i fare", som fx ved at køre for hurtigt. Ja, at det endda er lidt sjovt at omgå politiets kontrol. Hvorfor tror du der er fartkontrol? For at skrabe penge sammen til politiets kaffeklub? Eller kunne det være i et forsøg på at stoppe de kålhoveder, der kører for hurtigt til fare for os andre?

og hvordan kom du frem til "væsentlig"?

Det var en fejl - jeg beklager. :o)

Så sent som i går så jeg meningsmåling der viste at ca. 50% af alle danskere gerne ville køre hurtigere end hastighedsbegrænsningen. Især på landeveje.

  1. Spurgte man virkelig også de nyfødte? Eller mente du "50 % af alle voksne danskere"? ;o)
  2. Det er muligt, at 50 % af de voksne danskere gerne ville køre hurtigere end det p.t. tilladte (hvilket efter min mening er udtryk for enten ren dumhed og uvidenhed eller foragt for menneskeliv). Men hvad har det at gøre med at ville trodse de eksisterende færdselsregler? Har vi ikke demokrati her i landet? Og går demokratiet ikke blandt andet ud på at vi alle respekterer de love, som politikerne vedtager, uanset hvor uenige vi er i disse love? Hvis man skider på færdselsreglerne skaber man farlige situationer, som jeg oplever ufatteligt mange af, når jeg - af respekt for demokratiet og andres liv og levned - overholder fartgrænserne, mens andre i deres idioti insisterer på at køre hurtigere og bl.a. forsøger at "skubbe" til mig ved at køre alt for tæt op bag i mig. Det stresser mig og fjerner en del af min opmærksomhed fra resten af trafikken. Tumpernes unødvendige overhalinger skaber indlysende også unødigt mange farlige situationer, som pga. farten resulterer i langt alvorligere ulykker end hvis de overholdt fartgrænserne.

Hvor er respekten for andres liv og førlighed blevet af? Det er fair nok, at man, når man er alene, sætter sit eget liv i fare og prøver at vurdere hvilken risiko man ønsker selv at tage i den forbindelse, fx ved bjergbestigning, men det er ikke fair at man gør det på vejene, hvor der også er andre mennesker til stede, som gerne vil frem i god behold.

Dermed har du altså flere millioner "indrømmelser"...

Øh, hvordan kom du frem til ordet "indrømmelser" i den forbindelse? Der er da intet ulovligt i at ønske en regel ændret - bare man ikke bryder den. Det er når man bryder den, og erkender det, at jeg ville tale om "indrømmelser".

Og færdselsreglerne er altså et særligt farligt område at bryde regler på. Og at øge farten er farligt. Det mærker man bare først, når det går galt, men de færreste har oplevet, at det rent faktisk er gået galt, så de tænker nok at det da ikke er farligt at køre så hurtigt. "Det går jo så fint!" Først når det går galt, mærker man de enorme kræfter, der er involveret, og hvor lang bremselængde, der faktisk er, når man kører så hurtigt, og hvor med hvor ufattelig stor kraft Peter på 5 år får smadret sin lille krop til ukendelighed.

Hvordan kan det i øvrigt være, at politikerne tilsyneladende ikke stemmer for så høje fartgrænser, som almindelige mennesker umiddelbart ønsker? Kan det være fordi politikerne faktisk rådspørger eksperter, inden de beslutter sig? Og at eksperterne har den viden, som almindelige mennesker ikke har om ulykker og deres alvor?

Bemærk at medierne af en eller anden grund ikke viser billeder af de smadrede menneskekroppe og små børns udsivende hjernemasse efter trafikulykker.

Og i de fleste film ser det ud som om der stort set intet sker med passagererne når en bil kører galt - skuespillerne kravler bare ud af bilen, allerhøjst lidt forslåede.

Begge dele er groft misvisende for virkeligheden.

Så hvordan kan almindelige mennesker bedømme faren ved høj fart? Det kan de ikke! De har ingen videre viden om det og ingen erfaring med det - de har bare oplevet, at det er gået godt indtil videre for dem, og det meste af hvad de ser i tv og i biffen tyder også på, at det "slet ikke er så farligt". Og måske derfor overtræder de fartgrænserne i deres uvidenhed og dumsmarthed.

Men hvad siger undersøgelserne? Hvad siger de mennesker, som rent faktisk ved noget om det? Se fx http://www.ta10af.dk/. De skriver, at en norsk professor har sammenfattet hundredvis af undersøgelser og blandt andet konkluderer følgende: "Hvis hastigheden stiger med 10 %, stiger antallet af dræbte med ca. 50 %." Den lader vi lige stå et øjeblik.........

Ved folk mon det? Det vil jeg helst tvivle på, at de gør. For ellers ønsker folk jo bevidst flere dræbte i trafikken, når de øger farten.

Og hvorfor skal disse mennesker slås ihjel, og sikkert langt flere blive handicappede? For at vi kan komme frem til moster Annas fødselsdag til tiden? Eller lidt før frem på arbejdet? Måske for at kunne tjene lidt flere penge? Eller for at "nyde vores frihed"?

Er det så vigtigt og så meget værd, at vi helt bevidst vil ofre menneskeliv og massevis af tilskadekomne, herunder mange invaliderede for livet, for det?

Eller lukker folk øjnene for sandheden? Benægter den?

[quote]I så fald: Interessant at høre en forbryder bekende sine personfarlige forbrydelser offentligt!

Du skriver selv "eller gerne vil bryde". Hvordan bliver et ønske til en forbrydelse? Så skal vi da have tanke-politiet på banen.[/quote]
Jeg kunne nok godt have formuleret det citerede udsagn bedre. Selvfølgelig skal det ikke være forbudt at komme til at tænke på at bryde en lov. Bare man ikke følger tanken op og rent faktisk bryder loven, eller opfordrer andre til det, eller tager skridt til at bryde loven på en måde, der ikke bliver opdaget. Det var det sidste, jeg opfattede dit udsagn i retning af at du gerne ville. Og det var det, jeg reagerede på.

Efter samme logik, ville enhver der ønsker at betale mindre i skat, jo også forbrydere :-)

Øh, nej. Der er i mine øjne stor forskel på at ønske lovene ændret, og så at ønske eller prøve på at bryde de eksisterende love. Jeg er selv rygende uenig i mange af landets love, men jeg respekterer dem alligevel og følger dem, fordi jeg respekterer demokratiet og dermed politikernes beslutninger.

Og grunden til, at folks lovløshed i trafikken oprører mig, er, at det sætter andres liv i ekstra og unødig fare, herunder mit eget liv. Og jeg kan af gode grunde ikke bare lade være med at færdes i trafikken. Jeg skal derud for at leve i dette samfund. Og så udsættes jeg for en unødig fare, fordi folk altså enten ikke fatter, at det er farligt, det de gør, eller også bevidst skider på mit liv og min førlighed - såvel som andres ditto. Og det pisser mig altså af!

Lige så vel pisser det mig af, at folk ikke respekterer demokratiet! Hvad fanden har vi et demokrati for, hvis vi ikke skal respektere de love, demokratiet skaber, bare fordi den pågældende lov ikke lige passer os personligt? Er det at bakke op omkring demokratiet?

Og hvis folk endelig skal vise deres foragt for demokratiet og skide på lovene, så synes jeg vedkommende i stedet for at køre for hurtigt skal bryde nogle love meget længere nede på forbryderranglisten og for eksempel blive indbrudstyv! Det er der jo trods alt ingen, der kommer til skade af.

Og efter dette yderst kortfattede indlæg skal jeg vist se at komme i seng, hvis jeg skal have en chance for at komme op i morgen tidlig :o).

  • 0
  • 0

Ja ja, vi skulle lige have en smøre fra én af de dér bryder-man-hastighedsbegrænsningen-er-man-lystmorder-og-skal-steriliseres-med-en-rusten-køkkenkniv-personer.

Jesper Hertel, HVER gang man sætter sig ud i sin bil, er der en potentiel risiko for at køre galt og slå mennesker - nej, lad os nu blive i sporet: "små børn" - ihjel. Hastighedsbegrænsning eller ej.
Det er en risiko der må løbes ved at have transport, og transport er nødvendigt for at et samfund skal kunne fungere.

I stedet for at fokusere på, om folk kører 90 i stedet for 80 på landevejene, burde man forbyde AL unødvendig transport: Søndagsturen ud på landet, strandturen lørdag eftermiddag, og så videre.

Kan du forestille dig hvordan det må føles at køre et barn ned, bare fordi du lige skulle på en hyggetur til Furesøbadet?

Vil du stå og vride hænder, mens du tænker på din unødvendige fornøjelsestur?

Som er lige så unødvendig som at køre dét man fra politisk hold benævner "for hurtigt".

"venlig" hilsen
Henrik E.

  • 0
  • 0

Jesper Hertel! Du har lige vundet nordisk mesterskab i disciplinen "Ud-af-en-tangent-uden-for-emnet". Man ser et par kandidater til prisen på nærværende medies debatsider (J.M. ta'r sølvet på elektronik debatten: http://ing.dk/modules/debat/topic.php?topi... :-o) men du - Jesper - fejede dem alle af banen.

Et stort tillykke til jer der gør vores (net)liv lidt rigere ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten