Svensk mekaniker ombygger sin Volvo til at køre på træ
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk mekaniker ombygger sin Volvo til at køre på træ

Tore Blomqvists ombyggede orange Volvo 142 er ikke noget kønt syn, men det er den 78-årige pensionerede svenske mekaniker ifølge den svenske lokalavis Östersunds-Posten aldeles ligeglad med. Udgiften til bilens brændstof er nemlig reduceret med 86 procent.

Det lader sig gøre ved at installere en ombygget brændeovn bag på bilen. Her skovler Tore Blomqvist træ ind, som gennemgår en ufuldstændig forbrænding med minimal tilførsel af ilt. Træet smuldrer nærmest ved høje temperaturer og danner blandt andet kulilte, som renses igennem et cyklonfilter, inden de ledes ind i motoren.

Teknikken kendes i Danmark nok mest fra tiden under 2. verdenskrig, hvor manglen på benzin fik danskerne til at være kreative.

Svenskerne har en forhistorie for brug af træ-gas, og dette er ikke Tore Blomqvist træ-gas-drevne bil, men tre svenske fyres ombyggede Volvo 142 fra 1968. Sidste år tilbagelade de 5420 kilometer i løbet af 20 dage på 7 kubikmeter træ. Foto: vedbil.se Illustration: vedbil.se

»Jeg er en gammel mand, og jeg brugte træ-gas, da jeg voksede op. Det virkede passende at begynde at bruge træ igen, nu da brændstofpriserne er så høje,« siger Tore Blomqvist til Östersunds-Posten.

Bortset fra at motoren er længe om at komme i gang, fordi der først skal være gang i bålet, virker teknologien ifølge Tore Blomqvist upåklageligt. Volvoen kører snildt 110 kilometer i timen, når den er blevet varmet op, emissions-niveuaet er langt under det tilladte, og bilen arr lige bestået et syn uden nogen anmærkninger. Han har dog også beholdt et almindeligt benzinsystem, så han komme ind og ud af garagen uden først at skulle tænde op i brændeovnen.

Nysgerrige billister er største problem

Tore Blomqvist kørte ifølge den svenske lokalavis forleden en tur på 500 kilometer til en pris af fire poser træ til en værdi af 100 svenske kroner. Samme tur med benzin i tanken ville have kostet omkring det syvdobbelte.

»Det meste besvær kommer fra biler, der lægger sig lige bag mig og er så nysgerrige, at de ikke overhaler. Det er endda sket, at en er kørt op på siden, rullede vinduet ned og begyndte at filme,« beretter Tore Blomqvist til Östersunds-Posten.

Den pensionerede mekaniker er også gammel konkurrencekører og erkender, at det ikke er helt enkelt at køre en træ-gas-dreven bil. Hurdlen består i hele tiden er give korrekt gas, og han skal jævnligt justere brændselsmængden gennem en speciel choker. Bedst går det i jævn fart. Hidsige accelerationer eller forskellig trækvaliteter, for eksempel hvis halvtørt fyrretræ har blandet sig med birkebrændet, mærkes direkte.

Der skal hele tiden være 20 procent træ i overskud i ovnen. Det fungerer som et varmt kul-underlag i bunden af aggregatet, hvor gassen renses for tjære og syrer.

Et tæt system forurener ikke

Træ-gas-drevne motor fik også en renæssance i visse dele af verden under oliekriserne i 1973 og 1979, men er aldrig gået ind i en masseproduktion. Dels har branchen ifølge en rapport fra FN tilbage i 1986 været skæmmet af dårlige producenter med elendige systemer og eksplosionsulykker til følge, dels fordrer de træ-gas-drevne biler uomtvisteligt mere hårdt og beskidt arbejde ved hyppige opfyldninger.

Peter Wåhlin, seniorrådgiver ved Danmarks Miljø Undersøgelser og leder af Wooduse-projektet, hvis formål er at undersøge omfanget af partikelforurening af brændeovne, understreger, at hans eneste kendskab til de træ-gas-drevne biler stammer fra fotos fra 2. verdenskrig. Han gætter på, at forureningen fra de træ-gas-drevne biler ikke behøver være grel.

»Hvis det fungerer, som jeg tror med en ufuldstændig forbrænding med masser af gasser og kulilte, så leder man jo næsten alt direkte ned i cylinderen, og brænder det hele af. Så behøver det ikke svine. Det kræver så omvendt, at systemet er yderst tæt,« siger Peter Wåhlin.

Dokumentation

Around Sweeden with wood in the tank
FN Forest Industries Division: Wood gas as engine fuel

"Træet smuldrer nærmest ved høje temperaturer go danner blandt andet kulilte, som renses igennem et cyklonfilter, inden de ledes ind i motoren."

Det er nok ikke CO den kører på..

  • 0
  • 0

Som udenforstående forstår jeg hvorfor man kører rund gas-produktionsanlæget i bilen. Det må da være meget tungt og belaste bilen ydeevne. Hvorfor lader man ikke anlægget stå "derhjemme", samler gassen op i en tank, kører på gasses fra tanken og bruger overskudsvarmen fra anlægget til at varme huset op med?

  • 0
  • 0

Har set en udsendelse på National Geographic ang emnet. Så vidt jeg kunne forstå består størstedelen af gassen af brint. Dette kunne være en forklaring på, hvorfor man ikke har benyttet en gastank - såfremt man tænker på alle de artikler der har været omkring brintopbevaring.

  • 0
  • 0

Har set en udsendelse på National Geographic ang emnet. Så vidt jeg kunne forstå består størstedelen af gassen af brint. Dette kunne være en forklaring på, hvorfor man ikke har benyttet en gastank - såfremt man tænker på alle de artikler der har været omkring brintopbevaring.

Kunne man ikke bruge et gasfyr der hjemme og så tappe noget af det bedste fra til at køre på?

  • 0
  • 0

Uden på nogen måde at være ekspert, ser anlægget bag i bilen tungt og farligt ud. Hvor havner de to "køleskabe" ved en frontal kollision ?
Smadrer de kabinen bagfra, eller flyver de hen over bilen og ind i det som man kolliderer med ?

mvh Henrik

  • 0
  • 0

Refsvindinge bryggeri nær Nyborg måtte ligesom mange andre køre på trægas under anden verdenskrig. Som 8 -10 årig hjalp jeg mekaniker Pedersen med at rense voldsomme tjæreaflejringer i lastbilmotoren. Min forstående mor fik flere chok, når jeg kom hjem med arbejdstøjet.
Selvfølgelig er teknikken mere smart og udviklet i dag med gode filtre m.v., og måske kan man fremstille trægassen hjemme og fylde den i en gastank, det løser flere problemer. Men gasgenerator teknikken er vanskelig og også farlig. En ganske almindelig ulykke dengang var, at man fandt vognmanden kulilteforgiftet i garagen, efter at han var stået op kl 04 for at tænde op i gasgeneratoren.

Nej, energikrisen skal løses på anden vis!
K.Aa. Nielsen

  • 0
  • 0

BOSCH 1952 opgiver gassammensætning ved gengas forbrændning af træ:

N2: 50%
CO2: 10%
CO: 23%
H2: 15%
CH4: 2%

Forbruget opgives til, at ca 3,5 kg træ svarer til 1 kg diesel.
Disse gamle anlæg egner sig nok ikke til dagens storbytrafik, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Ville det ikke være nemmere, hvis anlægget kørte på træpiller? Mest elegant et system, hvor motorvarmen anvendtes til at opvarme træet for at få gassen ud. Ligger pillerne i en tæt tank uden ilt, så vil der stort set kun komme H2 og CH4 ud af det.

  • 0
  • 0

Er der nogen, som ved, om en alm. benzin bil kan bringes til at køre på methan og evt. hvor storte mængder methan som skal medbringes for at opnå en passende rækkevidde?

  • 0
  • 0

Helt enig - trafiksikkerheden var også det første, som slog mig, da jeg læste artiklen.

Udover det du nævner (passiv sikkerhed) - hvad så med den aktive sikkerhed?
En dobbelt unvigemanøvre med bare moderat fart, uden at aggregatet ryger af, gad jeg nok se - og hvis man forsøger at fastgøre aggregatet meget grundigt til bilen, så vælter hele herligheden pga. højt tyngdepunkt...

Utroligt at det kan være lovligt...

Mvh Rune Kristensen

  • 0
  • 0

Det er korrekt at et højt tyngdepunkt er vanskeligere at håndtere end et lavet, men når man ser hvor hvor meget en lastvogn faktisk kan tillade sig af manøvrer fuldlæsset....selv om der er en del der så vælter når grænserne så overskrides....så er bekymringen for et gengas anlæg overdrevet....så meget vejer det altså ikke.

Tag seks tomme 200 liters tromler og sæt dem på ladet, fyld den ene tromle med trækul og smid en flad motorplæneklipper op på ladet bagved. Den tyngdepunktsforhøjelse vil næppe kunne mærkes ved almindelig kørsel.

  • 0
  • 0

Er der nogen, som ved, om en alm. benzin bil kan bringes til at køre på methan

Hmmm. Det var ret almindeligt i 60'erne og op i 70'erne. Afgiftspolitikken tog dog livet af denne eneregiform. Det er ellers en meget ren forbrænding når det gælder partikelforurening og svovl (vi kunne godt bruge noget renere luft dengang, og drivhusgasser var der ingen der vidste noget om dengang), men der kom sikkert nogen uforbrændt methan (eller måske var det buthan eller ethan?) som er en meget kraftig drivhusgas. Biler der kørte på gas skulle oftere have slebet ventiler. De blev smurt af blyindholdet i benzinen, og den mangler ved gasmotorer!!!!!. Ikke noget vi kende til i dag, og i den henseende tror jeg ikke det vil give problemer nu om dage.
Dengang var biler næsten altid med karburator, og det var enkelt at bygge dem om. I dag har de fleste biler indsprøjtningsmotorer, og jeg tror ikke, at det kan lade sig gøre. Jeg er dog langt fra ekspert.

Henning

  • 0
  • 0

tage skridtet fuldt ud og lave en ægte damplokomobil istedet ;-), alternativt som et rullende hybrid biobrændselkraftværk (uden fjernvarme) der leverede el til hjulmotorerne, og med et bufferbatteri der kunne fyldes på når man holdt for rødt lys.

Det varme vand kunne så tappes af kedlen som nærvarme efter endt mission.

  • 0
  • 0

Jo, men at sammenligne "landevejens pest" (aka. lastvogne) og disses dynamiske trafikegenskaber med personbilers, er langt ude IMO.

Henrik W. tog netop i sit oprindelige indlæg (som jeg besvarede), forbehold for hvor meget disse "køleskabe" vejede, jf. "...ser anlægget bag i bilen tungt og farligt ud..."

Og det er netop denne formodning (som jeg er enig i), som var grundlag for mit svar.

Mvh Rune Kristensen

  • 0
  • 0

Det undrer mig stadigt, at ingen prøver med at destilere træet. Så kan man fylde træsprit=metylalkohol på bilen og fyre trækullene af i stationære anlæg eller bruge dem som jordforbedringsmiddel.
Metylalkohol er ikke så energirig som benzin, men man slipper for at køre rundt med et gasværk.

  • 0
  • 0