Svensk lungelæge: "Al hostemedicin i håndkøb er ren hokus-pokus"

Illustration: Teknik & Miljø, Moskva

Her på vej ind i hostesæsonen er der gode og dårlige nyheder: Den dårlige nyhed er, at hostemedicin i håndkøb ikke virker. Den gode nyhed er, at du kan spare besværet med at gå til lægen for at få udskrevet en recept mod den trælse hoste, for de receptpligtige lægemidler virker heller ikke mod hoste i forbindelse med luftvejsinfektion.

"Jeg har sagt det år ud og år ind: Det er fuldstændigt meningsløst: Alle de håndkøbsprodukter, som i dag sælges mod hoste på apoteket eller andre steder, er det rene hokus-pokus," siger læge og PhD Lennart Hansson til Sydsvenskan.se

Lennart Hansson, der forsker i lungesygdomme ved Lunds Universitet, medgiver, at man godt kan føle sig lidt friskere i luftvejene eller i munden, hvis man tager en halspastil eller "hvad som helst" i den boldgade, hvis man er forkølet og vil slippe af med den trælse hoste. Men det giver ingen effekt i lungerne, som kunne få hosten til at holde op. Og receptpligtige lægemidler mod hoste får heller ikke pæne ord med på vejen af lungelægen, der mener at der højst er tale om placebo-effekt:

"Læger udskriver som regel kun hostemedicin for at gøre patienten tilfreds. Og så kommer vi frem til, hvad placebo betyder, nemlig "Jeg skal behage". Det er nøjagtigt, hvad det betyder, og i stedet for gøre patienten sur med en snak om, at der ikke er noget, som hjælper, så siger man "Du får da lidt Mollipect", siger Lennart Hanssen i et interview med Sveriges Radio Kristiansstad. Mollipect er handelsnavnet på en populær hostemedicin med bromhexidin og efedrin.

Svag evidens for hostemidlerne

Lennart Hanssen står ikke alene med sit syn på hostemidler, selvom han udtrykker sig mere bramfrit end for eksempel Region Stockholms ekspertgruppe for lunge- og allergisygdomme, der generelt om hostemidler skriver, at der i det store og hele savnes evidens for at bruge hostestillende midler i forbindelse med luftvejsinfektioner.
I sin informationen til læger og andre sundhedsprofessionelle gennemgår ekspertgruppen evidensen for en række hostemidler og finder kun "få, små og i mange tilfælde modstridende" resultater. I flere tilfælde er evidensen for receptpligtige lægemidler mod hoste hverken værre eller bedre end traditionelle husråd, lyder det i artiklen Knapphändig evidens för hostmediciner

Mens de hostestillende midler, antitussiva, får tommelfingeren nedad, finder de svenske eksperter en vis effekt af de slimløsende midler, ekspektorantia.
Også danske lungemedicinere er meget tilbageholdende med at anbefale slimløsende midler ved hoste i forbindelse med luftvejsinfektion,

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gu' ve' om det så også bare var "Jeg skal behage"-effekten, honning-style, der fik givet mig lidt ro fra hosten efter et dejligt langt hvæs tilbage i de go'e gamle ryger-dage :o)

  • 1
  • 0

Jeg var spejderleder sammen med en praktiserende læge, der gav mig følgende guldkorn, som har tjent mig godt siden: der er ingen videnskabelig evidens for, at store romtoddy'er har nogen gavnlig effekt på forkølelse eller ondt i halsen. Men efter et par stykker bliver det hele lidt lettere at bære

  • 14
  • 0

I "gamle dage" indeholdt håndkøbs Norske brystdråber vist både opium og alkohol.

Jeg vil vædde med de havde en lindrende virkning.😉

  • 9
  • 0

I "gamle dage" indeholdt håndkøbs Norske brystdråber vist både opium og alkohol.

Min mor, der altid satte en stor ære i sin samvittighedsfuldhed som husmor, fortalte mig, at hun kun én eneste gang i 60 års ægteskab ikke havde haft aftensmaden klar da min far kom hjem.

Det var engang hvor hun havde haft frygteligt ondt i halsen, og havde indtaget det meste af en flaske Norske Brystdråber i løbet af eftermiddagen ("det smagte så godt")

Nu forstår jeg den historie meget bedre. Hun har været vind & skæv som en Roskildefestival i 1970'erne :-)

  • 8
  • 0

De eneste hostedæmpende medikamenter, der nogensinde har hjulpet mig var Pektyl og codein. Håndkøbsmedicinen var simpelthen spild af penge, det hjalp aldrig.

Jeg savner Pektylen og jep det smager godt, så man skal passe på. Det er en dejlig blanding af lakrids, campher, alkohol og en pæn sjat opium.

Det er trist, at man ikke kan få det mere og hoste ikke bliver taget særlig alvorligt.

Når man har prøvet, at hoste så hårdt, at man kaster op m.m. er det ikke sjovt mere.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten