Svensk højhastighedsbane bliver 90 milliarder dyrere end ventet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk højhastighedsbane bliver 90 milliarder dyrere end ventet

Den stort opslåede højhastighedsbane i Sverige bliver næsten 90 milliarder kronor dyrere end tidligere beregnet. Det er dårligt nyt for projektet, der med det planlagte budget i forvejen lå lige på kanten af det ladesiggørlige. Det skriver dn.se.

»Tænk, hvis vi havde et enkelt svar på det spørgsmål,« lød det fra infrastrukturminister Anna Johansson (S), da hun i torsdags forsøgte at besvare titlen på det seminar, hun holdt tale til, nemlig: 'Hvordan finder vi 170 milliarder til højhastighedsbanen'. Anna Johansson bemærkede her, at det vil kræve 'opfindsomhed' at finansiere den nye hovedlinje.

Den opfindsomhed skal nu blive halvtreds procent mere opfindsom, for i den nye beregning er de 170 milliarder blevet til 256 milliarder. Det fremgår af en rapport fra Trafikverket, som i fredags blev overrakt til de ansvarlige forhandlere.

Læs også: Kinesisk firma vil bygge svensk højhastighedsjernbane på fantomtid

Efter nærmere analyse er det vurderet dyrere at leve op til sporkravene. En større del af ruten skal derfor nu krydse broer og føres gennem tunneler. Udgifterne til afskærmning fra støj har desuden vist at være undervurderet i den seneste undersøgelse fra 2009.

Læs også: For 256 mia selvkørende biler

Kan blive dyrere endnu

Faktisk kan projektet hurtigt vise sig at blive endnu dyrere end de 256 milliarder kroner. Beregningerne omfatter for eksempel ikke omkostningerne ved stationsbygninger eller supplerende sidespor til de kommuner, der ikke får stationer i hovedlinjen.

Siden projektet blev præsenteret, har der hersket tvivl om finansieringen. Staten står for en del, men langtfra alt. Selv når man medregner bidraget fra de kommuner, der nyder godt af de hurtige togs medfinansiering, går regnskabet ikke op. Heller ingen af de alternative finansieringsmodeller, som har været drøftet, eksempelvis forhøjet baneafgift eller private partnerskaber, ser ud til at løse problemet.

Beslutningen om at bygge den svenske højhastighedsbane blev taget på tværs af den daværende borgerlige regering og oppositionen i 2014.

Med toget, der vil nå hastigheder på over 300 km/t, håber staten, at opnå store miljømæssige fordele, øge væksten og at aflaste den de nuværende toglinjer mellem de sydsvenske storbyer. Rejsetiden bliver to timer fra Stockholm til Gøteborg og to en halv time mellem Stockholm og Malmø. Den endelige beslutning til gennemførelsen af projektet skal tages af Riksdagen i 2018.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Tyskland har man bygget ICE baner gennem mange år. De går også gennem tunneller og over broer og gennem følsomme områder.
Måske de skulle spørge en entreprenør dernede om gode råd. En stor del af deres erfaringer kan sikkert overføres/genbruges.

  • 4
  • 2

Nu har svenskerne i modsætning til IC4-sagen ikke påbegyndt indkøbet/etableringen. Ret vigtigt om man forudser problemerne før eller efter man træffer beslutning om køb.

  • 7
  • 0

Nu er de tyske ICE neubaustrecke heller ikke specielt billige, så det er nok heller ikke nogen mirakelkur. Nu ved man godt hvordan man bygger højhastighedbaner i Sverige, og Danmark for den sags skyld, problemet er hovedsagelig økonomien.

  • 1
  • 2

Det sædvanlige projekt problem.
Man fremlægger et underbudgetteret prestige projekt, som politikkerne hopper på med begge ben.
Nå projektet så skal til at udføres skrider budgettet, se på supersygehusene.

  • 8
  • 2

På hvilken parameter?
Tid: Tog ca 3 timer (cph- Malmø 0,5 + Malmø-Stocholm 2,5), fly ca 1 time.
Pris: fly fra 311 dkk, tog 497 SKK (pris for nuværende hurtigtog - bliver sikkert ikke billigere med et endnu hurtigere tog..

Læg dertil i den anden ende ventetid på bagage (hvis det er relevant) + Arlanda express (afgang hvert 15. minut til 250 SEK one way eller 450 retur, og en rejsetid på 30 min for at nå Stockholm city)

Beregningen ser altså således ud.

Malmø - Stockholm C (Tog): Rejsetid 2½ time
pris 500 SEK (405 DKK) Fra kbh +½ time

CPH - ARL - Stockholm C: Ventetid i lufthavn 1 time, rejsetid 1 time, Arlanda express 30 min (heri ikke indregnet evt. ventetid) Samlet rejsetid 2½ time (fra malmø ½ time ekstra)
Pris: 311 DKK + 250 SEK (202 DKK) Samlet 560 DKK

Altså et glimrende alternativ på både pris og rejsetid

  • 7
  • 1

Så kan vi hakke på svenskerne, for en sølle budgetoverskridelse på 50%.

Så var der lige historien om Kystbanen i Danmark som skulle opgraderes til sølle 160 km/t på den nordlige strækning, der er mindst kompliceret. Som en del af den tidligere regerings TogFonden.

Budgetoverskridelse på 189%, ligeledes inden der er flyttet et spadestik.

Kilde: http://ing.dk/artikel/banedanmark-dropper-...

  • 0
  • 1

Når denne bane efter årtier når op på 256 mio. rejsende samlet set, så har banen kostet 1000 SEK pr. rejsende.

Tror nogen på, at en investering som denne nogensinde vil kunne tjene sig selv hjem?

Denne teknologi fra det 19. århundrede står svagt over for teknologier som biler og fly fra det 20. århundrede i konkurrencen om at levere den bedste transportløsning i det 21. århundrede.

Der kan flyve mange små fly på biobrændstof eller batteri for de samme penge. Og det er vel at mærke uden at lægge beslag på jordareal eller lave støjforurening/roadkill.

Der er så mange dark-horses i form af teknologiudvikling (tele-presence, elbiler, HyperLoop, etc.) der kan nå at trække tæppet væk under sådan en jernbane inden den får bare skyggen af en chance for at tjene sig selv hjem igen.

Over for det står naturligvis den værdi, som en ny jernbane kan få, specielt når man se ud over investeringshorisonten. Jeg tror bare ikke på det bliver pengene værd.

Det piner mig at tale negativt om tog på denne måde, da jeg også selv synes de er 'fede'. Men jeg kan ikke blive ved med at lukke øjnene for, hvor mange penge der hældes i denne teknologi med forholdsvis ringe transportarbejde til følge.

  • 2
  • 1

Bekræfter endnu en gang, at højhastighedstog ikke kan forrente sig, og da slet ikke i et så tyndt befolket land som Sverige. Dårligt nok i Tyskland og Frankrig, og da kun der hvor der betjenes mio-store befolkningscentre, men dem har Sverige ikke ret mange af.
De lange næsten mennesketomme strækninger - i delvis uvejsomt terræn - trækker tænder ud.
Anlægget af højhastighedsbanerne vil sætte sig på så stor en del af det budget, der er til rådighed for den kollektive trafik, at der ikke vil blive råd til ret meget andet. Nuværende aktiviteter vil blive nedlagt, fx mindre sidebaner, driften vil blive reduceret til de afgange, hvor der er mange rejsende, og taksterne vil stige markant - også for de passagerer, der ikke benytter højhastighedstogene. Meget vil blive privatiseret eller solgt. Samlet set kan det føre til en ringere jernbanetrafik
Sådan er det gået i både Tyskland og Frankrig, men hvad gør den borgerlige stat ikke for sine velstillede vælgere.
I Tyskland har miljøorganisationerne et slogan: Bürgerbahn statt Bonzenzüge" (Tog for alle i stedet for pampertog), og det er lige nøjagtig det, der er brug for.
Ca. 85 pct. af alle togrejsende, rejser 20-30-50 km pr. dag, og det er naturligvis her midlerne skal allokeres. Vel skal der også være hurtige tog til de andre ca. 15 pct., men slet ikke i en størrelsesorden som her.

Vel er det et mål, at reducere flytrafikken markant, men spørgsmålet er om højhastighedstog får folk til at stige om fra fly til tog, eller om det er den absolut mest miljøbelastende trafikantgruppe, bilisterne, man får fat på?

Også her siger erfaringerne fra Tyskland og Frankrig, at det primært er de flyrejsende, der stiger om, mens vejtrafikken stort set fortsætter upåvirket deraf.

Så inden svenskerne formøbler en stor del af statskassen på - hvad? - så burde man jo nok tage en grundig diskussion om mål og midler.

PS: Sidste sommer rejste min kone og jeg Helsingborg-Stockholm - det tog 5 timer med togskifte i Hässleholm. Er det slemt - afstanden er ca. 550 km. Med et højhastighedstog kan vi måske gøre turen på 3 timer - fint. Men hvis det er til den dobbelte pris, så finder vi et langsommere tog, for så travlt har vi heldigvis ikke.

  • 5
  • 0

"Den opfindsomhed skal nu blive halvtreds procent mere opfindsom, for i den nye beregning er de 170 milliarder blevet til 256 milliarder. Det fremgår af en rapport fra Trafikverket, som i fredags blev overrakt til de ansvarlige forhandlere"
Til den pris må der være råd til at sætte et par mand af til at hvordan det ingeniørmæssigt kan gøres nemmere og dermed billigere?

  • 0
  • 0

Den opfindsomhed skal nu blive halvtreds procent mere opfindsom, for i den nye beregning er de 170 milliarder blevet til 256 milliarder. Det fremgår af en rapport fra Trafikverket, som i fredags blev overrakt til de ansvarlige forhandlere.

Det svarer til listeprisen for ca. 35.700 skycar 400. Ved masseproduktion kan prisen i hvert fald blive en faktor ti billigere - dvs ca. 357.000 skycar 400.

Moller Skycar M400 kan flyve på vandholdig (syntetisk/bio)-ætanol:
https://da.wikipedia.org/wiki/Moller_Skyca...
Citat: "...
De kan flyve i tåge, områder med microburst, stærk vind, stormvejr, f.eks. anvendes ved oversvømmelser og bygges til at lande og lette fra vand. Grunden til, at de kan klare sådant vejr, skyldes det lille effektive vingeareal og motorenes hurtige opdrift- og retnings-kompensation. Dog skal tornadoer, tordenvejr, overisning og orkaner undgås. [8]
Den største ulempe er brændstofforbruget, men det skal ses i den sammenhæng, at Skycar flyver i luftlinje og dermed ikke de traditionelle bilomveje, undgår bilkøer og lignende vejflaskehalse. Man behøver ikke at salte (luft)veje og fjerne sne som med de traditionelle bilers veje.
..."

Specifikationer:

Skycar 400:
http://www.moller.com/skycar400.html

Det forudsætter dog et automatiseret SATS med dynamiske flykorridorer [HITS] (i flere lag og retninger):
https://da.wikipedia.org/wiki/Small_Aircra...

Highways In The Sky - RNAV Performance Based Navigation:
https://www.youtube.com/watch?v=gSqmLDEaqBA

Nextgen Defined FAA Next Generation Air Transportation System:
https://www.youtube.com/watch?v=gp2557avX78

FAA NextGen Data Comm Benefits (2013):
https://www.youtube.com/watch?v=MCl5wPcShCM

Web archive backup: cheltonflightsystems.com: Highway-in-the-Sky (HITS):
https://web.archive.org/web/20100328204959...
Citat: "...Tapping topographical databases, the FlightLogic HITS technology plots a 3D "tunnel" along your desired route of flight...Most pilots master the HITS skyway in less than 15 minutes..."

  • 0
  • 0

Bekræfter endnu en gang, at højhastighedstog ikke kan forrente sig, og da slet ikke i et så tyndt befolket land som Sverige. Dårligt nok i Tyskland og Frankrig, og da kun der hvor der betjenes mio-store befolkningscentre, men dem har Sverige ikke ret mange af.

Og i modsætning til Sverige er der i det centrale Europa en betydelig trængsel i luften. Der er derfor en ekstra god begrundelse for at aflaste luftrummet over Tyskland, Frankrig, Benelux og naturligvis London og det sydøstlige England.

Man skal også huske, at den nuværende trafik fra Stockholm til København i høj grad er i transittrafik til andre byer i Europa.
Det tager 1 timer og 35 min af flyve fra Arlanda til den nærmeste tyske by Hamburg.
Selv med en færdig Femern forbindelse, er det 1h35 med fly mod 5-5h30 med højhastighedstog.
Men kan flyve ud om morgene have 5-6 timer i Hamburg og være hjemme samme dag til en lidt sen aftenmad.

Sidste sommer rejste min kone og jeg Helsingborg-Stockholm - det tog 5 timer med togskifte i Hässleholm. Er det slemt .... ?


Måske ikke for hr og fru Lund, men...

Ja, 5 timer er for mange endog meget slemt , også blot de 3 timer til Malmø/København er rigtigt meget for meget. Man får let en ekstra overnatning og en ekstra dag væk.

Lars :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten