Svensk forskning: Miljøpolitik forbedrer børns livsmuligheder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk forskning: Miljøpolitik forbedrer børns livsmuligheder

Konklusionen af den svenske undersøgelse er blandt andet, at mindre blyeksponering forbedrede børnenes skoleresultater, og de havde større sandsynlighed for at bestå studentereksamenen. Illustration: Goodmoments/Bigstock

Det virker at bruge miljøpolitik aktivt, når man som samfund vil give børn de bedste muligheder for at få et godt liv. Det viser et stort svensk befolkningsstudie med over 800.000 mennesker.

Studiet konkluderer, at det har gavnet børn uddannelsesmæssigt, at Sverige har udfaset bly i benzinen. For børnenes fremtid afhang af, hvor meget bly de var blevet udsat for i deres tre første leveår, skriver forskning.se

Dermed slutter det svenske studie sig til flere internationale undersøgelser de seneste år, der viser samme tendens.

»Der er en aktiv diskussion, ikke mindst i udviklingslandene, hvor den økonomiske udvikling støder mod behovet for reducerede emissioner. Vores undersøgelse viser, at denne afvejning ikke nødvendigvis er så krystalklar, som mange tror,« forklarer lektor Peter Nilsson fra Institut for International Økonomi ved Stockholms Universitet til Ingeniøren.

»Reducerede emissioner kan faktisk være dyrt for de enkelte virksomheder, men på samme tid viser vores undersøgelse, at miljøpolitikken kan øge produktiviteten (humankapital) for en stor del af befolkningen, som i fremtiden kommer til at udgøre arbejdskraften,« siger han.

Mosprøver fra 1000 steder og blodprøver fra 800.000

I studiet har forskere fra IFAU (Institut for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsespolitisk Evaluering), og Stockholms Universitet undersøgt udfaldet for over 800.000 mennesker, som var børn i 1970- og 1980’erne, hvor Sverige udfasede bly i benzinen.

Læs også: Blyholdig benzin har skadet New Zealands børns fremtid – USA kigger bekymret med

Der er ifølge forskerne tale om et naturligt eksperiment, eftersom koncentrationen af bly i forskelige områder af Sverige blev påvirket i forskellig grad af reglerne for benzin.

Forskerne har undersøgt blyindholdet i mosprøver indsamlet på omkring 1000 steder i hele Sverige i 1975, 1980 og 1985.

Samtidig har man taget blodprøver og undersøgt de uddannelsesmæssige forhold for alle personer, der blev født i de tre år op til det år, hvor mosprøverne blev indsamlet. Det vil sige i 1972-1974, 1977-1979 og 1982-1984.

Årstallene er valgt, fordi de svarer til, hvornår Sveriges politikere indførte reformer for bly i benzinen, der ellers blev tilsat for at hæve oktantallet.

Grafikken viser den gennemsnitlige koncentration af bly i mosprøver i hvert område i 1975 (til venstre) og i 1985 (til højre). Illustration: Grafik fra rapporten 'Kan miljopolitik forbattra barns livschancer?' fra IFAU og Stockholms Universitet

Blyet blev udfaset

Den første nedsættelse af blyindholdet i benzinen skete i 1973, hvor det blev reduceret fra 0,7 til 0,4 g / l. Denne ændring gjaldt alle typer benzin.

I 1981 blev blyindholdet yderligere reduceret fra 0,4 til 0:15 g / l for 95 oktan. I 1986 blev bly helt forbudt – og med virkning fra 1995 i alle typer benzin.

Forskerne har fulgt børnene gennem 20 år og sammenlignet børn, som voksede op med meget bly i deres boligområde de første tre år af deres liv, hvor kroppen er særlig følsom for blyeksponering, med børn, som levede i områder med lavere blyeksponering.

Læs også: EU tillader blyholdige, giftige og kræftfremkaldende vejafmærkninger

Konklusionen er blandt andet, at mindre blyeksponering forbedrede børnenes skoleresultater, og de havde større sandsynlighed for at bestå studentereksamenen. Modsat de andre, som tilmed havde højere risiko for at begå kriminalitet. Sammenhængen er især tydelig blandt drenge.

Forskerne kan se, at når blyindholdet i blodet falder fra 10 til 5 mikrogram per deciliter, øges sandsynligheden for at klare gymnasiet med 10 procent. Effekterne varierer efter, hvor meget bly børnene blev udsat for.

Tager højde for identifikationsproblemer

Det ville være oplagt at tro, at miljøpolitik først og fremmest gavner børn ud fra socio-økonomiske udsatte familier, der har færre ressourcer til at kompensere for eventuelle negative konsekvenser fra nærmiljøet – f.eks. miljøgifte.

Men statistisk er der ikke belæg for den antagelse.

Og forskerne har ifølge Peter Nilsson også sikret sig mod, at der ikke er andre faktorer end bly, som også spiller ind og kan påvirke konklusionen.

»I korthed handler det om, at vi udnytter variationen i blyeksponeringen i de enkelte boligområder, som skyldes reformerne i blymængden i benzin,« forklarer Peter Nilsson til Ingeniøren.

»Eftersom den enkelte familie ikke havde kontrol over tidspunktet for indførelse af reformen (1980-81), så kan vi undersøge, hvornår og for hvilke nedsættelsen af blymængden i benzin har ført til bedre skoleuddannelse for børnene,« siger han.

Reformerne påvirkede de ’små’ børn mest

Peter Nilsson peger samtidig på, at der er flere årsagssammenhæng mellem såsom skoleuddannelse og blyeksponering, som understøtter fortolkningen af det svenske studie.

Læs også: Connie Hedegaard forbyder al bly i byggeri

Når man ser på børn på tre år og ældre børn ved reformen 1980-1981, så forbedrede uddannelsesresultaterne sig hos de fleste yngre børn i de samme områder, der havde højere blyniveau før reformen.

»Forbedringerne i skoleresultaterne efter reformen finder sted i de aldersgrupper, der er mest sårbare over for bly (treårige), mens samme forbedring ikke sker blandt de større børn,« siger Peter Nilsson.

»Samtidig ses effekten af reformen kun hos børn født i de områder, hvor blyniveauet var højere inden reformen. Børn født i områder med lavere niveauer før reformen, er ikke påvirket af nedsættelsen af bly i benzin,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har Sverige haft atomkraft i mange år.
Interessant om der er lavet en undersøgelse om effekten af det på svenske børn.

Når vi nu VED at atomkraft er MEGET farligt, så må det vel kunne læses i de svenske statestikker og undersøgelser.

Det samme lav, det har samlet bly op, må også have samlet atomaffald op.

  • 1
  • 6

Er der der blevet målt spredningsprofil for bly på tværs af en befærdet vej?
Jeg har en fornemmelse af at byboere og i særdeleshed københavnere årgang 70 til 90 ikke er rigtig kloge.
Hvis det blyminerede felt er 100 meter bredt på hver side af en befærdet vej,er der stof til en ny konspirationsteori .

  • 1
  • 4

Gad vide hvor sikre resultaterne er. Det er trods alt over tyve år, og skolernes systemer har også ændret sig over disse tyve år. Hvad du leder efter kan du sikkert også finde.
Jeg vil ikke så tvivl om blys skadelige virkninger, men det må godt nok være svært at se effekten i et så bredt felt af andre faktorer, partikler, NOx og denne meget giftige CO2.

  • 2
  • 4

Gad vide hvor sikre resultaterne er. Det er trods alt over tyve år, og skolernes systemer har også ændret sig over disse tyve år. Hvad du leder efter kan du sikkert også finde.


Så vidt jeg kan se, er der hele tiden områder med meget bly og områder med mindre bly. Det burde derfor være muligt at sammenligne mellem børn født samme år i forskellige steder i landet. Det er ikke nogen let manøvre, for man ville skulle korrigere for de forskellige socialklasser børnene kommer fra, og man ville skulle tage hensyn til at nogle skoler er bedre end andre.

  • 5
  • 0

For kviksølv og kobber gælder, at blodets indhold ikke kan bruges, som biomarkør for organismens depot af henholdsvis kviksølv og kobber. For kobber kan faktisk være omvendt proportionalitet.
Hvad gælder mon for bly?
Mig bekendt kan blodet indhold af bly kun benyttes, som mål for den akutte disponering, ikke for organismens depot af bly.
For at få kendskab til organismens depot af bly bør der benyttes kelerings-test eller specifik scanning af knogler for ophobet bly.

Benyttes blodets blyindhold, som biomarkør for organismens indhold af bly, bør der henvises til videnskabelige studier, som verificerer korrektheden af denne antagelse.

Links:
www.ehjournal.net/content/pdf/1476-069X-6-...
http://www.environmentalhealthnews.org/ehs...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten