Svensk flystyrt med ni døde skete kun 13 sekunder efter start

Det var et fly af typen DHC-2 turbo beaver, der styrtede ned torsdag aften ved Ørebro flyveplads. Illustration: Viking air

Der gik kun 13 sekunder fra et klassisk højvinget fly af typen DHC-2 Turbo Beaver (meget lig det klassisk Cessna-fly) lettede, til det styrtede ned ved flyvepladsen Örebro mellem Karlstad og Stockholm. Det viser data fra flytjenesten Flightradar24.

Flyet var udlånt til den lokale faldskærmsklub til en weekend med ekstra mange spring, men kort før klokken 19.30 gik det galt. Otte springere og en pilot omkom på stedet.

»Muligheden for at redde liv var lig nul. Det var en meget belastende situation for vores personale,« lyder det fra brandchef Per-Ove Staberyd til svt.se.

Den svenske havarikommission er nu i gang med at undersøge årsagerne til styrtet, men den korte flyvning og efterfølgende voldsomme brand gør det umiddelbart svært at finde ledetråde med det samme - og derfor har man heller ingen ide om årsagerne endnu, men håber at få svar fra flyets navigationssystem, skriver Dagens Nyheter.

DHC-2 Turbo Beaver er også kendt som et sikkert fly og med en motor, der er forbedret over tid, lyder det fra flysikkerhedsekspert Hans Kjäll fra Nordic Safety Analysis Group til svt.se.

Flyekspert: Ikke nok at klubber selv tjekker fly

Styrtet vækker minder tilbage til 14. juli 2019 i Umeå, hvor en gruppe faldskærmsudspringere døde i en ulykke med et lignende fly af typen GippsAero GA8 Airvan, hvor hændelsesforløbet dog er markant anderledes.

Dengang konkluderede Havarikommissionen, at piloten var uerfaren, fløj for højt (4100 meter) og havde lastet flyet for tungt og forkert, så flyet blev alt for haletungt, da faldskærmsspringerne rejste sig for at gøre klar til spring - og lykkedes aldrig at komme ud.

Hans Kjäll understreger overfor Expressen, at årsagerne til styrtet ved Örebro kan være mange, men han mener, at der er brug for strengere sikkerhedskrav til små flytyper, når det gælder tilsyn, overvågning og inspektion:

»Det bør håndteres af en flyinspektør fra Transportstyrelsen og ikke af faldskærmsklubberne selv,« siger han.

Havarikommissionen er nu ved at forhøre personalet i kontroltårnet, der er blandt de eneste vidner til ulykken.

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

@ Flemming

Jeg synes ikke, at artiklen "spiller" unødigt på læserens følelser og har ikke noget imod, at Ing.dk således kort og/eller kopierende (med behørig kildehenvisning) søger at komme længere rundt om teknik-relaterede nyheder. Der er faktisk noget reelt indhold for de fly- og faldskærms-udsprings-interesserede, ligesom undgåelse af ulykker jo i høj grad er en opgave for ingenører o.l..

Er der ikke mere grund til at overveje, om du får tilbudt nok for dine årlige 1500 kr og herunder, hvorvidt for meget af det mest interessante bliver reserveret til de formentlig ret få, der har adgang til ét eller flere af de markant dyrere "pro-medier"?

Også uanset indholdet på "plus-niveau" mener jeg fortsat, at det er fuldstændig uacceptabelt, at IDA´s i forvejen betalende medlemmer skal finde sig i, at et "mediehus" i IDAs regi hyppigt publicerer både skævt, kulørt og politiserende bag pro-mediernes ekstrabetalingsmure. IDAs medlemmer bør ikke således kunne tages til indtægt for noget som helst, vi ikke har fri adgang til at læse og kommentere, og det er mig ubegribeligt, at IDAs ledelse ikke for længst har kaldt mediehuset til orden på dette punkt.

  • 46
  • 0

Jeg finder det også uauacceptabelt at ING mediehus opdeler mange af deres artikler bag adskillige betalingsmure. ! Det svækker den demokratiske proces og medviker til et elitært samfund.

Dertil kommer at det giver lobbyister alt for let spil over for politikker når en mindre og mindre del af borgene har adgang til viden. .

  • 24
  • 1

"han mener, at der er brug for strengere sikkerhedskrav til små flytyper, når det gælder tilsyn, overvågning og inspektion"

Hvad mon han er ekspert i? Hvis det havde været flysikkerhed, havde han vel bemærket, at havarirapporter ikke understøtter det han her fabler om.

Der har historisk været et antal fatale faldskærmsflyveulykker med store og halvstore fly, hvor den sandsynlige (eller ret sikre) årsag har været, at flyets tyngdepunkt er kommet alt for langt tilbage - fordi springerne ikke har faste pladser og kan bevæge sig frit frem og tilbage. Det kan give tab af kontrol og er en af de relativt få sandsynlige årsager til totalt tab af kontrol som det er sket her. En anden er en faldskærm som ved en fejl er blevet udløst i flyet og suget ud, hvis der er fløjet uden dør. Det er også sket, at en springer er kommet til at skubbe til styregrejerne og har forårsaget havari. Der kan selvfølgelig være mange andre forklaringer, men for ringe sikkerhedskrav til flyene er ikke en af de sandsynlige.

  • 11
  • 0

Der er tale om et kommercielt foretagende der skal betale sine regninger og ikke et filantropisk foretagende der skal opbygge demokratiet.

Der er tale om et medlemsfinancieret medie (som koster IDA 35 millioner om året!!), der bag betalingsmure kan udsprede meninger og holdninger, som ikke kan blive faktachecket, men som risikerer at indgå i en politisk debat.

Og det er problematisk (for at sige det meget mildt)!

  • 23
  • 1

Ingeniøren mv er da netop er filantropisk foretagende, hvor IDA medlemmer som mig, er tvungne til at betale til gildet.

Og det mener jeg faktisk at IDAs medlemmer burde tage op, og ikke stiltiende acceptere.

For det er uacceptabelt at ing.dk har gidseltaget debatten, og er i stand til at præge den politiske debat (politikerne skal nok få et abonnement, skatteyderne betaler jo) med holdninger som ikke nødvendigvis repræsenterer ingeniørstanden, og uden der er lavet ordentligt faktacheck.

  • 4
  • 3

Og det mener jeg faktisk at IDAs medlemmer burde tage op, og ikke stiltiende acceptere.

Man kunne stille forslag til IDA generalforsamlingen om, at ethvert medlem individuelt kan tage stilling til hvad det bidrag han idag tvangsmæssigt betaler til Ingeniøren, fremover skal gå til.

For ikke at få skudt i skoene at det er for nærigheds skyld, eller for at man ikke på smart vis skal kanalisere pengene tilbage til organer med samme politiske dagsorden, foreslår jeg at hvert medlem kan vælge at donere pengene til en forening fra Skattevæsenets liste over godkendte foreninger.

  • 2
  • 6

Mulighed for at fravælge betaling (og dermed adgangen også til "plus-indhold") vil måske kunne gøre mediehuset begribeligt, at der er behov for, at mediehuset holder op med bl.a. at føre énøjet og kulørt VE- og klimapolitik på vegne af IDA´s medlemmer, men resultatet kan desværre også blive, at der skrives endnu mere skævt, kulørt og populistisk for at tiltrække flere "alternative" abonnenter, hvorefter det vil være et endnu større problem, hvis læserne stadig kan opfatte især IDA´s medlemmer som garanter for artiklernes indhold.

Jeg mener derfor stadig, at løsningen bør være, at IDA´s ledelse forlanger en ændring i retning af mere neutral og mindre kulørt nyhedsformidling, og at der ikke må være indhold, der kræver ekstrabetalinger fra IDA´s potentielt uenige/generede medlemmer.

Ellers bør mediehuset helt eller delvist søges solgt ud af IDA´s regi og så gerne kaldende sig f.eks. "Journalisten" i stedet for "Ingeniøren"/"Ing.dk".

Hvor længe ville - typisk dårligt journalistisk uddannede - ingeniører få lov til at drive forretning på énøjet og kulørt mediepolitik i journalistforbundets regi? - Med krav om ekstrabetaling for adgang til særligt gennemarbejdede artikler?

  • 5
  • 3

Kære alle, som finder den nuværende politik omkring Ingeniøren, ING.DK og alle de betalings dele, som man nu har opdelt avisen i - hvis I gerne vil skubbe til den nuværende hovedbestyrelses holdning til Teknologiens Mediehus forretningsmodel, så husk at være aktive når vi kommer til idavalget til marts 2022. Jeg er helt enig i jeres meninger omkring "de' for dårligt", men vi bliver nød til at opstille alternativer til hvordan "Teknologiens Stemme" kommer tilbage på det seriøse spor frem for sensations artikler og betalings skoder til alt det, som vi medlemmer af IDA virkelig interessere os for.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten