Svensk firma satser på vindmøller af træ
Vindmøller kan producere tre gange så meget strøm, hvis tårnhøjden øges fra 80 meter til 150 meter. Det blev i 2014 konkluderet i en rapport fra USA's Department of Energy.
Derfor har det svenske firma Modvion udviklet et tårndesign til netop 150 meter høje vindmølletårne.
»Det blæser kraftigere og mere stabilt i de højere højder. Større rotorblade kan køre en større generator. Dermed får vi en lav pris per kWh,« siger Otto Lundman, der er CEO hos Modivon til interesseorganisationen træ.dk.
Ny tårnkonstruktion
I højden er vindmøllerne mere effektive og for at nå de store højder med vindmølletårnene, har Modvion udviklet et nyt tårndesign. I modsætning til traditionelle ståltårne består Modvions konstruktion af moduler af lamineret træ. Dette gør transporten af tårnene nemmere, fordi man ikke skal køre med odd-size transport, når der er tale om moduler og ikke et helt tårn.
Faktisk vil det ifølge Otto Lundman være meget vanskeligt at transportere større tårne, hvis de ikke er modulære. Et traditionelt ståltårn på over 100 meter vil have en basediameter på mere end 4,3 meter, og det overskrider reglerne for cylindertransport i EU og USA, fordi tårnet derved ikke kan komme under broer eller gennem tunneller.
Når Modvions tårnmoduler er blevet transporteret frem til pladsen, hvor tårnet skal stå, tager det omkring 3-4 dage at samle tårnet på byggepladsen.
40 procent billigere
Otto Lundman påpeger, at det også fra et økonomisk perspektiv er smartere at lave en løsning med moduler af træ fremfor eksempelvis stål.
»Man har ikke de samme fordele med moduler af stål eller lignende. Det laminerede træ betyder, at vi kan producere til en markant lavere pris. Derudover er forureningsniveauet ved produktion lavere, og elementerne vejer mindre,« siger han.
Modvion regner med at kunne sænke produktionsomkostningerne med 40 procent i forhold til de traditionelle. Dette skyldes ifølge Otto Lundman, at lamineret træ har en omkostnings- og styrkefordel i forhold til at lave konstruktioner med samme tværsnits-styrke i stål eller beton. På grund af træets lave vægt i forhold til stål er det muligt at lave tårnvæggen tykkere og derved gøre tårnene stærkere, uden at et det kommer til at veje alt for meget.
Projektet med trævindmøller er før set i Tyskland, hvor firmaet Timber Tower i 2012 rejste deres første vindmølle af træ. Her var højden 100 meter.
Svenske Modvion har i øjeblikket planer om at rejse en prototype på 30 meter i Sverige i begyndelsen af 2019. Desuden forventes det, at virksomhedens første tårn i fuld størrelse (150 meter) skal være klar til levering i 2020.
Det ville da have været relevant at høre hvordan det så gik med det tyske forsøg, om træet holdt til vind og vejr og ikke mindst belastningerne og hvorfor det ikke har udviklet sig til noget mere...
Endvidere hvorfor man absolut skal preproducere ståltårnene og transportere dem til stedet, og ikke transporere det i dele (ihvertfald ståldelene) og svejse og støbe på stedet.
Når man kan bygge bygninger i den højde med høje kraner etc. må det også være muligt at lave mølletårne, specielt hvis der er tale om en møllepark hvor kranen så bruges til at lave en stort antal møller.
Ihvertfald ville det være relevant at forstå hvorfor man ikke gør det...
Det minder om samme koncept som Ib Andreasen og Siemens har afprøvet i Høvsøre
https://ing.dk/artikel/ny-type-vindmolleta...
.... ja... det ville da være relevant at høre hvorfor det ikke har fanget mere an, når det har været på markedet i over 10 år...
... ellers er den svenske "opfindelse" jo ikke nogen nyhed!
Tyskland er et jern-land, Sverige er et træ-land.
Og så udvikler fokus sig på økologiske materialer.
Mon ikke konservatiske spiller ind - og først nu bliver møllerne så høje, at transport bliver meget problematisk.
Alt andet lige må vindmølletårne i træ i stedet for stål vel øge vindkraftens bæredygtighed. Træer er storforbrugere af CO2, og trækonstruktioner indeholder oplagret CO2 . Hvorimod stålproduktion med de nuværende energikilder er kilde til CO2-udledning.
Det kunne være spændende at se den beregning.
Ved at øge fra 80 til 150 m øges vindhastigheden fra ex 8 m/s til 8,48 m/s (ruhedsklasse 0,5).
Da der er vindhastidheden i 3 potens giver det en forøgelse på 19,1%,- et stykke fra 300%.
Det er et overslag da der er andet der skal tages i beregning ex møllens effektkurve. Men det er småting ift. det store billede.
Større rotor kan man jo altid sætte på, men det giver så større produktion i alle højder og har ikke noget med tårnhøjde at gøre.
Regn selv: http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/win...
Det er lidt letter at monterer en 100 meter lang vinge på en 150 meter høj vindmølle, end det er på en 80 meter høj vindmølle :)
Bortset fra at man ikke kan en 90 meter vinge på en 80 meter mølle. Tror det er noget i den stil der tæller.
BSS (Bolted Steel Shell) tårne slog sig på at være et transportmæssigt mirakel, som desværre viste sig at være et logistisk mareridt - hver 'shell' i hver sektion (8-9+ sektioner) havde* (ja, jeg datidsomtaler det, da silden vist er så godt som død og begravet) forskellige dimensioner, så at få det samlet on-site var et noget omstændigt puslespil.
Det krævede også en lind strøm af lastbiler med 'shells', hvor jeg forestiller mig at site manageren har været noget udfordret "Nej, nej, nej chauffør, dine A-shells skal ligge derovre, mellem G- og K-shells'ne! Husk at J- og S- shells'ne kommer lige om snart!"
Dertil den tid det tog at bolte tusindevis af bolte på plads.
Sidst men ikke mindst satte den relativt store base-diameter (8m+) nogle helt andre krav til bygning af fundament, ifht laster og overturning moment.
Så ja, fed ide, men knap så god i praksis.
https://www.energy.siemens.com/us/pool/hq/...
Er det ikke sådan at jo højere man kommer des bedre er vinden?...
Anyway: Måske kunne man lave en "rille" i jorden i for eksempel 30 meters dybde hvor vingerne kunne køre igennem.... (så skal man bare lige sætte hegn omkring), for det er vel vinden på toppen der driver værket... og så sparer man det høje tårn?
Er det prøvet?
I middelalderen ville en sådan voldgrav virke fortrinligt, hovedet hugget af i forsøg at nå tornet. ;o)
Mon ikke vi snart ser en 3D-printer fræse rundt og rundt, mens den opbygger et vindmølletårn på stedet?
Jeg vil tro at belastningen på rotoren er mest jævn, hvis der er nogenlunde lige meget vind på top og bund af vingen!
Tyskland får deres jernmalm hovedsageligt fra Sverige, hvorfor Tyskland var meget afhængig af at holde Norge besat under anden verdenskrig, da jernmalmen bliver udskibet fra en norsk havn.
Kan i øvrigt snart være slut med Tyskland som stål nation, da ejeren af de sidste stålværker vist har solgt til et indisk selskab, som i Europa har hovedsæde i Holland og hvor der også foregår en stor produktion og muligvis bliver den tyske stål produktion flyttet til Holland.
I DK har vi et regulativ, der sætter grænser for forholdet imellem tårnhøjde og vingediameter.
Sad i miljøminister Connie Hedegård udvalg, der vejlede hende om det æstetiske på området. Så ingen kæmpevinger på små tårne i DK.
vh Mogens
I starten af firserne blev der produceret nogle højspændingsmaster af træ. Hvis jeg husker rigtigt var træ højden på hver mast cirka 20 meter.
Kunne være interessant at høre om hvordan det gik med de master.
https://m2.ikea.com/dk/da/p/moellekulla-bo...
Der findes stadig 60 kV forbindelser på træmaster:
https://www.google.com/maps/@56.4211121,9....
Jeg kan ikke huske hvor høje de er og heller ikke hvor gamle de er :)
Conelto
beton tårn op til 200m....
testtårn ved Brande (Welcon) 40m
samle sæt, ringe - lettere transport
Status.....!?!
Kender ikke Conelto specifikt, men beton tårne er alm. kendt i branchen. De er dyre med tvivlsom holdbarhed. Bliver stort set kun brugt i lande hvor der er krav om at tårnene er produceret i landet men hvor de ikke kan producere elementerne i stål.
Der går nogen lige forbi mit hus. De er i hvert fald ikke 20 meter.
Og jeg tror de er væsentligt ældre.
De kan dog ikke sammenlignes, fordi hver mast er en stamme, hvor disse tårne er i limtræ.
Almindelige møller er da også grimme. De ligner jo ikke vores kære gamle Dybbøl mølle.
Det er faktisk blot et spørgsmål om tilvænning. Nu har en moderne vindmølle de proportioner de har, også ser alt andet forkert ud!