Svensk elselskab vil udbrede vindmøller med trætårne

Illustration: Modvion

Tårnet på svenske landvindmøller skal i fremtiden bygges af træ. Det er i hvert fald ambitionen hos det svenske statsejede elektricitetsselskab Vattenfall, som netop har indgået et samarbejde med firmaet Modvion, der producerer vindmøller med trætårne.

Parterne har underskrevet en hensigtserklæring om et udviklingssamarbejde, hvor Modvions trætårne skal videreudvikles og kommercialiseres. I sidste ende er det målet, at Modvion skal levere trætårne til Vattenfalls vindmølleparker.

»Vattenfall har en solid erfaring med vindenergi. Ved at arbejde sammen kan vi sætte skub i udviklingen af den næste generation af vindmølleparker. Med tårne lavet af træ kan vindenergi potentielt blive fuldstændig klimaneutral«, siger Otto Lundman, CEO fra Modvion, i en pressemeddelelse fra Vattenfall.

Læs også: Svensk firma satser på vindmøller af træ

Grønnere produktion

Selvom energien fra vindmøller er CO2-neutral, er produktionen af selve vindmøllen det ikke. Tårnet er typisk lavet af stål eller beton, og det er muligt at gøre produktionen mere grøn ved at udskifte disse materialer med træ.

Ifølge Vattenfall kan trætårne betyde en reduktion af CO2-udledningen fra produktionen med 25 procent.

»Vi ser store fordele ved at bygge trætårne. Det er ikke kun godt for klimaet, men mindsker også prisen på den næste generation af vedvarende energi. Vi er fast besluttet på at gøre et fossilfrit liv muligt inden for en generation, og det her kan være et vigtigt skridt i den retning,« siger Daniel Gustafsson, Vattenfalls chef for landbaseret vindkraft, i pressemeddelelsen.

Træ kan holde

Modvion håber at kunne rejse de første vindmøller med trætårne til kommerciel brug i 2022. Firmaet har dog allerede bygget den første trætårnsmølle. Tårnet er 30 meter højt og blev i foråret rejst i Björkö lidt uden for Göteborg.

Ingeniøren beskrev dengang, hvordan forskere fra DTU så et potentiale i trætårne.

Læs også: DTU-forsker ser store fordele i trævindmøller, men undrer sig over stål-samlinger

»At bygge tårne af træ er spændende, fordi det både kan gøre vindenergi mere bæredygtig ved, at man undgår CO2-udledningen fra stålproduktionen og samtidig bruger et materiale, der selv vokser frem og lagrer CO2,« sagde Jakob Ilsted Bech fra DTU Vindenergi dengang til Ingeniøren.

Han understregede samtidig, at der ikke er nogen byggetekniske hindringer i at udskifte stålet i tårnet med træ.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Stålet i et tårn kan virkelig nemt genanvendes. Det største miljøproblem i fremstillingen af en vindmølle er at glasfibervingerne ikke kan genbruges. I stedet for at rode med det lidt ligegyldige tårn bør det være vinge-recycling der prioriteres. Enten ved at udvikle andre vingematerialer ,eller finde en måde at håndtere det nuværende.

  • 17
  • 1

Hvorfor. Det er såmænd ganske simpelt. Små marginaler store armebevægeler (og overskrifter) giver gode resultater når der søges støtte. Angående vingerne, har det længe undret mig, at der laves propeller til fly af træ. Vindmøllevinger i træ har jeg kun set en gang, det var Tvindskolen som stod på en stand i Herning og snittede et sæt, utroligt flot vinge.

  • 3
  • 4

At mindst den ene af Nibe forsøgsmøllerne også havde trævinger.

Siden har ingen forsøgt sig med dette til de meget lange vinger som møllerne idag er forsynet med.

Men Ja. Alle de tidligere firevingede møller som Dybbøl Mølle havde trævinger.

Træ er et ganske udmærket materiale. Også til små propeller på 1,5 - 2.,5 meter i diameter.

  • 5
  • 2

Tak for informationen. Jeg kender kun til nibemøllerne fra energimuseet, men det er da tydeligt at den ene er forsynet med stræbere. Angående klapsejlere, vindroser og møller med vertikal aksel, så har de vel nærmest kun kunstnerisk og historisk interesse. Som energianlæg er det vel rimeligt at holde sig til møller med vinger i flyprofiler. https://www.kulturarv.dk/mussam/VisFotoFil... Vindmølle, Nibe A Nibe A vindmølle i fuld størrelse på mark med 2 køer. Nibe. 45 meter høj, vingerotor 40 m af glasfiber og stål...

Begge Nibemøller A og B i fuld størrelse med køer i forgrund og mast i baggrund. Nibe. 45 m høj, vingerotor 40 m af glasfiber og stål, Stallregulering. Fotograf: Bella. Museum: Energimuseet

  • 0
  • 0

Hvis det er et godt argument for trætårne, at de lagrer CO2, så skulle man jo lave tårnene massive. Blot en tanke :-)

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten