Svensk ekspert i reaktorsikkerhed: »Vi skal kigge på kraftværkernes udholdenhed«

Sikkerhedsvurderinger på reaktorer er meget spændnende, men kan vi dog ikke få en mindre sensationspræget linie!? Når man forstærker kravene til modstandsdygtighed, så [b]vil[/b] der komme steder hvor der skal retrofittes løsninger på eksisterende værker og pilles i designet på nye.

Nu har vi lige haft et par svulstige artikler om Frankrig og Sverige. Er jeg den eneste der har læst baggrundsrapporterne fra ende til anden? Jeg kan ikke genkende indholdet herfra i Ingeniørens artikler!

Vedr den franske rapport, så er bliver det fremført at ASN kan lukke reaktorerne! Ja godaw mand, øskeskaft. Det ligger ligesom i ASNs formål og kompetence allerede! Og Sverige? Her var et farligt naturfænomen en "alvorlig trussel". Er det godt godtgjort at materiel og menensker ved et svensk kernekraftværk kan klare et massivt isslag eller temperaturer under de nuværende designniveauer? Nej. Men kan de klare situationen selvom det ikke er godtgjort på papir? Højst sandsyneligt.

Men kan det bære en svulstig artikel? Næppe. Både meget kolde temperaturer og isslag er hvad rapporten kalder langsomme og forudsigelige hændelser. Kølebehovet på en lukket reaktor aftager eksponentielt med tiden, og det er særligt de tre første dage der er kritiske.

Jeg tør ikke tænke på hvad der vil ske ved Norden, hvis sådan et vejr ramte os. Beredskabet ville stå i massive problemer: Hospitaler, hjemmepleje, militær, brandslukning, politi, energiproduktion, transport osv. Hvem kan klare temperaturer under -40 grader og massivt isslag?

Og vores vindmøller? Hvad sker der med disse store roterende maskiner med rig mulighed for tilisning og deraf elektrisk/mekanisk svigt?

Er det godt godtgjort at materiel og menensker ved et svensk kernekraftværk kan klare et massivt isslag eller temperaturer under de nuværende designniveauer? Nej. Men kan de klare situationen selvom det ikke er godtgjort på papir? Højst sandsyneligt.

Jeg er helt indforstået med at der altid vil være "unknown unknows” og vi ikke kan få 100% sikkerhed. Det skal heller ikke være en betingelse for at have atomkraft, hverken her i DK eller i andre lande.

Men her taler vi altså om "KNOWN unknowns”, altså en risiko, som er erkendt og som det ikke er konstateret om kraftværkerne kan håndtere. Det er netop sådanne situationer, som i bakspejlet ALTID udpeges som forhold der burde være testet og som en åndssvaghed ved netop DEN installation, når det år galt. Det er ikke en centimeter anderledes end problemerne i Japan, hvor der delvist var taget højde for både jordskælv og tsunami og hvor man havde tillid til at anlægget godt kunne modstå forhold værre end det det var specificeret til. Erkendte risikoforhold har bare at blive udredet med det samme, hvis man skal have nogen som helst tillid til atomkraft. At fortalere for udbygning af atomkraft ikke kan se at det er helt afgørende er større grund til bekymring end selve erkendelsen af risikofaktoren.

Desuden er din sammenligning med konsekvenserne for anden infrastruktur helt ude i hampen. Vejrforhold som de omtalte lukker jævnligt vigtig infrastruktur og skaber trafikmæssig isolering rundt omkring i norden, ligesom smeltevandet gør om foråret. Jeg har selv prøvet at sidde indespærret i en Volvo Amazon på E6 nær Göteborg på grund af isslag en vinter for en del år siden, hvor f.eks. lægehjælp var umuliggjort. Så ja, de vejrforhold som beskrives er fremkommende i Norden. Den klare forskel er at det er langt mere usandsynligt at det rammer et så stort område at det lammer f.eks. Sverige helt end at det rammer et specifikt punkt som et vindmøllepark eller atomkraftværk. Skulle isslag ved Esbjerg sætte både Horns Rev I og II ud af drift i en dag tid eller tre, så vil konsekvenserne være en del mere håndterbar end hvis den hypotetiske situation som stresstesten skal sikre imod fremkom.

Sikkerhedsvurderinger på reaktorer er meget spændnende, men kan vi dog ikke få en mindre sensationspræget linie!?

Prøv at lade frustrationen afløse af et forsøg på forståelse Lars Andersen.

Pga. tilfældige valg af ægtefælder har jeg været tvunget til enten at blive "gal" eller prøve at forstå uden at dømme og fordømme. - Først giftede jeg mig med en revolutionær oprører og "flygtning" fra Indre Østlandet her i Norge, der var flygtet til Danmark fra et stammemiljø, der i konservatisme og undertrykkelse af stammemedlemmernes meninger og adfærd kun kan sammenlignes med andre afsides stammekulturer i bjergområder - f.eks. i Kaukasien eller Balkan. - Dernæst giftede jeg mig med en flygtning, der bogstaveligt talt var vokset op i et analfabetisk samfund på jernalderniveau i et af verdens mest undertrykkende stammesamfund, Rwanda.

I et overbefolket stammesamfund som i Rwanda med forskellige etniske stammer, bliver det en forudsætning for at overleve, at individet (i den grad man har det begreb) må underordne sig fuldstændigt under fælles værdier og ledelse - herunder at betragte de konkurrerende stammer som repræsenterende ikke bare en trussel på ens livsgrundlag, men også "det onde og upålidelige".

Studier viser, at - selv i dag - er Danskerne den nation, hvor medlemmerne har størst tillid til hverandre og til staten. Det ligner jo det modsatte af et stammesamfund, men da jeg så, hvilke reaktioner, der var på en massiv indvandring, lignede det i høj grad en stammekultur. Det gik da op for mig, at afskaldningen gennem den senere historie af alle yderområder i Danmark har bevirket, at der kun var én - godt nok meget stor - stamme tilbage.

Da kom jeg til at indse, at vor opfattelse af "stammekultur" er af stammer, der er i konflikt, mens der enkelte steder - f.eks. i Australien - var stammer, der levede så isoleret, at "de andre" ikke var fjender. - "De andre" stammer blev nærmest betragtet som en ufarlig dyrerace. (Da jeg - da P1-debat stadigt var et forum for beslutningstagere - fremførte disse holdninger i en debat med bl.a. Bertel Harder, oplevede jeg, at han bagefter adopterede denne synsvinkel og bagefter mange gange i indvandrings- og integrationsdebatten har brugt det begreb.)

I en så stor stamme opstår dog "understammer" - især fordi danskerne ikke følte sig truet indenfor sit eget territorium. - Den vigtigste af disse var en meget lille intellektuel overklasse, der opstod af resterne af adelen og den borgerlige overklasse. - Kierkegaard - Brandes - PH - Rifbjerg - Georg Metz - Eyvind "mangeord" Larsen - Carsten Jensen - osv. - Som det ses er den meningsdannende del af danske journalister opstået af denne "stamme", hvis vigtigste kendetegn er, at de lægger afstand til "almuedanmark og alt dets væsen". - De tager ikke ansvar for udviklingen - kritiserer den kun bl.a. ved hjælp af udokumenterede "ideelle" alternativer.

Når det kommer til de traditionelle fjender - heriblandt Sverige - og fjenderne af denne "højtsvævende" gruppe af iagttagere - bl.a. USA og Japan - bliver de dog en del af "den danske stamme". - Derfor kan man ikke forvente, at en beskrivelse at et så markant symbol på den moderne økonomiske og teknologiske udvikling som kernekraft - og så tilmed i Sverige - bliver positivt vinklet.

• Men der er håb Lars. Danskerne er traditionelt meget åbne og kun lidt præget af frygt, så denne gruppes latterlighed er ved at blive afsløret - hvilket bl.a. kan ses af de til dels meget hadefulde kommentarer, mine indlæg har fået enkelte gange i modsætning til den - faktisk også for mig selv - overraskende mængde sympati, de får.

Mvh Peder Wirstad

[quote]Sikkerhedsvurderinger på reaktorer er meget spændnende, men kan vi dog ikke få en mindre sensationspræget linie!?

Prøv at lade frustrationen afløse af et forsøg på forståelse Lars Andersen.

Pga. tilfældige valg af ægtefælder har jeg været tvunget til enten at blive "gal" eller prøve at forstå uden at dømme og fordømme. - Først giftede jeg mig med en revolutionær oprører og "flygtning" fra Indre Østlandet her i Norge, der var flygtet til Danmark fra et stammemiljø, der i konservatisme og undertrykkelse af stammemedlemmernes meninger og adfærd kun kan sammenlignes med andre afsides stammekulturer i bjergområder - f.eks. i Kaukasien eller Balkan. - Dernæst giftede jeg mig med en flygtning, der bogstaveligt talt var vokset op i et analfabetisk samfund på jernalderniveau i et af verdens mest undertrykkende stammesamfund, Rwanda.

I et overbefolket stammesamfund som i Rwanda med forskellige etniske stammer, bliver det en forudsætning for at overleve, at individet (i den grad man har det begreb) må underordne sig fuldstændigt under fælles værdier og ledelse - herunder at betragte de konkurrerende stammer som repræsenterende ikke bare en trussel på ens livsgrundlag, men også "det onde og upålidelige".

Studier viser, at - selv i dag - er Danskerne den nation, hvor medlemmerne har størst tillid til hverandre og til staten. Det ligner jo det modsatte af et stammesamfund, men da jeg så, hvilke reaktioner, der var på en massiv indvandring, lignede det i høj grad en stammekultur. Det gik da op for mig, at afskaldningen gennem den senere historie af alle yderområder i Danmark har bevirket, at der kun var én - godt nok meget stor - stamme tilbage.

Da kom jeg til at indse, at vor opfattelse af "stammekultur" er af stammer, der er i konflikt, mens der enkelte steder - f.eks. i Australien - var stammer, der levede så isoleret, at "de andre" ikke var fjender. - "De andre" stammer blev nærmest betragtet som en ufarlig dyrerace. (Da jeg - da P1-debat stadigt var et forum for beslutningstagere - fremførte disse holdninger i en debat med bl.a. Bertel Harder, oplevede jeg, at han bagefter adopterede denne synsvinkel og bagefter mange gange i indvandrings- og integrationsdebatten har brugt det begreb.)

I en så stor stamme opstår dog "understammer" - især fordi danskerne ikke følte sig truet indenfor sit eget territorium. - Den vigtigste af disse var en meget lille intellektuel overklasse, der opstod af resterne af adelen og den borgerlige overklasse. - Kierkegaard - Brandes - PH - Rifbjerg - Georg Metz - Eyvind "mangeord" Larsen - Carsten Jensen - osv. - Som det ses er den meningsdannende del af danske journalister opstået af denne "stamme", hvis vigtigste kendetegn er, at de lægger afstand til "almuedanmark og alt dets væsen". - De tager ikke ansvar for udviklingen - kritiserer den kun bl.a. ved hjælp af udokumenterede "ideelle" alternativer.

Når det kommer til de traditionelle fjender - heriblandt Sverige - og fjenderne af denne "højtsvævende" gruppe af iagttagere - bl.a. USA og Japan - bliver de dog en del af "den danske stamme". - Derfor kan man ikke forvente, at en beskrivelse at et så markant symbol på den moderne økonomiske og teknologiske udvikling som kernekraft - og så tilmed i Sverige - bliver positivt vinklet.

• Men der er håb Lars. Danskerne er traditionelt meget åbne og kun lidt præget af frygt, så denne gruppes latterlighed er ved at blive afsløret - hvilket bl.a. kan ses af de til dels meget hadefulde kommentarer, mine indlæg har fået enkelte gange i modsætning til den - faktisk også for mig selv - overraskende mængde sympati, de får.

Mvh Peder Wirstad [/quote]

Hvad?

Anders Jacobsen:

Hvad?

Bravo! Du bekræfter det, alle antropologer/sociologer ved: Folk, der lever i en typisk snæver stammekultur, ved ikke engang, hvad der menes med det.

Da jeg studere, læste jeg, at "australnegere" - senere benævnt aboriginere - ikke kunne forholde sig til de hvide, fordi de ikke vidste, hvilken stamme de tilhørte. - En hvid var blot et væsen, som de hverken frygtede, kunne føle sympati for eller på anden måde forholde sig til. (Derfor var de ingen trussel for indvandrerne) - Det forstod jeg simpelthen ikke, før efter nogle år i denne stammekultur, som det indlandnorske bondemiljø er.

Mvh Peder Wirstad

Men her taler vi altså om "KNOWN unknowns”, altså en risiko, som er erkendt og som det ikke er konstateret om kraftværkerne kan håndtere. Det er netop sådanne situationer, som i bakspejlet ALTID udpeges som forhold der burde være testet og som en åndssvaghed ved netop DEN installation, når det år galt. Det er ikke en centimeter anderledes end problemerne i Japan, hvor der delvist var taget højde for både jordskælv og tsunami og hvor man havde tillid til at anlægget godt kunne modstå forhold værre end det det var specificeret til.

Dette kan du have ret, MEN det forklarer også hvorfor tsunamien og skælvet i sin helhed kostede så mange mennekser livet, heraf 1-2 håndfulde fra opdæmmet vand efter et dæmningsbrud. Der burde være anvendt flere ressourcer på beredskab og robusthed i [b]hele[/b] landet. Det er politisk usexet at poste penge i den slags. For det første fordi at pengene kan anvendes på andre sjovere ting, og for det andet så synliggør det den risiko vi lever med. Ingen af delene er populært.

Fukushima Daiichi kunne have en 20 meter vold og overlevet. Det kunne resten af kyststrækningen også. Men det vil folk ikke have, og så bliver der ikke valgt politikere der vil se sådan på tingene.

Erkendte risikoforhold har bare at blive udredet med det samme, hvis man skal have nogen som helst tillid til atomkraft. At fortalere for udbygning af atomkraft ikke kan se at det er helt afgørende er større grund til bekymring end selve erkendelsen af risikofaktoren.

Det er en skam at du ikke er ingeniør Anders, for så ville du ikke kunne gemem dig bag den undskyldning at have fag distance til tingene. Både her og i kernekraftlande skal ingeniører forholde sig til og arbjede ud fra standarder udstukket af bl.a. myndighederne. Det er både for at sikre en målbar kvalitet, fjerne dårlig praksis, men også for at sikre at ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt!

En reaktor designes ikke til at være fejlfri, den designes ud fra velovervejede parametre og den certificeres og kvalitetsvurderes af enten myndighederne eller efter krav fra myndighederne. Ligesom så meget andet. Konkret går kritikkken på hvordan man sikrer diselgeneratorerne i tilfælde af massivt isslag og temperaturer ved eller udenfor -40/40 c. Altså forhold der er sjældne men altid meget farlige.

Desuden er din sammenligning med konsekvenserne for anden infrastruktur helt ude i hampen. Vejrforhold som de omtalte lukker jævnligt vigtig infrastruktur og skaber trafikmæssig isolering rundt omkring i norden, ligesom smeltevandet gør om foråret. Jeg har selv..

Jep, og folk dør af det, i stor stil. Og vi fortsætter rutinemæssigt.

Skulle isslag ved Esbjerg sætte både Horns Rev I og II ud af drift i en dag tid eller tre, så vil konsekvenserne være en del mere håndterbar end hvis den hypotetiske situation som stresstesten skal sikre imod fremkom.

Ud af drift!? Det er da lige meget, det gør isslag allerede rutinemæssigt, både på vind og vandkraft. Det er risikoen for haveri og kast med is fra de store roterende maskiner der tæller. Du kan da have ret i at møllerne på Nordsøen ikke vil udgøre en akut fare, så længe man holder sig helt væk. Det ern oget andet med de kystnære møller og dem på landjorden. F.eks. er COP15-reklamen bestående de møller som Sund&Bælt har spildt penge på (efter politisk diktat) totalt fejlplaceret. Sådan en unødvendig risiko har intet at lave lige op ad en ø der nemt kan blive strandingspunkt for skibs-, tog- og biltrafik i et tilfælde af at vi blev ramt af external hazards som dem kernekraften kan og skal sikres mod.

At håndtere et isslag i øjenhøjde er en anden lavpraktisk snak. Også på Nordsøen. Her har mange reddet deres eget liv ved manuel fjernelse af opbygget isslag på kolde småbåde der er kommet ind i nedbør eller dis. Det foregår med hakke, knofedt og adrenalin.

Ellers ender det sådan her. http://www.24.dk/image/3591981/

Hvorfor skulle det være anderledes at lave samme nummer på ventilationen til en dieselgenerator i en konkret nødsituation? Der er en kæmpeforskel på være certificeret til en given situation også alligevel at kunne løse den uden myndighedstemplerne. Rapporten er også meget klar i sit sporg, der er intet akut problem.

• Men der er håb Lars.

Peder, jeg læser ofte med interesse dine indlæg, da du både har styr på teknik og får det kombineret med lomme-antropologi på en god måde :)

MEN det er altså ikke sagen her. Det der er til debat er anvendelsen af vores begrænsede ressourcer. Der er ikke noget materielmæssigt prohibitivt dyrt i at sikre mod større external hazards på kernekraftværker, når man modregner de økonomisk midler sådan et værk omsætter. Gen3+ med det dyrere MW-pris men højere sikkerhed er et bevis på at det er den vej branchen selv går!

Der hvor jeg gerne vil hen er der hvor vores lokaleraketdrenge allerede er! En kølig afvejning af risiko. Vi skal alle dø, og dem af os der skal afsted før tid kommer til at dø i trafikulykker, arbejdsulykker, selvforskyldt sygdom, unødvendigt sjusk i sundhedsystemet, overskidte hindbær eller af angstbetonet adfærd. Det må vi forholde os til, også i den måde vi anvender ingeniørressourcerne.

Anders Jacobsen: [quote] Hvad?

Bravo! Du bekræfter det, alle antropologer/sociologer ved: Folk, der lever i en typisk snæver stammekultur, ved ikke engang, hvad der menes med det. [/quote]

Siden jeg er sociolog, så ved jeg åbenbart et eller andet i forvejen. Men på trods af at have øvelse i at gennemtære og forstå lang(håred)e tekster, så har jeg temmeligt svært ved at se nogensomhelst relevans i din lange ordflom i forhold til emnet. Og desuden er det utroligt meget (forkert) du er i stand til at tolke ud af et enkelt “hvad”. Du burde holde dig fra analyser af afsenderens intentioner, når du tydeligvis skyder så forkert.

Danskerne som en stamme er et tankebillede, som rammer nogenlunde i nogle aspekter og temmeligt meget forbi i andre. Størrelsen og de (trods alt) heterogene livsvilkår og værdier iblandt medlemmerne af denne forestillede stamme gør, at det er begrebsmæssigt vold at tage det så bogstaveligt som du åbenbart gør.

Og i forhold til det konkrete, som handler om en svensk myndighed, som rejser nogle røde flag overfor nogle forhold i svensk energiindustri.

-Jeg tillader mig at tage en SVENSK myndighed (=ikke del af “den danske stamme”) (nok i virkeligheden mere end jeg ville tage en dansk atomkraftmyndighed) alvorlig, når de påpeger problemer med også svensk energiproduktion. Altså ikke nogen stammetænkning her.

-Jeg (og nok flertallet) er generelt LANGT mere imponeret over svensk og norsk storindustri end dansk. Uanset min miljømæssige holdninger mener jeg f.eks. at svensk bilproduktion og norsk offshore ingeniørkunst er second to none. Vi er stadig bedst med thermostater, pumper og vindmøller, men uanset en 3,0 MWs mølles imponerende størrelse, så når den ikke Troll A til sokkeholderne. Og en Danfoss thermostat og Grundfoss centralvarmepumpes enkle genialitet slår ikke fornemmelsen at sidde bag rattet i en S80.

-Er der langt større generel kritik af svenskernes evne til at håndtere deres atomkraftværker end der er i DSBs evne til at køre togene, staten til at styre IT eller danske sygehusvæsens evne til at helbrede? Hvis fordommene går nogen vej, så er det nok at svensk grundighed sikrer bedre atomkraftværksdrift end dansk mangel på samme sikrer forsinkede tog.

Mao, din absurde generalisering og naive forsøg på at tvinge et tankebillede ned over et aspekt af verden, som den absolut ikke passer til siger langt mere om dig end det yderst klodsede resultat siger om danskerne.

Uanset min miljømæssige holdninger mener jeg f.eks. at svensk bilproduktion og norsk offshore ingeniørkunst er second to none.

Er svenske biler sikre? Er norske platforme sikre?

Efter normer og myndighedsdiktater: Ja. Efter alle (u)tænkelige scenarier: Nej.

Bemærk at f.eks. norsk offshore er stærkt anerkendt fordi de arbejder udfra normer og myndighedsdiktater, altså en fornuftig ressourceanvendelse ligesom i den svenske kernekraftbranche. Modsat det angstteater som anti-kernekraftfolket jævnligt trækker niveauet ned med.

Jeg tænkte på om vi kunne lave den aftale at du triller de tomme argumenter hjem i hus, hvis jeg viser dig et par eksempler på at norske myndigheder har strammet kravene og indskærpet det overfor den norske offshoreindustri ligesom der sker i kernekraftbranchen?

Ja, så det var derfor! Din tilsyneladende faglige arrogance som fagsociolog gjorde, at du ikke kunne tænke dig, at sociologi kunne have noget at gøre med tolkningen af den konstante skæve negative vinkling, som man i dansk journalistisk finder overfor de fleste aktører og beslutningstagere. - For det var jo det, jeg kommenterede, da det var det, der frustrerede Lars Andersen.

Lars' faglighed og indsigt mht. kernekraftteknologi ser jeg med min baggrund ingen grund til hverken at stille spørgsmålstegn ved eller komplettere. - Efter min bedømmelse kan der ikke være så meget andet end følelsesmæssige grunde til at gøre indsigelser mod dem. - Måske skulle du også som "læg" i den forbindelse lytte og lære lidt mere?

Mvh Peder Wirstad

Lars finder jo netop ingen grund til et sensationsopslag i det svenske kernekrafttilsyns rapport. Tvært imod, så er den bare et eksempel på den faglige selvfølgelighed, der har gjort svensk industrikultur så sikker og vellykket.

Hvis ud har set mine anbefalinger til danske ingeniører om at søge ansættelse her og lære noget i norsk off-shore, så ved du, at det absolut heller ikke var det, jeg angreb - tvært imod. Dansk industri er dog langt mere avanceret, når man ser det i detaljer - elektronik, bioteknologi/medicin, forskning - men netop denne urimelige og arrogante kritik fra en "understamme" af journalister og andre intellektuelle humanister, der udgør dagens "jantelovspoliti" vil aldrig tillade disse avancerede miljøer at udvikle virkeligt store projekter. - Hvis nogen danske teknologipositivisters ambitioner hæver sig bare ldit over "raketdrengene", så gør de klogest i at rejse til udlandet.

Mvh Peder Wirstad

Hvis du er sociolog, så kender du selvfølgeligt den norske sociologiantologi "Den Norske Væremåten". Her er titlen på en artikel - for øvrigt skrevet af en anden emigrant her i landet - "Den Norske Væremåten - Et Resultat af Underutviklethet og Stammekultur". - Så jeg lytter til fagfolk!!

Norsk olieindustri er noget specielt. Det var kun amerikanere, der begyndte, og de få nordmænd, der medvirkede, var kun "håndlangere", der nærmest døde eller fik alvorlige skader som fluer (dykkerne f.eks.). - De alvorligste ulykker i Nordsøen - Kæntringen af Alexander L Kielland-platformen og Bravo-utblåsingen - er da også Norske.

• Jeg kan godt huske, hvordan der blev strejker og en nærmest unison fordømmelse af industrikulturen i Danmark, da 2 blev dræbt ved afprøvningen af en kedel på Lindø, og da "Malerrapporten" udkom - så et tilsvarende "olieventyr" ville være stoppet øjeblikkeligt i Danmark.

De mindre forkælede nordmænd er dog vandt til at dø af nød, så man fortsatte, lærte af sine fejl, og har i dag verdens sikreste off-shore industri. - Så tag mod Lars tilbud om, at lære af, hvordan teknologipositivisme gør livet sikrere, fordi det giver os mulighed for at se på uventede hændelser som noget positivt, der kan bedre sikkerneden. - For jer arrogante afstandtagere beviser det bare teknologiens underlegenhed mod humanismen - uden at I har været tvunget til at overveje, hvad vi så skal leve af.

Mvh Peder Wirstad

Lars Andersen:

Peder, jeg læser ofte med interesse dine indlæg, da du både har styr på teknik og får det kombineret med lomme-antropologi på en god måde :) [.......] MEN det er altså ikke sagen her. Der hvor jeg gerne vil hen er der hvor vores lokaleraketdrenge allerede er!

Jeg overså dit indlæg - men har jo svaret på det, så du kan se, vi er enige, og at mit indlæg gik på din frustration over måden, sagen journalistisk blev vendt på. - Det kom muligvis ikke klart nok frem?

Jeg blev forleden af Johan Thomasson angrebet, fordi han havde nydt mine faglige indlæg, men nu syntes fagligheden var gledet i baggrunden. "Stenovnelars" , Lars Helbro, takkede mig for at komme med linker og synsvinkler, der talte mere til hjertet end til hjernen.

Det sidste satte jeg stor pris på, idet jeg har forstået, at Danmarks problem faktisk ikke er mangel på teknisk kompetance, -forskning eller fagmiljøer. Det, der kan være en vare for, at danskerne kan miste berettigelsen til at kunne hæve nogle af verdens højeste lønninger, er en tiltagende kollektiv følelse af en uspecifik angst mod "det nye" og "de andre".

Jeg ved, at den dårligste måde at behandle en spirende angstneurose på, er ved "rationelt bombardement". - Det gør jo kun personen endnu mere angst, fordi angsten stadigt er der, og selvtilliden forsvinder i tillæg. - Når da f.eks. en af de mest strikt saglige debattører her Per H. Hansen lader sig narre til at deltage i en flere hundrede indlæg lang debat mod nogle folk med en åbenbar (teknologi)fobi, så er det ikke bare nytteløst. - Det er kontraproduktivt, idet angste mennesker betragter folk, de oplever latterliggør deres angst, som deres værste fjender - og en sådan debat overvåges af mange med "en grundlæggende følelse af ubekvemhed i kulturen" - som nogen har udtrykt det.

Mvh Peder Wirstad

Jeg overså dit indlæg - men har jo svaret på det, så du kan se, vi er enige, og at mit indlæg gik på din frustration over måden, sagen journalistisk blev vendt på. - Det kom muligvis ikke klart nok frem?

Jeg synes nu der er grobund for at være lidt irriteret på Ingeniørens svulstige referatjournalistik når det kommer til kernekraft, og en af journalisterne har bekræftet at deres rubrikker gerne må fremstå "åben til fortolkning" så det fanger læsere ind. Det er i hvert fald det svar jeg har fået efter at gjort Ingeniøren opmærksom på en klokkeklar fejl i en noget svulstig overskrift. Sammenholdt med de øvrige gange man har gjort Ingeniøren opmærksom på pinlige fejl (der ikke rettes), så kan man nemt komme til at tro at det ikke længere er en tilfældighed.

At servere angst-føde der bekræfter de neutrotiskes fobier giver åbenbart mange klik. Det synes jeg ikke hører til i et fagskrift, det er den slags formiddagsaviserne dækker.

Ps. Jeg har tilbudt Ingeniøren at fact-tjekke deres kernekraft-relaterede artikler for at få et højere kvalitet og flere vinkler. Der er urimeligt mange fejl i dem.