Svensk-dansk neutronstrålingsanlæg bliver to år forsinket og 4 mia. kr. dyrere

Verdens største neutronstrålingsanlæg European Spallation Source (ESS), som bygges i Lund i Sverige for bl.a. danske midler, bliver to år forsinket og fire mia. kr. dyrere.

Det oplyser ESS i en pressemeddelelse.

At nye store forskningsanlæg bliver udsat for forsinkelse og fordyrelser er mere normen end undtagelsen.

Det var tilfældet for Large Hadron Collider ved Cern, og det gælder ikke mindst fusionsreaktoren Iter, der er under opførelse Frankrig, og James Webb rumteleskopet, der den 22. december skal sendes op efter mange år forsinkelse.

Det er faktisk svært at finde et eksempel på et stort forskningsanlæg, der overholder tidsplan og budget.

Så helt overraskende er det måske ikke, at også ESS er løbet ind i nye problemer. Men helt tilfredsstillende er det næppe, da det ikke er første forsinkelse for det store projekt.

Det er ikke rå beton, der er problemet. De i alt 23 bygninger, som ESS omfatter, bliver som planlagt afleveret af Skanska til ESS ved årsskiftet. Det er højteknologien, der driller, og som er skyld i forsinkelsen. Og det er ikke kun en enkelt del.

»Det er mange bække små …,« siger ESS’s Press OfficerJulia Öbergtil Ingeniøren.

Cryomoduler driller

Kort fortalt består ESS af en halv kilometer lang accelerator for protoner, som bringes op i høj energi, så de kan slå wolframatomer i småstykker - det er spalllationsprocessen - hvorved der frigives neutroner i alle retninger.

Siden Ingeniøren besøgte ESS for godt et år siden, er den første fjerdedel af den 50 meter lange ikke-superledende del af acceleratoren blevet afprøvet.

Her skrider projektet nogenlunde planmæssigt fremad.

Julia Öberg beretter, at det er i den superledende del af acceleratoren, problemerne er opstået bl.a. i de såkalte Spoke Cryomoduler.

Det er helt nye konstruktioner, som ikke tidligere er lavet, og som har givet en lang række tekniske udfordringer.

Hertil kommer, at installationsarbejdet er blevet forsinket af rejserestriktioner under pandemien.

Danske forskere er med i designet

Når anlægget engang er færdigt, skal neutronerne, der slås ud af wolframatomerne, ledes til 15 forskellige instrumenter, der kan være op til et par hundrede meter borte.

Her skal neutronstrålingen bruges til materialestudier på nogenlunde samme måde, som man benytter røntgenstråling. Til visse former for studier er neutronstråling dog at foretrække frem for røntgenstråling.

Danske forskere har stor kompetence inden for neutronstråling og står i spidsen for design og installation af to af instrumenterne ved ESS.

Den danske viden er opbygget over mange år helt tilbage fra 1980'erne og 1990'erne, hvor reaktoren DR3 på Risø var en af Europas bedste neutronstrålingsfaciliteter.

Med den baggrund gik Danmark sammen med Sverige om at tilbyde sig som vært for ESS, da man for ca. 15 år siden diskuterede, hvor et nyt neutronstrålinganlæg skulle bygges i Europa.

Ikke alle i de to lande var enige i den beslutning. Der var modstand fra flere i Stockholmsregionen og bl.a. DTU’s daværende rektor Lars Pallesen, men i konkurrence med Ungarn og Spanien blev Lund valgt som hjemsted i 2009.

Men nu er der fuldt fokus på, at Danmark skal få mest muligt ud af investeringen. For at forberede danske forskere og virksomheder på de nye muligheder med ESS, har man etableret foreløbig tre danske fyrtårnsprojekter.

Hvem skal betale?

Da byggeriet gik i gang i 2014, blev de samlede konstruktionsomkostninger estimeret til ca. 15 mia. kr. hvoraf Sverige betaler 35 pct. og Danmark 12,5 pct.

På det tidspunkt forventede man anlægget færdigt ultimo 2023. Denne tidsplan blev dog få år efter udskudt til ultimo 2025 samtidig med, at acceleratoren blev nedskaleret fra 5 MW til 2 MW.

Driftsomkostningerne dækker alle medlemslande mere ligeligt i henhold til deres størrelse.

Den nye fordyrelse på 4 mia. kr. dækker både over ca. en milliard i ekstra konstruktionsomkostninger og ca. 3 mia. i driftsomkostninger for 2026 og 2027.

Hvordan denne ekstra regning skal fordeles, skal de 13 medlemslande aftale inden for den nærmeste tid. Så det vides endnu ikke, hvad Danmarks bidrag vil løbe op i.