Svensk cementkrise fortsætter: Højesteret afviser klage fra cementproducent

26. august 2021 kl. 14:1810
Svensk cementkrise fortsætter: Højesteret afviser klage fra cementproducent
Illustration: Cementa.
Cementa, der sidder 75 procent af cementproduktionen i Sverige, har sjusket så meget med miljøkonsekvensvurderingerne i sin ansøgning om fortsat kalkproduktion, at den svenske højesteret ikke vil forny tilladelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Heller ikke den svenske højesteret vil give cementproducenten Cementa, der leverer omkring 75 procent af al den cement, der bruges i Sverige, lov til at fortsætte med at udvinde kalk fra virksomhedens kalkbrud på Gotland.

Læs også: Miljødomstol udløser cementkrise i Sverige

»Miljøkonsekvensanalysen (i Cementas ansøgning, red) vurderes at indeholde mangler, der gør, at den ikke kan udgøre bruges til at tage stilling til virksomhedens påvirkning af miljøet,« skriver den svenske højesteret på sin hjemmeside. På grund af manglerne vil højesteret end ikke begynde at behandle virksomhedens kæring af afgørelsen fra Mark- och Miljööverdomstolen, som afviste virksomhedens ansøgning om at kunne fortsætte kalkbrydningen – netop med begrundelse manglerne i ansøgningens miljøkonsekvensanalyse.

Cementproduktion vil stoppe til næste sommer

Afvisningen fra landets øverste domstol betyder, at det stadig er uvist, hvorfra svenske entreprenører skal skaffe cement, når virksomhedens nuværende tilladelse udløber 31. juni 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et kæmpe problem ikke blot for entreprenørerne, men for det svenske samfund som helhed, for 200.000-400.000 job er ifølge brancheorganisationen Byggföretag i farezonen, hvis cementleverancerne bliver afbrudt.

Af samme grund greb den svenske regering ind i sagen tidligere på måneden ved at forlænge Cementas udvindingstilladelse fra 31. oktober i år til 31. juni 2022, blandt andet med henvisning til, at det ville give højesteret mulighed for at behandle Cementas klagesag.

Læs også: Regering griber ind i svensk cementkrise

Men nu står virksomheden kun med få muligheder tilbage for at få den fortsatte produktion godkendt.

Håber på kortvarig tilladelse

Ifølge en pressemeddelelse på Cementas hjemmeside arbejder virksomheden nu på at opdele sin ansøgning i to: En ansøgning, der kun gælder for en kortere årrække, og en anden, der gælder frem til 2041, ligesom i virksomhedens oprindelige ansøgning. Fordelen ved opdelingen er ifølge Cementa, at den kortsigtede ansøgning burde være lettere at få sagsbehandlet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved siden af ansøgningssporet arbejder virksomheden også med at kunne få råmaterialer til fabrikken på Gotland ind fra andre lande. Ifølge en rapport fra Rambøll bestilt af den svenske regering vil det imidlertid være meget dyrt, logistisk svært og mere miljøbelastende – i hvert fald på kort sigt.

Ifølge tv-stationen SVT ser det det dog bedre ud, hvis man ser fire til ti år ud i fremtiden. Med den tidsramme kan import erstatte svensk cementproduktion, men det vil gøre cement dyrere og øge miljørisiciene.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
27. august 2021 kl. 14:46

Jeg tror du tænker på bor, i alm. størrelse op til ca 30 mm. (for øvrigt, definér "nogenlunde nemt" - når der begynder at skulle vandkøling til, er det ikke så nemt længere...)

Skruefundamenter er noget tykkere (vel min. 70 mm). Det giver altså noget højere modstand.

9
27. august 2021 kl. 13:26

Er det ikke nogenlunde nemt at bore lodret ned i granit med en Hilti ?

8
27. august 2021 kl. 12:38

Jeg bor i et træhus og det gør mine naboer også, soklen er af granitsten og det har holdt siden 1830 da huset blev bygget.

7
27. august 2021 kl. 12:02

Bøvlet med at skrue noget ned er en lille detalje der hedder granit...noget forbandet noget at skrue noget ned i... ;)

5
27. august 2021 kl. 08:58

Sverige er jo lidt et foregangsland, mht. træbyggeri, hvor nogle kommuner, f.eks. ønsker at 50% af alt nynyggeri skal være i træ. Og det er jo et godt skridt. Men ikke alt kan laves i træ, såsom f.eks. fundamenter. Så selvom man kan reducere behovet for beton meget, vil der også stadig være brug for beton.

4
27. august 2021 kl. 08:57

Balladen er jo at ingen ved eller kan sige hvad forsat udvinding vil gøre ved grundvandet generelt på Gotland. Det man kræver er at virksomheden skal bevise at der intet sker mens modparten blot påstår at der kan ske noget uden at bevise noget.. Sagen er ret betændt politisk og ingen tør helt spå om regeringen ender med at trumfe domstolene ved at bruge agumenter som national sikkerhed eller lign.

3
26. august 2021 kl. 19:04

Hvordan skal den humanitære stormagt Sverige dog kunne bygge boliger nok til at holde trit med befolkningstilvæksten? Skal pensionsredderne bo i træhuse?

2
26. august 2021 kl. 18:39

Ironi er svært Bent Johansen ,ikke alle forstår det. Cementfabrikken i Slite henter kalksten der må sprænges da den er meget hård, ikke som i Aalborg der de graver kridet og kan gå ned på dybet under vandoverfladen. Miljöpartiet i Sverige ordnede det så at området rundt omkring minen blev et beskyttet Natura 2000 område. Så kan Slite fabrikken ikke udvige ,men er tvungen at gå ned i dybet ,og da stenen er hård er de tvungen at sænke grundvandsnivåen for at bryde den. Da Gotland ikke har så meget grundvand blev det et problem. Jeg er ikke så dybt indsat, men har boet her i mange år.

1
26. august 2021 kl. 14:49

Svensk cement i svensk byggeri? For klimaets skyld skal cement til svensk byggeri naturligvis komme fra Kina.

Tåbeligt!