Svensk by trækker stikket: Bliver fri fra nationalt elnet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk by trækker stikket: Bliver fri fra nationalt elnet

Illustration: Julie Lykke-Nedergaard

Ved hjælp af en centraliseret smart grid-løsning vil en lille landsby i det sydøstlige Skåne de kommende tre år udelukkende få deres energi fra vedvarende forsyningskilder. Landsbyen er så at sige isoleret fra det nationale elnet.

Lidt udenfor byen står en enkelt vindmølle og en mellemstor solcellepark. Det er i sig selv nok til at forsyne landsbyen med strøm, men den nuværende batteriteknologi er ikke klar til at lagre strømmen i en sådan grad, at forsyningen vil være stabil.

Derfor har energiselskabet E.ON koblet byen op i et centraliseret smart grid, som – når forbruget er på sit højeste – centraliseret styrer nogle af apparaterne i landsbyen:

»De fleste af husene har varmepumper og varmvandsbeholdere. Det er apparater, som man mange gange ikke vil lægge mærke til, hvis de bliver tændt lidt forskudt,« siger Johan Aspregren, kommunikationschef i E.ON’s svenske afdeling.

»Så når forbruget når sit højeste, kan vi jævne effektforbruget ud ved at forskyde opstarten af nogle af elementerne,« siger han og understreger, at de ikke regner med, at dette vil have en effekt på forbrugernes komfort.

Vedvarende landsby

Hvis forsøget fungerer, så vil Simris, som landsbyen hedder, være helt og aldeles forsynet af den vedvarende energi, som produceres uden for byen. Og skulle batteriet løbe tør, så er der installeret en generator, som kører på affald fra et lokalt slagteri.

Samtidig kan nogle af apparaterne bruges som et midlertidigt batteri, hvis det hele kører ekstra godt på energifronten:

»Hvis vi pludselig producerer meget energi, kan vi hæve temperaturen i eksempelvis varmvandsbeholderne. Derved vil der ikke være brug for nær så meget strøm til at varme dem op senere,« siger Johan Aspegren.

Simris består af 140 husstande. Vindmøllerne producerer samlet set 500 kW og solpanelerne 440 kW. Dette understøttes af et batterisystem med en kapacitet på 800 kW.

Præcisering: E.ON oplyser, at batteriet har en kapacitet på 800 kW. Det er uklart om selskabet mener en effekt på 800 kW eller en kapacitet på 800 kWh. Pressemeddelelsen kan læses her.

Forsøget løber frem til den 1. januar 2019, hvorefter Simris igen vil blive tilsluttet det nationale elnet.

Så kan generatoren nok få lov at køre en del om vinteren, når det er vindstille. 140 husstande kan jo hurtigt få brugt 2kWh hver i deres varmepumpe på en kold nat. Og der skal jo også være til køleskabe og alt muligt andet i husene.

Spændende forsøg. Men om man har en generator, eller en forbindelse til resten af elnettet, som man holder grundigt regnskab med, kan jeg ikke se gør nogen forskel her... Måske hvis man skal bruge det som blueprint et andet sted, hvor elnettet ikke er trukket hen?

  • 9
  • 0

Hvorfor hvorfor hvorfor?

Hvad er dog formålet med at afkoble sig fra resten af den svenske og nordeuropæiske energiforsyning? Hvem har dog bildt dem ind at energien fra slagerisvin altid vil være billigere end og aldrig vil kunne afsættes dyrere til Nordpool. Hvem har bildt dem ind at det er billigere at lagre strøm på et dyrt batteri og bruge det senere igen med tab end at sælge og købe det på det frie marked.

Det er helt galt det der. Et godt elnet er en kæmpe hjælp for udbredelsen af grøn energi, ikke noget der skal undgåes. Hippie-fejlslutningen slår til igen...

  • 11
  • 14

Det er helt galt det der. Et godt elnet er en kæmpe hjælp for udbredelsen af grøn energi, ikke noget der skal undgåes. Hippie-fejlslutningen slår til igen...


Det er jo bare at sætte en måler på byens effektforbrug og en måler på deres vind og solceller og sammenligne. Så kan man se om tidsforskydning hjælper, og hvor meget batteri der skal til.
Var der ikke et forsøg i Stockholm med tidsforskydning, hvor gevinsten var så marginal at det blev skrottet?
1 til 2kW pr hus i gennemsnit over et år er måske rimeligt, men variationen er stor på timebasis og årligt. Et par stille gråvejrsdage skal nok vise virkeligheden.
kW er hvad du har brug for her og nu, kWh er hvad du forbruger over en given tid, og Eon burde vide det.
Formodentlig har de fået penge til eksperimentet af blåøjede og grønne politikere uden evne til at skelne mellem effekt og energi.
Gad vide hvad de gør når batteriet er fuldt og vind og sol producerer maksimalt?

  • 5
  • 13

Og på siden

https://www.eon.se/samhaelle---utveckling/...

finder man svar på spørgsmålet om hvorfor E.ON kører forsøget - de regner med at kunne tjene penge på at sætte den slags mikronet op i fremtiden:

Hur får E.ON nytta av projektet?

Tittar vi framåt i tiden, tror vi oss se att människor är intresserade av att gå samman och lösa sina energibehov med lokalt producerad, företrädesvis förnybar, energi. Detta kommer att ske i större skala om 10, 20 kanske 30 år. Vi ser en affärsmöjlighet i detta, då vi har en lång och gedigen erfarenhet av att bygga och driva anläggningar. Men små mikronät har speciella förutsättningar och kräver en delvis annan teknik. För att kunna erbjuda detta när efterfrågan finns, måste vi lära oss att använda tekniken rätt.

Jeg synes også der sådan lidt indirekte står at de godt ved projektet egentlig ikke giver mening for Simris:

Lokala Energisystem är ett tidsbegränsat projekt. Vilka kriterier ska vara uppfyllda för att det ska bli permanent?

Såsom utvecklingsprojekt ofta bedrivs så finns inte allt utstakat från början, vi hoppas att lärdomar i projektet kommer svara på denna fråga.

  • 10
  • 0

Et godt elnet er en kæmpe hjælp for udbredelsen af grøn energi, ikke noget der skal undgåes.

Svenskerne har fuldstændigt styr på vigtigheden af et godt elnet, og de udvider og tilpasser det løbende til nye forhold, pt. med henblik på bedre udveksling med nabolandene og bedre integration af deres vindkraft, som de producerer mere af end Danmark:

http://www.svk.se/natutveckling/stamnatspr...

Jeg tror ikke man skal undervurdere den pædagogiske effekt af et eksperiment, der viser at en by i princippet kan klare sig uden el-nettet. De færreste aner noget om udviklingen indenfor batterier og prisfaldet på vind- og særligt solenergi, så eksperimentet kan åbne øjnene hos de politiske beslutningstagere.

  • 20
  • 2

Forsyningssikkerhed? når det nationale net vælter har de stadig strøm.
At tage ansvar for eget forbrug når du kan se på hvor strømmen kommer fra.
At producere strømmen tæt på forbrugeren? og ikke som i DK sætte møller op langt fra hvor forbruget er og koste dyre transmissions net hvor det ikke er nødvendigt? som vi gør i DK fordi man bla. i og omkring KBH ikke kan lide udsigten til vindmøller men intet problem har i at smide flere penge efter møllerne bare man andre skal døje med udsigten og generne.

Lidt morsomt at se at folk her ikke mener at tidsforskyding har nogen effekt men når det kommer til hvor meget elbiler vil belaste elnettet så er løsningen netop tidsforskyding ..

  • 7
  • 3

Et godt elnet er en kæmpe hjælp for udbredelsen af grøn energi, ikke noget der skal undgåes. Hippie-fejlslutningen slår til igen...


Det er et udviklingsprojekt!

Der arbejdes foruden Ø-Drift scenariet, også med central styring af fleksibelt elforbrug, det vil give erfaringer omkring fleksibelt elforbrug til mindre forbrugere.
Dette er viden der kan bruges til at gøre de store nationale og internationale sammenbundne net endnu bedre til at udbrede grøn energi.

Begge dele giver nødvendig viden for at kunne få mere og bedre grøn energi på globalt plan.

  • 13
  • 1

Det er et interessant forsøg, især hvis der så også er en uvildig instans der kontrollerer, at der virkelig så også er afbrudt til fællesnettet hele tiden. Og samtidig kontrollerer, at alle tilførte slagtedyr til det slagteri der skal levere gassen til generatoren i vindstille perioder så også kommer fra samme landsby`s egne marker.

Ellers er slagtesvinene udefra jo en tilført energi, på samme måde som tilført energi fra elnettet.
Vi vener spændt på resultatet.

Ellers har vi jo kun Samsø´s luftige påstand om et være energineutral - koblet op på det store fælles europæiske elnet - og det er jo ingen kunst.

  • 4
  • 10

Eller for at sige det lige ud giver forsøget mere mening i DK, hvor vi lige nu udleder imellem 400-500g CO2 per kWh, hvor Sverige udleder nationalt 55g CO2 per kWh og det ændrer sig ikke meget året rundt.

I absolut bedste fald hæver forsøget ikke udledningen af CO2 fra byen i forhold til resten af Sverige, men det gør det jo nok i virkeligheden taget i betragtning CO2 regnskabet for produktionen af batterilageret og overkapaciteten af VE der skal til...

  • 2
  • 8

Jeg synes, det må være meget vigtigt at skaffe sig erfaringer med ø-drift. Opdeling af nettet i øer, der i påkommende tilfælde kan køre selv, vil gøre elforsyningen meget mindre sårbar overfor naturgivne hændelser og sabotage af den ene eller anden slags, der potentielt kan lægge hele landes elnet ned.
Jeg gad i øvrigt vide, hvordan de bærer sig ad med at holde takten?

  • 1
  • 0

Man kapper nok primært forbindelsen, fordi det er en almost-in-real-life test - af E-ONs smart-grid. Det primære produkt er nok terabytes af data og hvis det lykkedes - PR værdi.

Generatoren er nok kun installeret som en sidste udvej, for at hele systemet nogle ganske få gange om året ikke går helt i udu.

  • 1
  • 1

Svenskerne har fuldstændigt styr på vigtigheden af et godt elnet, og de udvider og tilpasser det løbende til nye forhold, pt. med henblik på bedre udveksling med nabolandene og bedre integration af deres vindkraft, som de producerer mere af end Danmark:


Sverige har typisk over 5 gange så mange afbrudsminutter for en gennemsnitskunde som Danmark... I Danmark er en gennemsnitskunde typisk uden strøm i 15-20 minutter. I Sverige er det typisk 100-120 minutter pr år...

Da afbrudsminutter ikke er jævnt fordelt, så kan der godt gå uger før tyndt befolkede områder får strøm igen...

  • 2
  • 0

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg tror på de sammenhængende energisystem, hvor ressourcerne kan optimeres.
EU-vinterpakke har jo initiativer omkring "Local energy communities", gad vide om dette er hvad man tænker på i den sammenhæng....

Det bliver helt sikkert et af de projekter jeg vil forsøge at følge tæt. Det bliver bl.a. rigtig interessant at se, hvor meget der bliver behov for at køre med generatoren.
Hvordan mon sådan et system passer ind i den nordiske markedsmodel??

Mvh.
Jørgen

  • 2
  • 0

Der er et overhængende flertal af humanistisk uddannede journalister i ingeniørens redaktion. Det kan man se ved sammenkøring af Ingeniørens redaktion med LinkedIn.com Det viser sig også i denne artikel, hvor journalisten ikke havde set forskellen mellem effekt og energi. Og forskellen er vigtig for indholdet.

Det betyder også, at der nogle gange bliver refereret og oversat fra andre teknisk-videnskabelige medie uden ingeniørmæssige præcision. Oversættelserne bliver meningsforvirrende for ingeniører. Den svenske journalist på nyteknik.se havde effekt og energi på plads.

Kære Ingeniøren ansæt flere ingeniører med tillægsuddannelse i journalistisk formidling, se http://www.dmjx.dk/uddannelser/kandidat-og..., eller journalister med matematik og fysk på A niveau fra gymnasiet?

Nej der skal ikke kun være ingeniører i redaktionen.

  • 3
  • 0

Det viser sig også i denne artikel, hvor journalisten ikke havde set forskellen mellem effekt og energi.


Det er muligt, at journalisten ikke havde set forskellen. Men journalisten har ikke skrevet noget forkert. De 800 kW er jo lagerets effekt og ikke den lagrede energi, så enheden er korrekt.

Men det er måske ordet "kapacitet", folk himler over? Så skal man blot huske, at dette ord bruges mindst lige så ofte om elproduktionskapacitet, som det bruges om ellagerkapacitet.

  • 0
  • 0

så elproduktionskapacitet handler om lagerets effekt og ellagerkapacitet handler om den lagrede energi?
Eller hvad...?


Elproduktionskapacitet er hvor megen effekt,man kan sende ud på ledningen her og nu.
Ellagerkapacitet er hvor meget energi der er plads til i batteriet.

Du kan løfte 1 beton flise på 20kg ind/ud af en container af gangen = Du er produktionskapaciteten
Containeren har plads til 1000 fliser = Containeren er er lagerkapaciteten

  • 1
  • 0

Ved at følge hjemmesiden med produktion og forbrug, bliver det tydeligt at V'et i VE står for varierende.
Byen selv varierer i forbrug mellem 200 og 300kW stille og roligt, men solceller og vindmølle varierer voldsomt i deres produktion. Faktisk fra 0 til måske 600kW eller mere.
I den sammenhæng virker lidt forskydning af varmtvandsopvarmning som småting, der næppe har nogen reel betydning bortset fra en kortvarig udjævning af variationerne.
Er det bare et mantra, som ikke vil dø, at forskydning af husholdningers energiforbrug kan løse alt?
Og effekten bliver endnu mindre, hvis husene bruger varmepumper, der kun bruger 1/3 af den el en direkte elopvarmning bruger.
P.S. Batteri og generator er åbenbart ikke i funktion endnu.

  • 1
  • 1

Automatisk styring av varmepumper og varmtvannsberedere (og etter hvert lading av elbiler) etc for å bøte på problemene med varierende produksjon av VE er svært interessant. En vil erfare i hvilken grad en kan regulere disse enhetene uten tap av komfort etc og en kan finne ut om effekten av regulering er stor eller liten. Over tid kan nye komponenter legges til som større sentrale vannbeholdere som varmelagre. Kort sagt så kan Simris være et levende og praktisk og dynamisk laboratorium som over tid finner ut hvordan en skal løse utfordringen det er å produsere VE og balansere den med strømforbruket. Meget oppløftende prosjekt!

Dersom Simris løser dette, kan hele land klare det! At et mindre område kan være selvforsynt med strøm er ikke det viktigste. Det viktigste er å finne løsninger for lagring av energi, fornuftig (automatisk) regulering av utstyr, fornuftig bruk av batterier og gode backupløsninger etc. Et stort sett av virkemidler som er balanserte, effektive og økonomiske.

  • 0
  • 0