Svensk biobrændstof-pilotanlæg trues atter af lukning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensk biobrændstof-pilotanlæg trues atter af lukning

Et svensk pilotanlæg, der fremstiller det diesellignende biobrændstof DME, er for anden gang havnet i økonomiske problemer og har derfor været nødt til at varsle fyringer af de i alt 18 medarbejdere til foråret. Det skriver svenske Ny Teknik.

Læs også: Topsøe løfter sløret for verdens største demo-anlæg for DME-brændstof

»Det er vældig trist. Årsagen er, at vi savner finansiering fra maj næste år,« siger Rikard Gebart, som er professor og forskningsansvarlig for LTU Green Fuels ved Luleås tekniske universitet til Ny Teknik.

Han tilføjer, at man nu arbejder på flere fronter med at søge nye forskningspenge, og at man har en positiv dialog med energimyndighederne.

Fabrikken har indtil i dag produceret omkring 1.000 ton DME , som blandt andre Volvo har anvendt til test i lastbiler.

Som råvare til produktion anvendes blandt andet sortlud, som er et tykflydende biprodukt fra papir-industrien. Sortlud forgasses til syntesegas, der via en totrins katalyseproces omdannes til DME, og det er her, Haldor Topsøe kommer ind i billedet.

Læs også: Haldor Topsøes forskningsdirektør: Sådan vil vi seksdoble vores omsætning

Fabrikken i Piteå blev tidligere drevet af virksomheden Chemrec, som havde fremskredne planer om at bygge en fuldskala fabrik til fremstilling af biobrændstoffer på basis af forgasning af sortlud.

Læs også: Nyt biobrændstof spiser ikke brød

I 2012 trak en af Chemrecs partnere sig så fra projektet på grund af usikkerheder om de fremtidige rammebetingelser for biobrændstof i Sverige, og ifølge Nye Teknik fik dette og besværligheder med at kommercialisere teknologien Chemrec til at opgive projektet og varsle fyringer af samtlige medarbejdere.

En bevilling fra den svenske Energimyndighet på 158 mio. svenske kroner reddede dog projektet, som ved samme lejlighed blev overtaget af Luleå tekniske universitets holdingselskab og fik navnet LTU Green Fuels.

Trods de aktuelle problemer er Rikard Gebart overbevist om, at der i fremtiden vil blive bygget fuldskala-anlæg, som fremstiller bio-DME:

»Der findes ikke noget, som slår vores proces i effektivitet. Derfor er det vigtigt at beholde alle de kompetencer, der findes hos de ansatte og som nu risikere at forsvinde«, siger han.

Læs også: Amerikansk virksomhed viser ny vej til grøn jetfuel

Vi har spurgt Haldor Topsøe, hvilken konsekvens en eventuel lukning af fabrikken vil have for teknologiudviklingen af DME. Hertil siger virksomheden i en e-mail:

'Det er for tidligt at spekulere i, hvilken potentiel effekt finansieringen kan have på udviklingen af vores teknologi til DME-fremstillling.'

Brændstoffet kan anvendes i en dieselmotor, men det er ikke "diesellignende". Diesel er en væske, den har et kogepunkt der starter ved formentlig 180 °C eller højere, den er temmelig svært at antænde og derfor et meget sikkert brændstof.
DME er en gas, det har egenskaber, der ligner propans, det kan under tryk fortættes til en væske, det er yderst letantændelig, danner lynhurtigt eksplosive blandinger med luft, og derfor med et betydeligt farepotentiale.

Bio-DME er endnu et af disse bio-miljøbrændstoffer, der ud over at være bio og kostbare også er farligere end det brændstof, de tænkes at erstatte, hvilket ingen synes at tage sig af, endsige bemærke.
Da jeg var ung ingeniør, talte de progressive miljøingeniører og -planlæggere meget om teknologivurdering. Det er længe gået af mode inden for den gruppe.

  • 1
  • 0