Svensk atomkraftværk genåbner juleaften med nye kontrolstænger

Det svenske atomkraftsværk Oskarshamn (OKG) er klar til at sætte sin store reaktor 3 i gang igen efter at have været lukket siden oktober i år.

Dengang afslørede et rutinetjek, at der var revner og sprækker i skafterne på de kontrolstænger, der skulle kunne stoppe reaktor 3, hvis noget var ved at gå galt. Enkelte stænger var endda brækket helt over.

Stængerne er udskiftet nu, og Annika Carlsson, informationsansat på OKG, fortæller, at de nu er ved papirarbejdet:

Rektor 3 på det svenske atomkraftværk i Oskarshamn har været lukket siden oktober i år, da man ved et rutinetjek fandt knækkede kontrolstænger, som ellers skulle bruges til at slukke reaktoren i tilfælde af en nødsituation. (Foto: OKG) Illustration: OKG

»Nu arbejder vi på at få den dokumentation klar, som skal sendes til strålesikkerhedsmyndighederne, så vi kan blive godkendt,« siger hun.

Fejl på kontrolstænger tilhører den alvorligste kategori af fejl på et atomkraftværk, og derfor kræver det, at værket får myndighedernes godkendelse til at genstarte reaktoren.

Dokumentation

Oskarshamns hjemmeside

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et hurtigt opslag på Oscarshamns hjemmeside viste, at værkets to igangværende reaktorer kl. 08,00 den 15.12.2008 producerede henholdsvis 488 MW og 600 MW.

Til sammenligning producerede vor ca. 3100 MW store vindmøllepark kl. 21, 45 same dag 13 MW. 1 MW vest for Storebælt og 12 MW i Østdanmark. Sikke et held, at jeg ikke har en elbil, der skal lades op med vindmøllestrøm i nat.

Se: http://www.energinet.dk/Integrationer/ElOe...

  • 0
  • 0

Sikke et held, at jeg ikke har en elbil, der skal lades op med vindmøllestrøm i nat.

Ikke noget problem hvis vi havde et veludbygget HVDC netværk ud i alle verdenshjørner.

  • 0
  • 0

Ikke noget problem hvis vi havde et veludbygget HVDC netværk ud i alle verdenshjørner.

Og hvad nu hvis de verdenshjørner selv skal bruge den energi de producerer ? eller endnu værre, de kan ikke producere hvad de selv har brug for ?

En kold vinternat i europa uden vind for fjerde dag i træk - bølgeanlæg ligger stille - nul strøm fra sahara - rusland i minus 35 - hvor er det lige HVDC anlægget skal hente energien ?

M

  • 0
  • 0

Hej Michel!

Det er netop derfor vi skal have markedsøkonomi på el-markedet, så udbud og efterspørgsel kan hjælpe med at regulere.

Når der er overskud et sted, og underskud et andet sted kan der tjenes penge, præcis som Danmark har gjort det i mange år kva. vores geografiske position mellem Norge og resten af EU. Men man kan kun tjene penge hvis man er istand til at flytte strømmen.

Danmark er et mikroskopisk land med et mikroskopisk forbrug i EU skala, derudover har alle lande overskudskapacitet.

Problemet er teoretisk, fordi HVDC altid vil mindske behovet for lokale standby enheder i en eller anden grad det så blot gælder om at tilpasse sig.

Og husk, jeg går selv ind for min. 50% KK i DK, netop fordi det gør udfordringerne med standby kapacitet mindre.

  • 0
  • 0

Så længe vi ikke lever i fred overalt på jorden og den menneskelige natur styrer, er det en fuldstændigt urealistisk idé. I forsyningssikkerhed indgår også sikkerhedspolitiske spørgsmål.

  • 0
  • 0

Så længe vi ikke lever i fred overalt på jorden og den menneskelige natur styrer, er det en fuldstændigt urealistisk idé. I forsyningssikkerhed indgår også sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Hej Rolf!

For det første er der ingen der forhindrer os i at have 100% lokal backup kapacitet samtidig med at vi tjener penge på at handle el gennem vores HVDC forbindelser. Måske vi så også skal have backup kapacitet til backup kapaciteten, for hvis vores nærmeste naboer lukker for HVDC forbindelserne, hvorfor skulle de så ikke også lukke for gas, olie, kul og Uran?

En stor vindmølle andel sikrer netop at vi aldrig løber helt tør for strøm, for hvem kan lukke for vinden?

  • 0
  • 0

Der findes f.eks. TREC

http://www.gezen.nl/wordpress/wp-content/u...

og dette supergrid fra airtricity

http://www.airtricity.com/ireland/media_ce...

Og så vender vi tibage til mit spm :

En kold vinternat i europa uden vind for fjerde dag i træk - bølgeanlæg ligger stille - nul strøm fra sahara - rusland i minus 35 - hvor er det lige HVDC anlægget skal hente energien ?

Allerede på side fire knækker filmen idet det meste af europa vil være uden energi.

Bortset fra det, så tager ingen af de links hensyn til den verden vi lever i. En ting er at have gode ideer om hvad der er teknisk muligt, men hvis det ikke er muligt politisk, så er det bedøvende ligegyldigt hvad teknikken kan præstere.

M

  • 0
  • 0

Allerede på side fire knækker filmen idet det meste af europa vil være uden energi.

Søren bad om nogle links, og det fik han.

Ja hvis vi alene baserer hele vores el-forsyning på disse supergrids, jamen så kan filmen hurtigt knække.

Men hvis vi har 100% backup, så står vi omvendt i en situation med endnu bedre forsyningssikkerhed.

Har vi 50% KK, 50% supergrid/VE og 50% backup, jamen så har vi også 100% forsyningssikkerhed, med "kun" 50% backup kapacitet.

Mange løsninger....under alle omstændigheder, uanset hvor meget KK og VE man vælger, så vil et supergrid åbne op for en masse muligheder for at udnytte vore ressourcer bedre.

Placer VE producenterne der hvor man får de bedst yields, og de bedre yields vil betale HVDC forbindelserne halvt, helt eller så godt og vel.

Billig geotermisk energi på Island, billig vindkraft i Skotland, Vandkraft i Norge og 5 til 10 gange så meget solindstråling i Sahara som i DK kan i sig selv betale for en stor del af et HVDC netværk. Dertil kommer at samhandel, bedre udnyttelse af el, fortjenester på samhandel også kan bidrage til et supergrid.....endelig må vi ikke glemme værdien af den øgede forsyningssikkerhed.

Jeg skulle blive meget overrasket hvis et stort HVDC netværk ikke kan forrente sig selv, selv med 50% KK.

  • 0
  • 0

Ok, jeg overgiver mig - du er ikke helt den fanatiker jeg forestillede mig ;-)

Hvis der bliver bygget KK værker rundt omkring så har det perspektiver.

Mht placering, så er gylling næs, det gamle risø anlæg og avedøreværket gode steder at placere dem. Rent geografisk villle et sted ved limfjorden nok også være ok. Og nej, det er ikk for sjov - bor indenfor 20 km fra to af de nævnte steder og finder det ok.

M

  • 0
  • 0

Hej Michel!

Ja gylling næs og Avedøre lyder som et par oplagte steder, hvorefter vi kan fortsætte udbygningen af KK ved Odense, Vejle, Århus og Ålborg.

Et 1,6GW KK værk hvert femte år, startende fra år 2025, vil sammen med en stor udbygning af vindkraft og HVDC forbindelser, startende i morgen, sikkert kunne gøre os næsten fossilfrie år 2050.

  • 0
  • 0

Hvad er der i vejen for at købe en andel i Oskarshamns reaktor x, lad dog svenskerne lave det de er gode til, og lad os lave det vi er gode til.

Hvorfor skal vi slås om at lave det samme, der er jo masser af andre opgaver der er lige så sjove.

Hvor er det filmen knækker? Kan vi ikke stole på dem?

  • 0
  • 0

Hej Benny, som skriver:

"Kan vi ikke stole på dem?" Nej, den svenske erfaring er, at man ikke kan stole på danske løfter: Først abonnere man på 200 MW fra Barsebæk, og efter nogen år kræver man værket lukket.

"Hvor er det filmen knækker?" I dag knækker filmen mellem så stor vindeffekt, att denne må lukkes på grund af grundlast dækning med KK. Svensk KK kan også stoppes, men energien bliver hurtigt meget dyrere, da brændselsomkostningerne er lave. Personale vil man jo ikke gerne sende hjem, bare fordi det blæser over Danmark.

Efter min amatørmening har Danmark allerede så megen vindeffekt installeret, at det ikke er fornuftigt at regne med elforsyning fra KK.

KK kan lade sig gennemføre f. eks. med et større og stabilere elforbrug i Danmark og uden mere vindeffekt.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej Benny

"Hvad er der i vejen for at köbe en andel i Oscarshamns reaktor x?".

Det er der sikkert ikke noget i vejen for, dog forudsat at to betingelser er opfyldt: 1) at en saadan andel er til salg og 2) at köberen er villig til og i stand til at betale den pris der forlanges.

Men hvem skal köbe?

Den danske regering har ändret de tidligere elforsyningsselskaber, som i princippet var offentlige "hvile i sig selv selskaber" til nu i stedet at väre privatökonomiske aktieselskaber med en autonom forretningspolitik, men som samtidig med er forsynet med en aftagerorganisation, hvor de danske elforbrugere er tvangsindlagte i de lokale selskabers forsyningsnet, og hvor de er helt uden nogen engentlig pris- og markedskonkurrence og hermed indlagt i et klart monopolistisk system.

Resultatet er bl.a. at der ingen fast forbindelse er mellem kost- og produktionsprisen for el og forbrugerpriserne, som derimod i höjere grad i deres bevägelser vil orietere sig mod "de internationale markedspriser".

Dette betyder, at naar man i Danmarks nuvärende situation, skal til at regne med nye kraftvärksenheder (eller köb af bestaaende (brugte) enheder) for at komme bort fra fossilkraft, saa er vi ikke i stand til at beregne hvilke forbrugerpriser, der vil blive resultatet for de näste 60 (el XX) aar!

Og dermed bliver det nederdrägtigt vanskeligt at diskutere saadanne lösninger!

Man kan ikke tvinge et selvständigt aktieselskab til hverken at kassere bestaaende produktionsanläg og/eller at foretage store kapitalinvesteringer eller afgive langtidsgarantier for hvad deres salgspriser fremover vil väre. Det bestemmer et saadant selskabs bestyrelse og deres aktionärer! Og med de turbulente tider vi kan forudse for oliemarkedet og dermed for hele energisektoren (og dermed ogsaa for verdensökonomien, undskyld i det formelle sprog skal man vist kalde det for "kreditkriser") er det vel egentlig forstaaeligt, at et forretningsselskab med saadanne fremtidsudsigter näppe vil väre särlig ivrige efter at afgive langtidsforpligtigelser, som direkte bestemmer deres indtjeningsevne!

Derfor ville jeg tro, at Pauls indläg, som nävner nogle mulige nye indenlandske kraftvärksenheder, formentlig er fremsat i forventning om, at saa betydelige investeringer formentlig kun kan foretages som offentlige danske investeringer?

Dette ville i saa fald betyde, at man vil kunne kalkulere forudsigelige fotrbrugerpriser for de näste XX aar, hvad der bl.a. vil betyde en bedre mulighed for at kunne bedömme og diskutere en saadan lösning, og ogsaa väre befordrende for for en mere generel forstaaelse og en lettere akcept.

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

Hej Tyge!

Danmarks gennemsnitsforbrug er som bekendt små 4 GW, svarende til ca. 15% af vores totale energiforbrug, der således ligger i omegnen af 26 GW.

Ved at lave elsamfundet hvor der er mindre spild, vil vi automatisk få reduceret vores forbrug..samtidig må vi nok forvente at forbruget på lang sigt kun går i en retning.

Så hvis vi går udfra at vi fortsat har et samlet forbrug på 26 GW om 30 år, samt at vi til den tid opvarmer DK med varmepumper samt at de fleste biler og busser er elektriske, kan vi måske forvente at vi har omlagt yderligere 12 GW af vores samlede energiforbrug til el-forbrug, således at vores elforbrug år 2038 er på 16 GW.

Har vi til den tid 5 stk. KK værker på 1,6 GW = 8 GW ialt, har vi præcis 50% KK dækning.

Idag producerer vores godt 3 GW installerede vindmølle effekt vil ca. 800MW i årsgennemsnit, hvorfor der er plads til at tidoble den gennemsnitlige vindmølle effekt, samtidig med at vi får 5 Finske KK værker, hvor biobrændsel, HVDC m.m. så kan virke som standby kapacitet.

Hvis de resterende 7,2 GW vindmølle effekt bliver dækket af havmøller med en gennemsnits effekt på 40% af den installerede effekt, skal vi bruge yderligere 18 GW installeret havmølle effekt = 18 Themsen vindmølle parker plus 8 GW standby kapacitet, hvor vi evt. kan genbruge noget af den eksisterende fossil kapacitet, der så kan få lov til at gå på efterløn ved at virke som standby kapacitet på fremtidens el-forsyning.

1% af vores BNP = 17 mia. dkk kan finansierer opførelsen af 1GW vindmøllekapacitet, så hvis vi hvert andet år fra nu af opfører en 1 GW havmøllepark, vil vi årligt bruge 5 promille af vores BNP på vindmøller, og i år 2044 samlet have 21 GW installeret vindmølle kapacitet, forudsat at vores eksisterende installerede kapacitet på godt 3 GW vedligeholdes / erstattes med tilsvarende kapacitet.

Derudover skal vi selvfølgelig yderligere investere i HVDC, KK, standby kapacitet m.m., hvilket vi passende også kan bruge 5 promille på om året.

Investeringerne er ikke penge der forsvinder op i den blå luft, som de gør når vi brænder fossilt brændsel af, så efter nogle år vil investeringerne give et positivt afkast vi kan geninvestere i elsamfundet.

Mon ikke det kun kræver 1-2 procent af vores BNP i en 20 årig periode at kickstarte den gode cirkel henimod elsamfundet, hvorefter investeringerne vil begynde at give et positivt afkast, således at den resterende del af vejen mod elsamfundet er selvfinansierende, sammenholdt med at vi fortsætter ad kulvejen.?

  • 0
  • 0

Hej Paul Tak for mange beregninger på gennemsnit mm.

Mine erfaringer og viden siger dog, at disse beregninger alene, ikke er afgørende for udformningen af elsystem.

Mit nærmeste stand by værk består af 2 stk. ca 12 MW gasturbiner, start < 10 s, og en på ca 40 MW. Ved en alder på ca 30 år havde de en driftstid på ca 300 h. På ca 100 km afstand ligger "Marviken", et dampkraftværk i timeberedskab på 200 MW. Værket testes en gang om måneden med oljedrft. Hverken biobrændsel eller HVDC kan være aktuelle for de korte tider for standby.

For langtidsplanlægning kan man huske den omfattende kampange for direkte elvarme, så at KK i Sverige havde et forudsigeligt forbrug for sin elproduktion. Dette for omkring 40 år siden.

Men produktion og forbrug af el er stadigvæk intimt forbundne.

Det vindkraften behøver, er et sikkert stort forbrug, når det blæser, kompletteret med anden CO2-fri elproduktion, når det blæser for lidt.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

[quote]

Allerede på side fire knækker filmen idet det meste af europa vil være uden energi.

Søren bad om nogle links, og det fik han.

Ja hvis vi alene baserer hele vores el-forsyning på disse supergrids, jamen så kan filmen hurtigt knække.

Men hvis vi har 100% backup, så står vi omvendt i en situation med endnu bedre forsyningssikkerhed.

Har vi 50% KK, 50% supergrid/VE og 50% backup, jamen så har vi også 100% forsyningssikkerhed, med "kun" 50% backup kapacitet.

Mange løsninger....under alle omstændigheder, uanset hvor meget KK og VE man vælger, så vil et supergrid åbne op for en masse muligheder for at udnytte vore ressourcer bedre.

Placer VE producenterne der hvor man får de bedst yields, og de bedre yields vil betale HVDC forbindelserne halvt, helt eller så godt og vel.

Billig geotermisk energi på Island, billig vindkraft i Skotland, Vandkraft i Norge og 5 til 10 gange så meget solindstråling i Sahara som i DK kan i sig selv betale for en stor del af et HVDC netværk. Dertil kommer at samhandel, bedre udnyttelse af el, fortjenester på samhandel også kan bidrage til et supergrid.....endelig må vi ikke glemme værdien af den øgede forsyningssikkerhed.

Jeg skulle blive meget overrasket hvis et stort HVDC netværk ikke kan forrente sig selv, selv med 50% KK.[/quote]

Jeg er stort set enig med Paul. Vi behøver et kraftigt HVDC-net for en sikker og politisk stabil forsyning, og vi kan formentlig heller ikke undgå kernekraftudbygningen. Blot et par supplerende synspunkter.

  1. Det er ikke nok med et kraftigt HVDC-net + basis(reserve)kraft i form af fx kernekraft. Vi må indse at der skal både adfærdsændringer og ægte besparelse til. Adfærdsændringerne kunne være et system hvor udstyr der kræver stor effekt, overhovedet ikke kan startes når nettet er presset. Dette kan kræve avancerede strømmålere, men mindre sofistikerede løsninger kan også tænkes!

  2. På sigt er jeg ret optimistisk mht. bølgekraften, ikke i danske farvande eller i Nordsøen, men udenfor de brittiske øer. I det østlige Atlanterhav, på et 1 000 000 km2 stort areal, svarende til ca det dobbelte af Frankrigs landrareal, vil der kunne høstes 500 GW, og denne effekt vil også være der "en kold vinternat". Bølgekraften er faktisk større om om vinteren og variationerne dag/nat er ikke store i det område!

  • 0
  • 0

Adfærdsændringerne kunne være et system hvor udstyr der kræver stor effekt, overhovedet ikke kan startes når nettet er presset. Dette kan kræve avancerede strømmålere, men mindre sofistikerede løsninger kan også tænkes!

Enig i at vi også skal have intelligent forbrug.

Forestiller man sig at alle væsentlige forbrugere der ikke behøver at være tilsluttet elnettet 24 timer i døgnet kan programmeres til at koble sig fra nettet når en forprogrammeret høj pris nå´s, tilsvarende koble sig til igen når en forprogrammeret lav pris nå´s, jamen så har man udover standby enheder også udbud/efterspørgsel værktøjet til at regulere forbruget på en intelligent måde.

Jo højere prissignaler man sender ud, jo flere forbrugere vil automatisk / manuelt koble sig af nettet.

En intelligent måde at forbruge på, der samtidig vil stille mindre krav til den fysiske el-infrastruktur, idet strømtoppene bliver mindre, hvilket igen sikrer en bedre afskrivning af en knap så overdimensioneret, og dermed billigere el-infrastruktur.

Så væk med planøkonomien på el-markedet.

  • 0
  • 0

Udenfor min læst kan jeg foreslå at lade forbruget styre frekvensen og dermed forbrug og last i et elnet.

Det vil passe både vind- og vandkraft uden magasin. Det vil også være en fordel for KK på grund af de lave brændselsomkostninger.

Tekniskt bør denne styring have bedre stabilitet, end om man give forbrugere mulighed at påvirke forbruget og dermed frekvensen via prisen (og intelligens).

Om denne effektregulering via forbrugsstyring kan tolereres af tilstrækkeligt mange og store forbrugere, ligger udenfor min mulighed at bedømma.

Og det bliver en ny form for planøkonomi på el-markedet.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten