Svejserobot er blevet direktørens gør det selv-projekt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svejserobot er blevet direktørens gør det selv-projekt

Containere er kernekompetencen hos smedevirksomheden SJ Gruppen i Faaborg. En svejserobot til 2,5 million kroner skal svejse containere dobbelt så hurtigt som en smed. Hvis alt går efter planen. Illustration: Morten Vittrup Lund

Man behøver ikke have en robotingeniør på lønningslisten for at få en industrirobot op at køre.

Hos smedevirksomheden SJ Gruppen i Faaborg har ejer og direktør Thomas Nielsen sat sig selv i spidsen for virksomhedens første robotprojekt nogensinde – en svejserobot med tilhørende fiksturer og afskærmning til 2,5 million kroner.

»Det betyder ikke, at jeg skal af med folk, men robotten skal gøre os i stand til at klemme flere ordrer gennem systemet,« siger Thomas Nielsen.

Dobbelt så hurtig som en medarbejder

SJ Gruppen blev grundlagt af Thomas Nielsens far i 1974 og har siden da specialiseret sig i at svejse containere til blandt andet vognmænd og kommuner. Som de fleste andre virksomhedsejere mærker også Thomas Nielsen, at der er gang i hjulene, og som så mange andre har han problemer med at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.

Han har derfor investeret 2,5 mio. kroner i en større svejserobot – købt brugt – der skal fuldsvejse containere i størrelsen 6-16 kubikmeter. Robotten kom til Faaborg i begyndelsen af februar og er stadig ved at blive kørt ind, men Thomas Nielsens forventning er, at robotten i løbet af foråret og sommeren vil kunne svejse en container på cirka den halve tid af en medarbejder.

Illustration: Morten Vittrup Lund

Den administrerende direktør har svejset containere, siden han var otte år, men han erkender gerne, at han og resten af medarbejderne i den 18 mand store virksomhed starter på bar bund, når det kommer til robotter.

Derfor har han valgt at lade leverandøren Migatronic tage sig af al forprogrammering til de fire typer containere, som robotten i første omgang skal svejse. Thomas Nielsen og to af hans medarbejdere har været på robotkursus, og han regner med, at han på et tidspunkt selv skal i gang med at programmere.

»Lige nu er det mig, der mest står og leger med robotten. Det sker typisk om lørdagen, når der er lidt mere stille,« fortæller Thomas Nielsen.

Robotkonsulent: Virksomhederne gør det selv

SJ Gruppen er ikke de eneste slutbrugere, der tager sagen i egen hånd, oplever Søren Peter Johansen, faglig leder på Robotteknologi, Teknologisk Institut.

»Jeg synes, at trenden er, at der er flere og flere slutbrugere, som i hvert fald i starten selv tager over, så de også selv ved, hvad det handler om,« siger han.

Søren Peter Johansen har selv for nylig hjulpet en mindre virksomhed med at få implementeret en skruerobot, som den havde arvet fra en stor kunde. Efter en dags tid var de selv i gang med at programmere den.

I sidste ende handler det om business casen. Og ofte vil det for især mindre virksomheder være dyrt, hvis man skal bruge alt for mange penge på konsulent- eller integratortimer.

»Omkostningerne ved at skulle lave robotinstallationer til produktioner med lave styktal og høj varians bliver hurtigt høje, hvis det er dyre ingeniørtimer og slutintegratorer, der står for dem. Så jeg tror, der kommer mere og mere integration ud til slutbrugerne – og vi ser det flere og flere steder,« siger Søren Peter Johansen.

Man skal ville det

På spørgsmålet om, hvorvidt det har været let at få en robot ind i værkstedet, trækker Thomas Nielsen lidt på det:

»Let og let. Jeg vil sige, at hvis man har lysten, giver det også mening. Men det kræver en indsats.«

Medarbejderne har taget godt imod den nye mekaniske kollega, fortæller han, men det har krævet nogle ændringer i visse arbejdsrutiner, når medarbejderne skal hæfte containerne op, inden robotten tager over. For der skal være helt styr på tolerancerne, hvis ikke robotten skal lave fejl.

»Det har været spændende og er fortsat spændende. Det har været en stor ting for os, for man bruger jo ikke bare så mange penge på noget, for at det så bare skal stå nede i et hjørne af hallen,« siger han.

Ifølge en nylig rapport fra Den Sociale Kapitalfond har ni ud af ti små og mellemstore industrivirksomheder i dag arbejdsopgaver, der lige så godt kunne udføres af en robot. For hele SMV-feltet – 95 procent af alle danske virksomheder – er 360.000 arbejdspladser velegnet til automatisering ifølge rapporten.