Svanemølleværket slukker for varmen i 2023
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svanemølleværket slukker for varmen i 2023

Illustration: Ørsted

I løbet af 2023 leverer Svanemølleværket sin sidste varme til det københavnske fjernvarmenet.

Til den tid vil By og Havn - som ejer grunden under værket – som tidligere beskrevet overtage bygningerne, hvor man håber at kunne huse Danmarks Tekniske Museum.

Læs også: Danmarks Tekniske Museum vil rykke til Svanemølleværket

Ørsted opgiver dermed at levere fjernvarme fem år før planlagt, idet selskabet har en aftale om varmeleverancer til fjernvarmeselskaberne Hofor og CTR helt frem til 2028:

»By og Havn ønsker at omdanne værket til kulturelle formål. Det synes vi giver god mening, da vi samtidig kunne aftale med Hofor og CTR, at de selv står for varmeforsyningen efter 2030,« forklarer presserådgiver Carsten Birkeland Kjær.

Fungerer kun som spidslastværk

Svanemølleværket leverer i dag udelukkende fjernvarme, som fabrikeres med naturgas og svarer til varmeforbruget i cirka 6000 husstande.

Men i takt med at det københavnske damp-net udfases og erstattes af vandbaseret fjernvarme, vil værket overgå til udelukkende at fungere som spidslastværk.

Læs også: Nu bygger de Danmarks sidste store kraftværk

Når Svanemølleværket lukkes ned i 2023, skal Hofor som nævnt overtage varmeforsyningen.

Det vil ifølge Hofors administrerende direktør Lars Therkildsen ske ved hjælp af et lille, nyt men højteknologisk og miljøvenligt spidslastanlæg, der vil kunne levere høj forsyningssikkerhed til forbrugerne:

Læs også: Solvarme, biogas og grønne drivmidler skal gøre hovedstaden fossilfri

Kun en brøkdel af Svanemølleværkets bygninger anvendes i dag til varmeproduktion. Illustration: Ørsted A/S

»Forbrugerne vil ikke mærke ændringer i fjernvarmeprisen som følge af byggeriet,« lover han i en pressemeddelelse om aftalen.

Planlægning er gået igang

Ifølge planlægningschef i Hofor, Charlotte Søndergren, er Hofor allerede i gang med at analysere på sagen: Hvor stor kapacitet skal spidslastværket have, hvad skal varmen produceres med, og hvor skal anlægget rent fysisk placeres:

»Anlægget skal ligge et sted i samme område som Svanemølleværket af hensyn til fjernvarmenettet. Her er i forvejen naturgas, men vi analyserer også på biobrændsler og på, om det er muligt at inddrage en elkedel eller varmepumper. Det sidste er afhængigt af, om der er tilstrækkelig el-kapacitet i området,« forklarer hun.

Læs også: Energinet.dk: Vi får problemer omkring 2025

Charlotte Søndergreen tilføjer, at selvom det ender med, at det nye anlæg skal have samme produktionskapacitet som det gamle, så bliver det nye anlæg langt mindre end Svanemølleværket.

Konkret arbejder Hofor ud fra, at man har brug for et areal på 5000 kvadratmeter til et nyt værk.

Første kulværk på gas

Svanemølleværket blev taget i brug i 1953 under navnet Østre Kraftvarmeværk og kostede dengang 56 mio. kroner at opføre med Københavns Kommune som bygherre.

Værket blev dog hurtigt for lille og blev derfor udvidet efter få års drift og skiftede samtidig navn til Svanemølleværket.

Læs også: Kommuner køber kraftværker for at holde varmen

Svanemølleværket skiftede som det første værk i landet kullene ud med naturgas fra 1985.

I 1991-92 og blev værket gennemgribende moderniseret med et nyt gasturbineanlæg (blok 7) og i 2007-2008 bliver fire gamle gaskedler skiftet ud med to helt nye.

Droppede strømmen i 2012

I 2012 tages blok 7 ud af drift, og værket stopper med at producere el sammen med varmen

I 2014 droppes olie officielt som reservebrændsel efter ikke at have været anvendt i mange år.

Læs også: Tre kraftværker i København blev stoppet af fejl i kontrolanlæg

I dag anvendes nu kun de to gaskedler med en samlet effekt på 256 MJ pr sekund.

Aftalen mellem By & Havn og Ørsted om Svanemølleværkets fremtid er blandt andet betinget af, at en ny lokalplan for området godkendes.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ville det ikke nærmest være ideelt at opstille en af de meget omtalte "store varmepumper" ved siden af Svanemølleværket ?

Der er havnevand at hente varme fra og der må ligge nogle gode solide elkabler klar til at levere strømmen ?

  • 16
  • 1

Ville det ikke nærmest være ideelt at opstille en af de meget omtalte "store varmepumper" ved siden af Svanemølleværket ?Der er havnevand at hente varme fra og der må ligge nogle gode solide elkabler klar til at levere strømmen ?

Tjoh.
På et tidspunkt. Der er netop både el og en lavtemperatur varmekilde til stede.
Her og nu er der ikke drifttimer nok til en ny varmepumpe. Den kræver mange drifttimer for at være rentabel.
Indtil videre er varmebehov i området dækket af varme fra andre kilder, som er en del billigere end varmepumper.
Ifølge artiklen opføres en mindre spidslst central.
Varmepumper er uegnede til spidslast, da de er langt dyrere end kedler, og så flytter det ikke nok på elsiden. (Produktion når el er billigst)

  • 10
  • 1

Hvis der kun skal laves varme og der er fluktuerende forbrug, dvs spidslast.
Så skal man bruge VE fra sol/vind og en akkumuleringstank/damlager (+evt varmepumpe)

Det er og bliver en uskik at lave bål uden at lave strøm også !
Er der ikke brug for strømmen, er der heller ikke brug for bålet.

  • 1
  • 4

Quite simple.
De har ikke kapacitet til det.
Sammen med et sæsonvarmelager ville de kunne dække sipdslasten også.
Der er et par pojekter på vej, hvor store lagre dækker spidslst.
Kan desværre ikke afsløre endnu, hvor det sker.


Så i stedet for at vente med lukningen til dette er på plads, så bruger man penge på at lave en (måske midlertidig) spidslastcentral.
Eller er de nævnte varmelagre udenfor det aktuelle dækningsområde?

Hvor længe er spidslast perioderne egentligt?
Hvis det er 3-4-5 måneder er der vel næppe tale om spidslast, men derimod normalt vinterforbrug.

Jeg tænker at et damlager godt kunne placeres på Svanemølleværkets område, det er vel ikke en varmeteknisk detalje der fordrer placering andre steder.

Mon ikke hele øvelsen i virkeligheden ikke kun sættes i værk med dt formål at tilgodese DONG/Ørsteds kapital beholdning?

  • 1
  • 9

Grunden ejes af "By og Havn" og lejes af Ørsted. Ved at Ørsted overlader bygningen til By og Havn til brug for museet, slipper Ørsted for at rive den ned hvilken ikke er gratis. Og alle er jo bedst tjent med at bygningen bevares hvis den kan være til nytte. Teknisk museum kunne jo være et flot formål (senere kan en regering så muntre sig med at udflytte teknisk museum til udkanten - f.eks Helsingør)

Hofor har ikke lagt sig fast på løsningen endnu, og er igang med at undersøge om det skal være gas eller el baseret. Det kunne godt være varmepumpe.

  • 7
  • 2

Og alle er jo bedst tjent med at bygningen bevares hvis den kan være til nytte

Det er vist en lidt forsimplet konklusion.
Enhver bygning på enhver grund kan typisk være til een eller anden form for nytte.
Men måske kan en erstattende bygning - eller en anden erstattende anvendelse af grunden - være til større nytte end den eksisterende bygning.

I så fald er ingen bedst tjent med at en eksisterende bygning bevares, blot fordi den kan være til nytte.

  • 1
  • 1