Svampe i kosten øger optagelsen af D-vitamin

Illustration: Mushroom Council/PR

Svampe kan øge indtagelsen af næringsstoffer og herunder D-vitamin. Det viser en ny undersøgelse, som blev offentliggjort i Food Science & Nutrition i sidste måned.

Den viser, at man ved at tilføje en lille mængde svampe til sine måltider kan øge indtagelsen af blandt andet kostfibre, kobber og kalium, uden at øge indtagelsen af kalorier, natrium eller fedt.

»Denne undersøgelse bekræftede, hvad vi allerede vidste: at det at tilføje svampe til sin tallerken er en effektiv måde at nå de diætmål, som kostrådene foreskriver,« siger Mary Jo Feeney, der er ernæringsforskningskoordinator i Mushroom Council, som er en sammenslutning af producenter og importører af svampe.

Kan nedsætte mangel på D-vitamin

De to forskere Victor Fulgoni III og Sanjiv Agarwal, som står bag de nye fund, har i forskningsprojektet tilføjet svampe til den store amerikanske undersøgelse af sundhed og ernæring i USA, National Health and Nutrition Examination Survey, og har afprøvet flere forskellige slags svampe på flere forskellige aldersgrupper.

I undersøgelsen konkluderer de to forskere blandt andet, at et regelmæssigt indtag af svampe, der er blevet udsat for UV-lys, kan være med til at nedsætte den generelle D-vitaminmangel blandt den amerikanske befolkning.

Foruden det høje indhold af næringsstoffer er svampe desuden en af de fødevarer, der er rige på antioxidanterne ergothioneine og glutathion, som blandt andet kan bidrage til at forebygge stress og mavesår.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Inden danskerne fodrer sig med svampe i hopetal, da vil jeg gerne gøre opmærksom på de skadelige effekter af svampe/champignon og "større" mængder (maks 2.2 kg rå champignong/år mens tilberedt kan mængden øges) jfr. fødevarestyrelsen: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetj...

Tidligere artikel fra videnskab.dk i 2012 kom ind på samme emne for de interesserede: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/...

  • 10
  • 0

Overskriften forvirrede mig, jeg troede et kort øjeblik at svampene nu viste sig, at kunne hjælpe optaget af d-vitamin fra kosten i tarmene og man kunne bruge almindelige svampe.

Rettelig burde overskriften have været noget i retning af:

UV-belyste svampe kan øge indtaget af d-vitamin med kosten.

  • 3
  • 0

Indtag af svampe i kosten øger indtag af vitaminer og mineraler.

Så er man på den sikre side og så synes jeg, at den passer bedre til indholdet.

Men jeg blev da, overasket over, at man også kunne får østersvampe til at producere D-vtamin med UV-lys. Jeg kendte kun til champingnon.

Så gælder det om, at lære befolkningen, kun at spise minimumsmængden af svampe.

  • 2
  • 0

Men jeg blev da, overasket over, at man også kunne får østersvampe til at producere D-vtamin med UV-lys. Jeg kendte kun til champingnon.

Der er undersøgt flere forskellige svampe(se i tabellerne). østershatte dyrkes på bøg/bøgespåner normalt i dagslys. Brug af UV-lys mm. kan ændre sammensætning af aminosyrer, vitaminer og sekundærstoffer. Umiddelbart undersøges en diät med eller uden svampe, hvor det er den samlede diät der er interessant. Ikke kun optaget af D-vitaminer. Der står mere under Discussion.

  • 1
  • 0

Hej Claudia W. Jürgensen

UV-belyste svampe kan øge indtaget af d-vitamin med kosten.

Man kan filosofere over hvilket problem, der søges løst. Man kunne f.eks gå en tur og få sollys i ansigtet.

Så gælder det om, at lære befolkningen, kun at spise minimumsmængden af svampe.

Jeg tror der er en fortegnsfejl i din kommentar.

Men Fødevarestyrelsens "belæring" (Niels Nielsens henvisning) ikke gør èn meget klogere. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetj...

"Du bør ikke spise champignons i meget store mængder. Det gælder både vilde og dyrkede champignons, herunder portobello.

Hvis du koger eller steger champignons og smider kogevandet væk, nedsættes indholdet af giftstoffer i svampene.

Giftstoffer i champignons, phenylhydraziner, er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Hvad er et stort champignon-forbrug?

Gennemsnitsdanskeren spiser ca. 2,2 kg årligt. Hvis du vurderer, at du spiser mere end dette, skal du holde igen med at spise rå champignons."

Jeg spiser ikke rå champignon.

Jeg koger ikke champignoner, hvem gør det.

Jeg tilsætter typisk champignon til den ret jeg er i gang med, så jeg kan ikke hælde vand fra. Men bør jeg stege champignoner af for sig og hælde dem i et dørslag og lade dem dryppe af?

Jeg spiser meget mere end 2.2 kg, men da jeg ikke spiser rå champignon, kan jeg ikke "holde igen med at spise rå champignons".

Hvis jeg hælder vandet fra hvad er max?

Hvis jeg forstsætter tilberede champigon men lader vandet indgå i retten hvad er max.

  • 3
  • 1

Jeg tilsætter typisk champignon til den ret jeg er i gang med, så jeg kan ikke hælde vand fra. Men bør jeg stege champignoner af for sig og hælde dem i et dørslag og lade dem dryppe af?

Der er mange opskrifter, hvor svampene steges, ristes eller bruges tørrede.

Som så meget andet, så er det underligt at fødevarestyrelsen ikke ved hvordan svampe bruges. Det burde være nemt at søge på f.eks. COOP, Samvirke eller Arla.

Det artiklen har undersøgt, er hvor vigtigt det er med en alsidig kost, hvor svampe indgår. Måske indgår svampe ikke i fødevarestyrelsens kantinekost, eller kun rå i salatbaren?

  • 2
  • 0

Hej Jan C Damgaard

Jeg kan ikke se hvorledes du baseret på ovenstående kan konkludere, at fødevarestyrelsen ikke ved hvordan svampe bruges

Siden deres advarsel gælder rå og kogte svampe. Hvis man steger svampe, hvor er kogevandet? I emhætten?

Når man steger champignoner "sveder" de og der kommer vand i panden. Man kunne ret beset putte de halvstegte campignoner i et dørslag og lade dem dryppe af.

Det samme gælder champignonsuppe; her tilsætter man typisk champignonerne til suppen og lade dem koge i suppen. man kunne ret beset koge champignoner for sig selv, dræne dem og hælde dem i suppen.

Mit forståelsesproblem er om man mener, at det kræftfremkaldende stof er i vandet. Det kan ret beset være en kombination af en dårlig tekst og en lidt tungnem læser.

  • 1
  • 0

Svampe i kosten øger optagelsen af D-vitamin...fint nok ......men gælder det for alle svampe?

  • 0
  • 1

Når man steger champignoner "sveder" de og der kommer vand i panden. Man kunne ret beset putte de halvstegte campignoner i et dørslag og lade dem dryppe af.

Typisk steger jeg champingnon helt ind, således at de kan blive stegte i stedet for kogt - så vandet fordamper helt.

Med det efterlader stadig spørgsmålet, hvad sker der med giftstofferne, røger de ud i emhætten som Jan siger, eller opkoncentreres de i svampene?

  • 1
  • 1

Sådan som jeg forstod artiklen øgede svampe indtaget af andre vitaminer og mineraler.

For d-vitamin var det svampe med øget d-vitaminindhold, der øgede mængden af d-vitamin i kosten.

Min henvisning for begrænsning af svampeindtag var pga, at de er effektive til at optage tungmetaller og der har været problemer med især svampe fra Østeuropa.

Dem man samler selv, kan man selv styre risikoen ved, at være opmærksom på hvor man indsamler sine svampe.

  • 2
  • 0

Typisk steger jeg champingnon helt ind, således at de kan blive stegte i stedet for kogt - så vandet fordamper helt.

Det er vigtigt at gryde/pande er varm før der tilsættes lidt olie og svampene. På den måde er temperaturen høj og vandet, som svampe indeholder meget, af fordamper. Ved høj temperatur nedbrydes giftstoffet. Det meste der ryger i emhætten er vanddamp.

Naturligvis er det kun spiselige svampe, mens mange andre svampe er giftige uanset tilberedning.

  • 0
  • 0

Med al den snak om svampe, så glæder jeg allerede nu til efteråret. Kantareller til at starte sæsonen med, og så kommer Karl Johan og de andre rørhatte. Lidt senere på efteråret den superfine sort trompetsvamp, tragtkantareller, violet hekseringshat og rabarber parasolhat, som er de svampe vi normalt går efter.

Mvh Bjørn

  • 2
  • 0

I min barndom tog vi ud i Hareskoven, bag på vores forældres cykler og fandt kantereller.

Det husker jeg som en god tid. Problemet for mig var, at kantareller ikke sagde mig noget dengang som barn. Jeg har derfor senere købt dem hos grønthandlerne.

( dengang de havde ret til at være åbne, til forskel fra Bilka, COOP og lignende)

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten