Svamp skabt af Novozymes giver drømme om alternativer til olie

Novozymes har udviklet en robust mikroorganisme, som kan bruges til produktion af æblesyre, også kaldet malinsyre, som findes naturligt i frugt og nogle grøntsager. Æblesyre bruges som smagsforstærker i fødevarer som marmelade, frugtsaft, sodavand og gelé, der får øget syrligheden.

I dag produceres æblesyre typisk på baggrund af naturgas, og Novozymes håber at få en fod indenfor på markedet for æblesyre, der tæller omkring 60.000 ton om året til en værdi af omtrent 800 mio. kr.

Men det relativt lille marked skal kun være æblesyrens første og bestemt ikke eneste succes.

Novozymes har til hensigt, at deres samarbejdspartnere skal omdanne æblesyren til et produkt, der kan erstatte råolie i produkter som plastic, polymerer og harpiks. Det lader sig allerede gøre, men metoden er langtfra profitabel.

Novozymes gik ind i æblesyreprojektet med håb om andre anvendelsesmuligheder end som tilsætningsstof, forklarer Thomas Videbæk, koncerndirektør for Novozymes' Biobusiness-division:

»Vi ville lave en mikroorganisme til at producere nok æblesyre til brug i fødevarer til at konkurrere med markedet i dag. Altså æblesyre produceret fra naturgas. Vi kunne se, det så interessant ud, men det er et lille marked. Samtidig så vi en mulighed for at få nogen til at kigge på at lave æblesyren om til plastmaterialer, hvor potentialet er større,« siger Thomas Videbæk.

»Modificering af æblesyre er ikke Novozymes' boldgade«

For Peter Fristrup, lektor ved DTU Kemi, ser det også kun profitabelt ud, hvis æblesyren giver adgang til større markeder. Han forsker i at finde kemiske byggeblokke fra andre fornybare ressourcer, der kan sættes i nye sammenhænge.

»Man bruger æblesyre i f.eks. marmelade og som smagsforstærker, men det er i en begrænset mængde. Så hvis man skal ud og udnytte flere af de her fornybare ressourcer, så skal man finde nogle nye anvendelser af æblesyren,« siger Peter Fristrup.

Fremadrettet ligger et udviklingsprojekt for Novozymes' samarbejdspartnere. De skal finde lønsomme metoder til at omdanne æblesyre til 1,4-butandiol (BDO) til brug i den kemiske industri. BDO vil i nogle tilfælde kunne erstatte olieprodukterne i plastic, polymerer og harpiks.

»Næste skridt er en modificering af æblesyren, og det er ikke Novozymes' boldgade. Vi ved, at det er muligt, men andre skal kigge på, om man kan gøre det effektivt nok. Jeg vil tro, det tager et til to år,« siger Thomas Videbæk.

De næste år skal der altså arbejdes på de metoder, som laver æblesyre til BDO.

»Det kræver to specifikke reaktioner at omdanne æblesyren til f.eks. BDO. Det vil man nok skulle optimere noget på og forbedre, før det kan konkurrere med eksisterende processer fra råolie,« siger Peter Fristrup.

BDO fra æblesyren kan i sidste ende indgå i blandt andet golfbolde, tryksværte og rengøringsmidler.

»Som situationen er nu, er det mere 1,4-butandiol, der kan bruges til en masse fornuftige ting. Men det er selvfølgelig interessant at vide, at nu kan man få æblesyren fra biomasse ved hjælp af svampe. Det har man ikke kunnet før, så det er interessant, og noget vi vil tage hensyn til i vores egen fremtidige forskning,« siger Peter Fristrup.

Markedet for BDO og dets afledte stoffer er væsentligt større end markedet for æblesyre. Det lyder på 1,4 mio. ton og til en værdi af ca. 17 mia. kr.