Svamp i dansk byghøst giver 'eksplosive' øller
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svamp i dansk byghøst giver 'eksplosive' øller

Den meget fugtige sommer i Danmark har medført, at der er kommet en betydelig stigning i forekomsten af svampen fusarium i byg. En stor del af den danske byg anvendes til ølbrygning, men ølbrygning og fusarium er en meget dårlig blanding.

»Fusarium efterlader nogle proteiner i byggen, som forårsager det, vi kalder overskumning. Laver man en øl med fusariuminficeret byg, så er den ikke farlig for mennesker, men den forårsager det her problem,« fortæller lektor Henrik Siegumfeldt fra Institut for Fødevarevidenskab/Fødevaremikrobiologi på KU Life til ing.dk.

Danmark er sammen med Frankrig de største eksportører af byg til ølbrygning, og ifølge hjemmesiden Agrimoney er over halvdelen af den danske byghøst i år inficeret med fusarium. Med til at forværre problemet har været, at inficeret byg er blandet sammen med ikke-inficeret byg, hvilket ifølge lektor Henrik Siegumfeldt betyder, at hele partiet vil blive betragtet som inficeret.

»Når man blander det gode sammen med det inficerede, så bliver det hele til foderbyg, og det er dårligt. Det vil gå ud over prisen, for landmanden eller foderstofkompagniet får ikke det samme for foderbyg som for maltbyg,« siger han.

Han gør dog opmærksom på, at bryggerierne er meget opmærksomme på problemet og screener for forekomsten af fusarium i bygpartier.

»De seneste 15 til 20 år har man screenet for det, og er der fusarium i et batch, så kan man ikke redde det. Det er ikke muligt at gøre noget ved det teknologisk - man kan kun bruge det til svinefoder.«

Også hos landets største bryggeri, Carlsberg, er de opmærksomme på problemet med fusarium i byg.

»Vi kender til problemstillingen med, at inficeret maltbyg kan føre til, at øllet skummer over, når flasken åbnes. Vi har ikke oplevet problemer med øl produceret på malt fra dette års høst, men vores maltleverandør er i år meget opmærksom på det potentielle problem, og hvert enkelt parti byg analyseres for at indfri vores meget høje kvalitetskrav,« siger kommunikationsdirektør i Carlsberg Jens Bekke til ing.dk.

Ifølge Agrimoney har problemerne med den danske høst fået smilet frem hos landmænd i andre lande, hvor priserne på byg, der kan anvendes til ølbrygning, er gået betydeligt op.

Dokumentation

Agrimoney: Exploding beer brings fizz to malting barley price

Som amatør-øl-brygger har jeg nu en forklaring på hvorfor man nogle gange får lavet en særlig "kåd" øl. Og det er trods alt bedre end en "fuser".Vi håndbryggere er aldeles i svamepne vold.

Men de professionelle bryggerier pasteuriserer jo øllen. De kan således standse en gæring, der hvor det passer dem, ellers kunne de for eksempel ikke lave søde nisseøl til børnene. Den mængde restsukker ville forandre en håndbrygget øl til en vertitabel molotowcocktail, pga fortsat forgæring. Men det sker jo netop ikke efter pastuerisering.

Jeg ved godt at uvidenhed kan føre til konspirationstanker, om f.eks at bryggerierne øsnker at skabe forståelse for stigende ølpriser eller andet nidrigt. Så vil nogen ikke kloge sig og forklare fænomenet, så vi kan komme af med den onde mistanke?

  • 0
  • 0