Svalbards frøbank lider under dyr byggebommert
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svalbards frøbank lider under dyr byggebommert

Frøbanken er henlagt til Svalbard, fordi det er den nordligst beliggende placering med faste, kommercielle flyvninger og et - troede man - stabilt arktisk klima. Illustration: Frode Ramone / Wikimedia Commons

Den skulle være verdens mest sikre dybfryser med en temperatur på minus 18 grader.

Den skulle sikre frø fra knap en million vigtige afgrødetyper i tilfælde af atomkrig, plantedød, klimaforandringer eller andre menneske- eller naturskabte katastrofer.

Men nu tyder meget på, at den ni år gamle globale frøbank bygget ind i fjeldsiden på øen Spitsbergen i Svalbard, lider under uhensigtsmæssige konstruktionsfejl.

Konstruktionsfejl så gebommerlige, at der skal nu skal spenderes 27,6 millioner kroner på udbedringer.

Læs også: Unik og forladt frøbank i bomberamt Aleppo bliver genskabt

'Årsagen til de tekniske forbedringer er, at permafrosten ikke har aflejret sig som planlagt,' lyder det i en udmelding fra Norges regering.

Hertil kan man tilføje, at en række tilsyneladende uhensigtsmæssige valg ved designet af frøbankens udformning formentlig blot har forværret situationen. Dem vender vi tilbage til.

Nu skal frøene overvåges døgnet rundt

Norge står for udgifterne til udbedringerne, mens den internationale fødevareorganisation The Crop Trust til beskyttelse af biodiversitet, står for den overordnede strategi bag frøbanken.

»Det er ikke så dramatisk, som det lyder,« nedtoner Hege Njaa Aschim overfor Ingeniøren.

Hun er kommunikationschef hos den norske bygherre Statsbygg, som står for byggeriet af frøbanken.

Dramatisk eller ej. Når man ser på de 27,6 millioner kroner brugt på udbedringer, skal man imidlertid også tage i betragtning, at frøbanken i sin tid kostede 56,4 millioner at bygge. Dertil kommer, at det var meningen, at frøbanken skulle fungere uden hjælp fra mennesker. Men nu overvåger Statsbygg frøbanken 24 timer i døgnet.

Et af de største problemer er, at indgangstunnellen ind til selve frøbanken hælder nedad - og derfor ryger smeltevand, ja, nedad. Illustration: Dag Endersen

To faktorer gør, at frøbanken nu skal gentænkes:

1.Overrumplet af manglende permafrost

Frøene skulle være placeret i sikker forvaring i permafrostens dyb – men den globale frøbank er allerede truet af de klimaforandringer, som den ellers skulle beskytte imod.

I løbet af vinteren er store mængder regn- og smeltevand fra optøet permafrost fosset ind i den 100 meter lange tunnel, der fører ind til frøbanken.

Sidste år blev målt til det varmeste år nogensinde, og det resulterede blandt andet i temperaturer over frysepunktet på Svalbard, der oplevede en gennemsnitstemperatur syv grader højere end normalt.

Smeltevandet nåede aldrig ind til aflukket, hvor selve frøene bliver opbevaret, men store mængder vand løb ind i tunnelens indgang. Det lokale brandvæsen måtte i sving med deres pumper.

Men de kunne ikke nå at få alt vandet væk, før det resterende frøs til is. Her måtte lokale folk fra en nærliggende by komme til undsætning.

Bevæbnet med deres egne skovle og økser begyndte de at hakke og fjerne laget af is.

Episoden har sat spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring frøbanken.

Render og pumper

De norske myndigheder er nu gået i gang med at lave render i indgangstunnellen, så regn- og smeltevand ledes væk, ligesom der er blevet installeret pumper i selve opbevaringsrummet, som kan benyttes under en ny oversvømmelse.

Allerede i 2010 oplevede Svalbards Internationale Frøbank en række varmeproblemer, da permafrosten ikke frøs til så hurtigt som tiltænkt efter byggeriet.

Et af de vigtige formål med frøbanken er at sikre biodiversiteten. Blandt andet indeholder banken 160.000 varianter af ris sammen med tusinder af essentielle korn og bælgfrugter – blandt andet nogle fra Syrien, som det er planlagt skal anvendes til genetablere fødevareproduktionen i landet, når krigen og konflikterne forhåbentlig snart stopper. Illustration: Neil Palmer

»Byggeriet er baseret på, at permafrosten forsegler konstruktionen, så der ikke trænger vand ind. Men permafrosten er ikke kommet så hurtigt tilbage efter byggeriet, sikkert på grund af den globale opvarmning. Det var den store overraskelse, og det er vanskeligt at forudse, hvornår det sker,« lød det dengang fra projektleder Magnus Bredeli Tveiten fra Statsbygg til Ingeniøren.

På trods af problemerne forlød det, at den halve million frø, der foreløbig dengang var deponeret i banken, ikke har taget skade, selvom temperaturen langtfra altid har ligget på de optimale minus 18 grader.

Bortset fra en strømafbrydelse i Longyearbyen har de nemlig hele tiden holdt en temperatur på mindst 13,5 minusgrader.

Læs også: Tusinder af plantesorter udrydningstruet i verdens ældste frøbank

Det har dog krævet, at frøbanken måtte indføre strenge restriktioner for de delegationer af politikere og fagfolk, der strømmer til fra hele verden.

»Køleanlægget blev for stærkt belastet,« erkendte Magnus Bredeli Tveiten.

2. Varmekilder og en mærkelig tunnel

Statsbygg er blandt Norges største bygherrer og brander sig på klimatilpasset byggeri. En af de første udbedringer af frøbanken har været at fjerne et strømforsyningsanlæg og andre elektriske installationer i selve tunnel.
Installationerne fungerede som varmekilder – hvilket viste sig at være uhensigtsmæssigt al den stund, at meningen med frøbanken er at have minusgrader. Men hvorfor så i første omgang lave disse varmekilder i tunnelen?

The Crop Trust melder pas og henviser til Statsbygg. Her lykkes det Ingeniøren efter to måneder og en række mails og telefonopkald at få en forklaring.

»Allerede før det varme vejr begyndte i oktober 2016, havde vi besluttet, at vi ville fjerne de elektriske installationer. De var lavet, fordi det var hensigtsmæssigt, når folk kom ind i tunnelen. Men vi vil gerne have flest mulige varmekilder fjernet for at være sikker på en bedre beskyttelse,« fortæller Hege Njaa Aschim, kommunikationschef hos den norske bygherre Statsbygg.

Tunnel hælder den forkerte vej

Dertil kommer så udformningen af selve indgangen til frøbanken, altså tunnelen. Den hælder nedad. Ned imod frøbanken.

Så da vandet fossede ind i tunnelen, bevægede det sig altså i retning af frøbanken.

Frøbanken i Norge er ikke den eneste af sin slags, som oplever betydelige hurdles. Vavilov-instituttet er verdens første genbank og rummer over 320.000 forskellige kulturplanter og frø, som gør den til verdens største samling af sin slags. Men økonomisk nedprioritering truer stedet. 30-35 procent af frøene findes kun i samlingen og ikke længere i jordbrug, og de er derfor i fare for at forsvinde helt. Centret rummer også større mængder planter og frø indsamlet i Norden, lang tid før man tænkte på at gøre det samme herhjemme. For eksempel rummer samlingen 800 græs-, 60 æble-, 25 bær- og 1.150 kornvariationer af nordisk oprindelse. Illustration: Steve Raymer

»For mig er det åbenlyst at bygge en tunnelindgang opad, så vand kan løbe ud. Jeg er virkelig overrasket over, at de valgte sådan en åndssvag konstruktion,« siger Arne Kristoffersen, som tidligere arbejdede i svalbards-kulmineindustri, til The Guardian.

Han arbejdede tidligere i 1980´erne på den såkaldte kulmine nummer 3, der senere udviklede sig til lokaliteten for et pilotprojekt forud konstruktionen af Svalbards globale frøbank. Ud fra hans kendskab til området vil frøene stadig ligge koldt beskyttet inde i frøbanken trods den upraktiske tunnel.

Frøene lukkes inde af isbjerg

Så hvis nogle mennesker om 100 år efter en katastrofe skulle få behov at bruge frøene, burde de ligge derinde klar til brug – hvis altså man kan komme ind.

Læs også: Permafrost-frøbank på Svalbard kæmper med varmeproblemer

»Som det ser ud i dag, vil hele indgangen blive fyldt op med vand, og det vil så fryse, og tunnelen vil efter nogle år blive blokeret. Det vil ikke være muligt at nå ind i selve frøbanken. Et stort isbjerg vil ligge i tunnelen. Løsningen er ellers ligetil, og jeg giver den gerne gratis væk,« siger Arne Kristoffersen til The Guardian:

»Lav en ny adgangstunnel, som bevæger sig opad, så vandet kan løbe ud og ikke ind mod frøbanken. Det er ikke særligt svært, men det vil koste en del penge.«

Hege Njaa Aschim, kommunikationschef hos Statsbyg, forklarer, at tunnelen blev bygget i en nedadgående retning, da det blev anset for den mest praktiske måde at bevæge sig ind i selve frøbanken på. Og at tunnelen pegede nedad, burde ikke have været et problem, hvis permafrosten ellers havde aflejret sig som forventet.

»Vi har nu en ekspertgruppe, som ser på, om tunnelen er den bedste løsning. De skal være klar med deres forslag i foråret 2018,« siger Hege Njaa Aschim.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror ikke årsagen til dette er ikke et spørgsmål om logikk eller fornuft, men simpelthen en økonomisk prioritering i projekteringen baseret på et udgangspunkt som altså var for optimistisk/urealistisk.

man har i projekteringen av byggeriet siddet med 2 muligheder:
- 1. tunnel som går ned = billig løsning.
- 2. tunnel som går op = dyr løsning

I en sådan vurdering er det svært at argumentere for at vælge løsning nummer 2, når man tager udgangspunkt i en optimisme, som siger, at der ikke kommer vand ind i byggeriet fordi permafrosten (en dynamisk faktor som tydeligvis er vanskelig at regne med) løser det problem.

  • 0
  • 0

Det var måske en bedre idé at bygge mere end en frøbank. Så kunne man bygge forskellige modeller rundt om på jordkloden, og håbe på at en af dem overlever alle tænkelige katastrofer, fra atomkrig til global opvarmning eller nedkøling.

En dyr, men ret sikker løsning kunne være at grave frøbanken ned på månen. Der er ikke så mange mennesker, og der er hverken vand eller ilt til at ødelægge noget, og her overlever de også med en fuldstændig udslettelse af jordkloden (kæmpemeteor).

Og hvad når solen bliver en hvid dværg, og opsluger både jord og måne? Puh, ha, det er ikke nemt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten