Den skulle være verdens mest sikre dybfryser med en temperatur på minus 18 grader.
Den skulle sikre frø fra knap en million vigtige afgrødetyper i tilfælde af atomkrig, plantedød, klimaforandringer eller andre menneske- eller naturskabte katastrofer.
Men nu tyder meget på, at den ni år gamle globale frøbank bygget ind i fjeldsiden på øen Spitsbergen i Svalbard, lider under uhensigtsmæssige konstruktionsfejl.
Konstruktionsfejl så gebommerlige, at der skal nu skal spenderes 27,6 millioner kroner på udbedringer.
Læs også: Unik og forladt frøbank i bomberamt Aleppo bliver genskabt
'Årsagen til de tekniske forbedringer er, at permafrosten ikke har aflejret sig som planlagt,' lyder det i en udmelding fra Norges regering.
Hertil kan man tilføje, at en række tilsyneladende uhensigtsmæssige valg ved designet af frøbankens udformning formentlig blot har forværret situationen. Dem vender vi tilbage til.
Nu skal frøene overvåges døgnet rundt
Norge står for udgifterne til udbedringerne, mens den internationale fødevareorganisation The Crop Trust til beskyttelse af biodiversitet, står for den overordnede strategi bag frøbanken.
»Det er ikke så dramatisk, som det lyder,« nedtoner Hege Njaa Aschim overfor Ingeniøren.
Hun er kommunikationschef hos den norske bygherre Statsbygg, som står for byggeriet af frøbanken.
Dramatisk eller ej. Når man ser på de 27,6 millioner kroner brugt på udbedringer, skal man imidlertid også tage i betragtning, at frøbanken i sin tid kostede 56,4 millioner at bygge. Dertil kommer, at det var meningen, at frøbanken skulle fungere uden hjælp fra mennesker. Men nu overvåger Statsbygg frøbanken 24 timer i døgnet.
To faktorer gør, at frøbanken nu skal gentænkes:
1.Overrumplet af manglende permafrost
Frøene skulle være placeret i sikker forvaring i permafrostens dyb – men den globale frøbank er allerede truet af de klimaforandringer, som den ellers skulle beskytte imod.
I løbet af vinteren er store mængder regn- og smeltevand fra optøet permafrost fosset ind i den 100 meter lange tunnel, der fører ind til frøbanken.
Sidste år blev målt til det varmeste år nogensinde, og det resulterede blandt andet i temperaturer over frysepunktet på Svalbard, der oplevede en gennemsnitstemperatur syv grader højere end normalt.
Smeltevandet nåede aldrig ind til aflukket, hvor selve frøene bliver opbevaret, men store mængder vand løb ind i tunnelens indgang. Det lokale brandvæsen måtte i sving med deres pumper.
Men de kunne ikke nå at få alt vandet væk, før det resterende frøs til is. Her måtte lokale folk fra en nærliggende by komme til undsætning.
Bevæbnet med deres egne skovle og økser begyndte de at hakke og fjerne laget af is.
Episoden har sat spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring frøbanken.
Render og pumper
De norske myndigheder er nu gået i gang med at lave render i indgangstunnellen, så regn- og smeltevand ledes væk, ligesom der er blevet installeret pumper i selve opbevaringsrummet, som kan benyttes under en ny oversvømmelse.
Allerede i 2010 oplevede Svalbards Internationale Frøbank en række varmeproblemer, da permafrosten ikke frøs til så hurtigt som tiltænkt efter byggeriet.
»Byggeriet er baseret på, at permafrosten forsegler konstruktionen, så der ikke trænger vand ind. Men permafrosten er ikke kommet så hurtigt tilbage efter byggeriet, sikkert på grund af den globale opvarmning. Det var den store overraskelse, og det er vanskeligt at forudse, hvornår det sker,« lød det dengang fra projektleder Magnus Bredeli Tveiten fra Statsbygg til Ingeniøren.
På trods af problemerne forlød det, at den halve million frø, der foreløbig dengang var deponeret i banken, ikke har taget skade, selvom temperaturen langtfra altid har ligget på de optimale minus 18 grader.
Bortset fra en strømafbrydelse i Longyearbyen har de nemlig hele tiden holdt en temperatur på mindst 13,5 minusgrader.
Læs også: Tusinder af plantesorter udrydningstruet i verdens ældste frøbank
Det har dog krævet, at frøbanken måtte indføre strenge restriktioner for de delegationer af politikere og fagfolk, der strømmer til fra hele verden.
»Køleanlægget blev for stærkt belastet,« erkendte Magnus Bredeli Tveiten.
2. Varmekilder og en mærkelig tunnel
Statsbygg er blandt Norges største bygherrer og brander sig på klimatilpasset byggeri. En af de første udbedringer af frøbanken har været at fjerne et strømforsyningsanlæg og andre elektriske installationer i selve tunnel.
Installationerne fungerede som varmekilder – hvilket viste sig at være uhensigtsmæssigt al den stund, at meningen med frøbanken er at have minusgrader. Men hvorfor så i første omgang lave disse varmekilder i tunnelen?
The Crop Trust melder pas og henviser til Statsbygg. Her lykkes det Ingeniøren efter to måneder og en række mails og telefonopkald at få en forklaring.
»Allerede før det varme vejr begyndte i oktober 2016, havde vi besluttet, at vi ville fjerne de elektriske installationer. De var lavet, fordi det var hensigtsmæssigt, når folk kom ind i tunnelen. Men vi vil gerne have flest mulige varmekilder fjernet for at være sikker på en bedre beskyttelse,« fortæller Hege Njaa Aschim, kommunikationschef hos den norske bygherre Statsbygg.
Tunnel hælder den forkerte vej
Dertil kommer så udformningen af selve indgangen til frøbanken, altså tunnelen. Den hælder nedad. Ned imod frøbanken.
Så da vandet fossede ind i tunnelen, bevægede det sig altså i retning af frøbanken.
»For mig er det åbenlyst at bygge en tunnelindgang opad, så vand kan løbe ud. Jeg er virkelig overrasket over, at de valgte sådan en åndssvag konstruktion,« siger Arne Kristoffersen, som tidligere arbejdede i svalbards-kulmineindustri, til The Guardian.
Han arbejdede tidligere i 1980´erne på den såkaldte kulmine nummer 3, der senere udviklede sig til lokaliteten for et pilotprojekt forud konstruktionen af Svalbards globale frøbank. Ud fra hans kendskab til området vil frøene stadig ligge koldt beskyttet inde i frøbanken trods den upraktiske tunnel.
Frøene lukkes inde af isbjerg
Så hvis nogle mennesker om 100 år efter en katastrofe skulle få behov at bruge frøene, burde de ligge derinde klar til brug – hvis altså man kan komme ind.
Læs også: Permafrost-frøbank på Svalbard kæmper med varmeproblemer
»Som det ser ud i dag, vil hele indgangen blive fyldt op med vand, og det vil så fryse, og tunnelen vil efter nogle år blive blokeret. Det vil ikke være muligt at nå ind i selve frøbanken. Et stort isbjerg vil ligge i tunnelen. Løsningen er ellers ligetil, og jeg giver den gerne gratis væk,« siger Arne Kristoffersen til The Guardian:
»Lav en ny adgangstunnel, som bevæger sig opad, så vandet kan løbe ud og ikke ind mod frøbanken. Det er ikke særligt svært, men det vil koste en del penge.«
Hege Njaa Aschim, kommunikationschef hos Statsbyg, forklarer, at tunnelen blev bygget i en nedadgående retning, da det blev anset for den mest praktiske måde at bevæge sig ind i selve frøbanken på. Og at tunnelen pegede nedad, burde ikke have været et problem, hvis permafrosten ellers havde aflejret sig som forventet.
»Vi har nu en ekspertgruppe, som ser på, om tunnelen er den bedste løsning. De skal være klar med deres forslag i foråret 2018,« siger Hege Njaa Aschim.
