Svag udmelding om forskning i regeringsaftalen

26. juni 2019 kl. 11:28
Svag udmelding om forskning i regeringsaftalen
Illustration: Lars Refn.
Den nye regering har nøjagtig samme målsætning som den gamle, når det gælder forskning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ordet forskning nævnes seks gange i det 18 siders dokument Retfærdig retning for Danmark, som danner grundlaget for den politiske aftale om en ny socialdemokratisk regering under Mette Frederiksens ledelse.


Klima, energi, infrastruktur og uddannelse er blandt emnerne, når danskerne går til valg i maj og juni.

Ingeniøren dækker de tekniske og naturvidenskabelige emner, der har optaget politikere og vælgere gennem valg til Folketinget og Europa-Parlamentet.

ing.dk/fokus/valg-2019


De fire af de gange, 'forskning' optræder, er i denne sætning:

»Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for. Derfor skal vi styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst en pct. af BNP.«

Det er en meget svag udmelding, der ikke lægger op til øge de offentlige forskningsbudgetter, som mange organisationer som eksempelvis Dansk Metal, DI og Ingeniørforeningen, IDA har anbefalet gennem flere år.

Den er faktisk helt identisk med de toner, som har lydt fra den tidligere VLAK-regering.

Der loves intet om, at teknisk forskning generelt skal prioriteres højere, som tidligere har været en socialdemokratisk mærkesag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det eneste konkrete er, at det i aftalen nævnes, at midlerne til grøn forskning og demonstrationsprogrammer skal øges. Men mon ikke også det ville være sket under en hvilken som helst anden regering?

Der er intet i aftalen, der indikerer, at forskning har været særligt meget diskuteret i de langvarige forhandlinger om en ny regering, og man må foreløbig konstatere, at der ikke er lagt op til en ny retning for forskningspolitkken.

Meget kan selvfølgelig blive bestemt af, hvem der får posten som forskningsminister, og om der bliver ændringer i ministeriets arbejdsopgaver. Det holder vi øje med.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger