Svag strøm til hjernen forbedrer ældres hukommelse
En række neurologer ved Boston University i USA har vist at svag elektrisk strøm kan stimulere ældres hukommelse. Deres resultater er udgivet i Nature Neuroscience.
I forsøget blev to specifikke områder i hjernen stimuleret med svag elektrisk strøm. Det ene område styrer arbejdshukommelsen og den anden langtidshukommelsen. Begge typer af hukommelse kunne forbedres med denne teknik.
De 150 forsøgspersonerne var alle sammen over 65. Kontrolgruppen, der blev udsat for en rutine, der skulle give dem fornemmelsen af en elektrisk behandling, viste ingen tegn på forbedret hukommelse.
Modsat tidligere forsøg, blev forsøgspersonerne udsat for behandlingen 20 minutter om dagen i fire dage i streg, i stedet for blot at få en enkelt behandling. Derefter havde de målbar bedre hukommelse i op til en måned efter forsøget.
Forskergruppen bag forsøget vil nu undersøge om denne teknik kan bruges til at behandle alzheimers. Der kan være håb for dette, da de forsøgspersoner med de dårligste kognitive funktioner, oplevede den største og mest vedholdende forbedring ved denne behandling.
