Svært at få viden fra universiteter ud til virksomhederne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svært at få viden fra universiteter ud til virksomhederne

Illustration: privat

Som samfund hylder vi ofte, når virksomheder stryger ud af universiteterne som spinouts og er med til at skabe ny vækst, eksport og arbejdspladser.

Men i den vitale fase, hvor idéerne skal flyttes fra forskerlokalerne og ud i erhvervslivet, opstår der ofte gnidninger. Og det er en udfordring mener bl.a. Akademiet for Tekniske Videnskaber, fordi det netop er virksomheder, der baserer sig på teknisk viden, der klarer sig bedst.

Var ved at koste os livet

En af de virksomheder, der oplevede en besværlig proces i spinout-fasen fra Københavns Universitet, er Rehfeld Medical. Virksomheden står bag en softwareplatform, der kan fjernmonitorere hjertepatienter med pacemakere. Platformen leverer data til klinikere, så de kan tilpasse behandlingen, og inddrage patienterne med en brugerflade rettet mod dem.

»Vi oplevede, at det var besværligt at lande en aftale, og det var ved at koste virksomheden livet,« siger Jonas Moll, medstifter og CEO hos Rehfeld Medical.

Han var fra 2008 til 2016 ansat på Københavns Universitet som forsker på datalogi, hvor han sammen med sine kolleger undersøgte udfordringerne med patientinddragelse. Det blev grundlaget til idéen til en løsning, og sammen med sin ph.d.-kollega stiftede han virksomheden Rehfeld Medical, mens han sideløbende fortsatte med at forske, undervise og skrive videnskabelige artikler.

»Man kan sige, at jeg i løbet af mine år som forsker studerede udfordringerne i en arbejdspraksis og derpå senere ville være med til også at løse dem,« siger han.

Og det er ifølge ham en vigtigt pointe for det forløb, han siden hen skulle igennem i forhold til Københavns Universitet. For her så man på Tech Trans-kontoret, der står for teknologioverførsel, ifølge Jonas Moll ikke så enkelt på sagen. Her krævede man ifølge Jonas Moll store summer for noget, der endnu befandt sig på idéstadiet.

Han har et bud, hvorfor dialogen endte sådan.

»Rammerne for Tech Trans er født ud af en opfattelse af universitetsarbejde, der bygger på et klassisk laboratorisetup, hvor en forsker f.eks. går i mange år og udvikler en ny molekylestruktur, som så viser sig at være patenterbar. Og så kommer der en stor medicinalvirksomhed, som gerne vil arbejde videre med det. Det er det klassiske setup,« siger han.

»Men i vores tilfælde handlede det om grundidéen til en it-platform, som først efterføgende skulle udvikles og afprøves. Og alle, der beskæftiger sig med it-udvikling ved, at det langt fra er nok med idéen, men i højere grad handler om at udføre idéen.«

Regningen til advokater

Jonas Moll betalte efter eget udsagn advokater dyrt for at køre en dialog med Tech Trans på Københavns Universitet, ligesom forsinkelserne, som forhandlingerne skabte, på et tidspunkt var livstruende for virksomheden.

»Vi blev mødt med holdningen om, at universitetet havde opfundet viden, som vi nu gerne ville udnytte. Men der var jo bare tale om et idékatalog, jeg selv var hovedperson bag. Kunsten er jo bagefter at gøre idéerne til en kommerciel succes,« siger han.

Aftalen, som forhandlingsforløbet med Tech Trans mundede ud i, er ifølge Jonas Moll utilfredsstillende. bl.a. fordi han årligt skal betale et beløb til universitetet, selv om han stadigvæk er i en bekostelig udviklingsfase.

»I iværksættermiljøet er der et genklang om, at systemet skal og bør laves om,« siger han.

Tech Trans på Københavns Universitet må ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger i et udpluk fra et skiftligt svar:

»KU kan desværre ikke udtale sig specifikt om de aftaler, som KU indgår med eksterne parter. KU er ikke bekendt med, at et forløb med KU skulle have været årsag til Rehfeld Medicals økonomiske vanskeligheder. Både KU og Rehfeld Medical udtrykte over for hinanden tilfredshed at have landet en aftale, hvilket nu er 5-6 måneder siden.«

Først skal virksomheden tjene penge

I forhold til, at Rehfeld Medical årligt skal betale et beløb til universitetet i virksomhedens tidlige fase, bekræfter Københavns Universitet, at det er en model, der bruges for »at sikre, at teknologien skal komme det danske samfund til gode.«

»Et af de gængse instrumenter kan være at kræve en årlig licensafgift, der aftales milepæle i forbindelse med et udviklingsforløb osv. Indtil en virksomhed får et produkt på markedet er og skal KU s indtægter være relativt beskedne. Først når virksomheder begynder at tjene penge på en KU teknologi, forventer KU at få en del af disse indtægter, typisk via royalties. KUs terms og betingelser ligger i den rimelige ende i forhold til international best practice (udenlandske universiteters aftaler), som KU selvfølgelig forholder sig til.«

Det har ikke været muligt at få uddybet svarene fra KU Tech Trans.

Jonas Moll fra Rehfeld Medical kan godt genkende udlægningen af, at begge parter efter et barskt forhandlingsforløb satte pris på, at få lukket aftalen. Men han fastholder, at han er utilfreds med indholdet af den.

I forhold til beløbet, som Rehfeld Medical årligt skal betale til KU, betegner han det ikke som beskedent, men ønsker dog ikke at oplyse det konkret beløb.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Anders
Den problematik du beskriver med Rehfeld Medicaler er generelt beskrevet i nedenstående artikler. Den første af dem blev faktisk bragt i Ingeniøren allerede i 2006. Problematikken med "Først skal virksomheden tjene penge" er både beskrevet og løst i det nederste indlæg. (det blev faktisk allerede beskrevet og løst i "Videnskaben, Historien og Fremtiden", offentliggjort 1991!)
https://videnskabeligindsigt.blogspot.com/...
https://videnskabeligindsigt.blogspot.com/...
Venlig hilsen
Søren

  • 0
  • 0

Har universitetet taget patent, siden der skal betales for idéen?

Jeg troede, at universiteterne hovedsageligt lavede forskning der var offentligt tilgængeligt, og som kunne bruges frit.

Syntes det er en dårlig metode, at der skal betales årligt for en idé - det burde ikke koste noget, så længe der ikke er solgt en vare.

Normalt vil jeg forvente at universiteternes forskning er betalt af samfundet og for alle.

  • 1
  • 0

Hej Jens:
Som selv ansat på et universitet vil jeg formulere det sådan at universitetes forskning er betalt af samfundet og dermed tilhører samfundet. Hvis en virksomhed ønsker at udnytte samfundets viden skal der betales.
Det var den korte version. Den længere handler om at i et samarbejde mellem et universitet og en virksomhed vil den viden de hver især tager med sig ind i samarbejdet normalt fortsat tilhøre dem hver især mens for viden frembragt i fællesskab vil det gælde virksomheden kan købe universitetets andel.
Det er noget vi altid ser meget grundigt på, idet en virksomheds overtagelse af viden kan have betydning for hvad vi må forske og undervise i fremadrettet.
Denne situation, hvor der er identitet mellem forsker og virksomhed, har jeg ikke stået i personligt.

  • 1
  • 0

Var det ikke Fogh regeringen der ændrede formålet med universiteterne forskning fra grundforskning til resultatforskning - der skal resultere i produkter?
Angiveligt for at der kommer et hurtigere afkast af forskningsinvesteringen.

  • 2
  • 0

Universiteterne har ingen berettigelse længere, ud over at de kan udstede et statsautoriseret diplom på at kursisterne er pligtopfyldende, autoritetstro og har en relativ dyb viden inden for et meget begrænset område.

Der kommer helt sikkert ikke nogen ny Einstein fra det regi, de skal findes på Coursera, Youtube og lign. steder. Der kommer heller ikke nogen ny Sokrates, Elon Musk eller Steve Jobs..

De fungerer bare som en form for demokratisk kaste-system. Hvor du med en lav IQ kan knokle dig til en kandidat og få magt, agt og anerkendelse for din “præstation” (lange rapporter og pligtopfyldelse).

  • 0
  • 0

Du har helt ret - men det er faktisk ikke fordi universiteterne er griske! Det skyldes desværre at universitetsloven kræver at universiteterne beskytter deres IP. Jeg har adskillige projekter med industripartnere og meget ofte er problemet at vores jurister må insistere på at vi beholder IP fremfor at lade det overgå til virksomheden - til trods for at fakultetet har besluttet at man ønsker at den generede viden skal bringes i spil fremfor at blive akkumuleret på Universitet.

Sanders "Forskning til Faktura" kaster stadigt lange skygger i vores hverdag :(

  • 0
  • 0