Sværme af SpaceX-satellitter ødelægger astronomers observationer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sværme af SpaceX-satellitter ødelægger astronomers observationer

Observationer af galaksehoben NGC 533/4 er udfordret af satellitter, der tegner lange streger på billederne. Illustration: Lowell Observatory

Ikke overraskende steg indberetningerne om UFO-meldinger gevaldigt den 24. maj.

På himlen kunne jordboere flere steder på kloden nemlig observere rækker af lysende prikker, så klare som Nordstjernen, bevæge sig hen over himlen som marcherende soldater.

Prikkerne var dog ikke UFO'er, men derimod den første opsendelse af SpaceX´ Starlink-satellitter, der på sigt skal levere internet til afsidesliggende områder. Og rækken af 60 lysende prikker fik ikke kun ufo-forskrækkede jordboere til at reagere.

Astronomer, der sad fordybet i studier af fjerne galakser gennem deres teleskoper, fik pludselig deres billeder ødelagt af lysende streger - og i dagene efter er irritationen over SpaceX-satellitterne kun vokset. Især, fordi de nuværende 60 satellitter blot er forløberen for i alt 12.000 Starlink-satellitter - og dertil ventes firmaer som Amazon, Telesat og OneWeb også at opsende satellitter for at tilbyde internet-løsninger.

»Vi kan endnu ikke overskue konsekvenserne af tusindvis af synlige satellitter spredt ud over nattehimlen,« lød det for nylig i en advarsel fra den internationale sammenslutning af 13.000 astronomer (IAU), der frygter det går ud over udforskningen af himmelrummet.

I deres advarsel vedhæftede de et billede af, hvordan astronomer på Arizonas Lowel Observatorium er generet af Starlink-satelliterne i deres forsøg på at udforske galaksehoben NGC 533/4. Billedet forestillede en himmel med stjerne, der var fuldkommen overstreget af lange lysende striber.

Nyt observatorium om satellitsværme: De er en plage

Advarslen er blevet fulgt op af lignende meldinger fra universiteter og astronomer i flere lande, og senest har forskerne bag det kommende Large Synoptic Survey Telescope (LSST) givet udtryk for deres bekymring i en meddelelse.

LSST er et større observatorium, der er ved at bliver opført den den chilenske bjergtop El Peñón, 2682 meter over havets overflade. Observatoriet, der blandt andet består af et gigantisk digitalkamera, skal over 10 år skanne nattehimlen i jagt på mere viden om blandt andet asteroider, mørkt stof og mælkevejens struktur.

Forskerne bag LSST kalder ikke de nuværende 60 Starlink-satellitter for et “problem”, men bruger ordet “plage”, for deres udstyr er - ligesom det også er tilfældet for mange andre teleskoper - i stand til at opdage og fjerne de forstyrrende satellitter fra deres observationer. Men det er udsigten til stadig flere satellitter, der bekymrer, ligesom forskerne kalder det problematisk for andre observatorier, der er afhængig af en lang eksponeringstid:

»De teleskoper er nødt til at smide observationer med satellitter ud, og det gør en stor del af deres data ubrugelige,« lyder det i en meddelelse.

Utilfredshed med Musk-tweets

Hos SpaceX har man forsøgt at dæmpe astronomernes bekymringer, og direktør Elon Musk har blandt andet forklaret, at satellitterne vil sprede sig mere ud, og deres bane bliver løftet fra de nuværende på 440 kilometer til 550 kilometer, hvor satellitterne vil være mindre synlige.

Det største problem synes dog at være, at de er designet således, at deres solpaneler får dem til at lyse op, når solen rammer dem. Til det har Musk svaret - på Twitter, som er hans foretrukne kanal til omverdenen - at hvis der er tale om kritiske astronomiske observationer, så er det muligt at dreje solpanelerne, så de generer mindst muligt.

Musk har da også lovet, at han vil få SpaceX til at undersøge, om de kan ændre på designet af fremtidige satellitter, så de er mindre generende. Og endelig har Musk afsluttet en af sine mange Tweets med en bemærkning om, at teleskoper på Jorden ikke er fremtiden, mens derimod teleskoper i rummet, og da vil der ikke være problemer med generende satellitter.

Men flere astronomer er ikke tilfredse med Elon Musks udtalelser. Forud for opsendelsen var flere astronomer også – herunder Cees Bassa fra det hollandske institut for radioastronomi - ude og advare om problemerne og modsagde direkte Elon Musks påstand om, at satellitterne ikke ville være synlige på nattehimlen.

Men særligt een twitterbesked har bragt astronom-sindene i kog:

I et svar til en person (på Twitter), der mener at prikker på nattehimlen er en lille pris at betale for internet til milliarder i fjerne områder på kloden, svarer Elon Musk:

»Præcis. Når vi potentielt hjælper milliarder af økonomisk dårligt stillede, så er det i en større sags tjeneste«.

Den udtalelse fik blandt andre amerikanske Tyler Nordgreen, ph.d i astronomi til at reagere i New York Times:

»Hvem har ret til at bestemme det? Og er vi alle enige om, at det er en pris vi er villige til at betale?«.

Emner : Teleskoper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg læser Ingeniøren hver dag, men jeg syntes desværre at jeg oftere og oftere ser artikler der er mere eller eller minde er sakset fra andre medier. Jeg er udemærket klar over de begrænsede ressourcer ethvert skrevne medie råder over i dag, men så kunne Ingeniøren i det mindste skive i sakser artiklen fra tu.no eller theverge.com. Havde dette være en opgave på uddannelse institution var jeg blevet dumpet eller være.

Linket til denne artikel
https://www.theverge.com/2019/5/29/1864257...

  • 4
  • 10

Denne artikel er ikke sakset fra The Verge. Faktisk er det først nu, at jeg overhovedet ser artiklen i The Verge. Men artiklen er ganske rigtigt blevet til ved at læse en lang række artikler i andre medier, herunder New York Times, som jeg linker til i artiklen og Spaceflightinsider, som jeg inddirekte linker til under afsnittet om Cees Bassa. På samme måde er den blevet til ved at læse ned i diverse meddelelser fra LSST og IAU, som jeg også linker til i artiklen. Vi har jo fulgt med i denne sag på redaktionen et stykket tid, men synes at når et kommende kæmpe-observatorium som LSST også går med i rækken af kritikere, så kunne vi ikke længere lade være med at bringe en artikel. LSST-udmeldingen er den egentlige nyhed her, men jeg synes det var mest rigtig at give læserne et større overblik over hele sagen på denne måde.
Men at sige artiklen er sakset fra et medie er i dette tilfælde slet ikke rigtigt. Og i øvrigt kan jeg fortælle, at jeg har hele formiddagen har prøvet at få en kommentar fra astronomer på Niels Bohr Instituttet og DTU Space, men ingen havde tid og andre tog ikke telefonen desværre.
mvh Thomas Djursing.

  • 21
  • 0

Jeg er ikke astronom men vil give musk ret i at "fremtiden" hvad angår teleskopter ude i rummet frem for her på jorden.
f.eks. nogle moderne hubble teleskoper, eller sågar teleskoper som kan sendes op i f.eks. 4 stykker og samles i rummet til et "kæmpe" teleskop.
Oppe i rummet er alt meget tydligere.

Alterantivt kunne man måske installere et stort fjenstyret teleskop på månen om 15-20 år fra nu.

  • 5
  • 6

Det virker helt vanvittigt med 12.000 ekstra små satelliter - og at alle bare kan sende afsted som det passer dem.. Formålet er fint, men med udsigt til endnu flere sammenstød og dermed rumskrot kan det ødelægge fremtidige generationers mulighed for rumfart. Rumskrot er allerede et kæmpe problem.

  • 4
  • 2

Jeg er ikke astronom men vil give musk ret i at "fremtiden" hvad angår teleskopter ude i rummet frem for her på jorden.

Hvis Musk (og andre) tjener penge på at sende en masse sattelitter op, der ødelægger nattehimlen i så høj grad at andre får gigantiske ekstra udgifter, er det mindste vel at dem som sender disse sattelitter op dækker de ekstra udgifter. Selvom rummet giver det bedste billede for teleskober, er der en grund til at de er flest på jorden og at man til stadighed udvikler teknologi for at overkomme begrænsningerne.

Dernæst kan vi diskutere om netop amatørastronomerne eller bare os andre med en lille stjernekiggert slet ingen ret har? Der er rigeligt med lys- og lydforurening og skal det sidste helle tages fra os nu?

  • 9
  • 1

Dernæst kan vi diskutere om netop amatørastronomerne eller bare os andre med en lille stjernekiggert slet ingen ret har? Der er rigeligt med lys- og lydforurening og skal det sidste helle tages fra os nu?

En hobby kontra at Afrika får adgang til godt og billigt internet. Sorry, den falder ikke ud til jeres fordel.

De professionelle astronomer er derimod en helt anden snak. Vi er nødt til at sikre at det fortsat er muligt at udføre videnskab.

  • 3
  • 4

Måske lidt off topic, med flere af de såkaldte hobby- og amatørastronomer bidrager skam også til videnskaben, det er ikke bare sjov og pretty-pictures det hele...
Iøvrigt skal vi værne om den smukke stjernehimmel, det er jo globalt disse satellitter bliver synlige.

  • 5
  • 0

Hvis Musk (og andre) tjener penge på at sende en masse sattelitter op, der ødelægger nattehimlen i så høj grad at andre får gigantiske ekstra udgifter, er det mindste vel at dem som sender disse sattelitter op dækker de ekstra udgifter.

Tjoh, men udsigt er ikke nødvendigvis beskyttet. Hvis du planter nogle træer i dine have og dermed tager udsigten for alle naboerne, så er det bare ærgerligt.

Set udefra virker det som om udviklingen går i retning af øget aktivitet i rummet, så jeg tror man er nødt til at indstille sig på det.

  • 1
  • 3

Et lille teleskop bag på hver af de 12000 satelitter, som kan samarbejde, og er til rådighed for alle astronomer i verden ... så kan Musk vel få fred til at distribuere sit internet?

  • 2
  • 5

Hvis et teleskop fokuserer på planeter meget meget langt borte, hvor stor del af himmelen vil de så påvirkes af?

Hvor stor er sandsynligheden for at en mikrosattellit kommer indenfor dette område?

Betyder brydningen i atmosfærren noget for, hvor stor området er?

  • 0
  • 2

Det burde være muligt at kompensere for sattelitternes indflydelse, når deres position kendes. Uheldige steder på himmelen vil måske være få procent af tiden, hvor billederne ikke kan bruges, og derfor tage længere tid, at tage et godt billede.

Under alle omstændigheder burde Musk betale kompensation f.eks. betale for den del af tiden, som sattelitterne forstyrer. Eller måske tilbyde gratis opsendelse af et rumteleskop.

  • 0
  • 2

Uddyb venligst.


Det er muligt i RF området. De fleste store antenner laves ved hjælp af mange små. Elon musk burde måske overveje at kombinere sine mange sattelitter med et radioteleskop - det vil måske være muligt, og kunne gøres uden større udgift. Det er allerede et slags radioteleskop, der bare ikke er sat til at lytte efter liv i rummet. Måske er det kun en softwareupgrade.

Indenfor det optiske område, ved jeg ikke om det er muligt - men måske. Mange teleskoper kan øge antallet af fotoner der detekteres.

  • 0
  • 1