Sværme af barkbiller gnasker Europas skove i stykker

Plus23. august 2019 kl. 10:381
Sværme af barkbiller gnasker Europas skove i stykker
Barkbillen Ips typographus, på dansk bare ‘typografen’, er kun 5 mm lang og angriber raske træer i så store sværme, at træerne ikke kan danne harpiks nok til at forsvare sig. Billen borer sig ind i træerne og lægger æg. Illustration: Wikimedia.
Stigende temperaturer har siden 1980’erne fået en behåret barkbille til at ødelægge stadigt flere træer over hele Europa. Situationen er alarmerende i flere lande.
Artiklen er ældre end 30 dage

Skovdød Typograferne kommer!

thd@ing.dk

Und sie lebten vergnügt bis an ihr Ende.« Og de levede lykkeligt til deres dages ende.

Sådan slutter flere af tyskernes elskede folkeeventyr af brødrene Grimm. Eventyrene foregår ofte dybt inde i de tætte, mørke skove. Dybt derinde i underbevidst­heden, hvor magien gemmer sig. Det er her, dværgene i ‘Snehvide’ bor. Det er her, heksen bor i sit slikhus i ‘Hans og Grethe’, og det er i skoven, at Rødhætte bliver lokket ind af den onde ulv.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
24. august 2019 kl. 15:40

Ordvalget afslører natursynet. Ordet "skov" kan både dække over et produktionssystem, på linje med en rapsmark, og et naturligt økosystem. Det er klart at en afgrøde kan blive "ødelagt" af skadedyr. Den kan blive gnasket i stykker", som er ét af de mange destruktionssynonymer Thomas Djursing anvender. Men når Ingeniøren kalder skoven for ødelagt, så har man også valgt alene at betragte skoven som produktionssystem og træstammerne i den som en afgrøde der endnu ikke er høstet. Det kan næppe kaldes hverken alsidigt eller objektivt. De rådgivere der udtaler sig, peger på at et ensidigt træartsvalg (monokultur) har fremkaldt problemet. Man kunne altså lige så vel have bekrevet fænomenet som et menneskeskabt problem, på samme måde som når landmænds ensidige dyrkning af hvede år efter år på samme areal pludselig giver problemer med skadedyr. Et naturligt skovøkosystem kan rent principielt ikke "gå i stykker" eller "blive ødelagt" af en naturligt forekommende art og dens effekt på andre arter. Det ville svare til at beskrive savanneøkosystemet som "ødelagt", når løverne decimerer gnubestanden. De døde træer er for øvrigt levesteder for en lang række sjældne og truede arter af fugle, flagermus, insekter og svampe.