Supersyn giver lynhurtige flaskeautomater

De fleste kender situationen: Køen foran flaskeautomaten i det lokale supermarked er alenlang, og når man endelig kommer frem til automaten, så vil den ikke give pant for dine flasker eller kasser, fordi den ikke kan genkende dem.

De problemer har den norske specialist i returflaskeautomater Tomra, forsøgt at løse med avanceret visionsystemer. Internationale undersøgelser viser nemlig, at kunder der også afleverer returflasker handler for 52 procent mere, end andre kunder, og at de vil gå et andet sted hen, hvis de ikke er tilfredse med butikkens flaskeautomat.

Den nye model hedder T-820 og der er i skrivende stund installeret 25 maskiner i Danmark. Blandt andet i Superbrugsen i Hedensted, der har været teststed for modellen i Danmark. Uddeler Søren Bach er ganske godt tilfreds med den nye model:

Læs også: Fresnel-linse genkender returflasker

»Den er væsentlig hurtigere, end forgængeren - og i øvrigt meget nemmere at gøre ren, hvilket giver langt færre driftsstop,« siger han.

Ret præcist har automaten kapacitet til at behandle op til 60 individuelle flasker eller dåser og op til 16 kasser med indhold i minuttet.

Men der var også en række indkøringsvanskeligheder, som først skulle løses, og det er her T-820'erens teknologi kommer i spil.

T-820 kan nemlig genkende hver eneste flaske eller dåse på baggrund af formen. Det gøres ved at belyse flasker og dåser med lys sendt igennem en fresnel-linse, hvor lyset "parallelliseres". Et spejl bag flaskerne reflekterer lyset til et kamera, der kan sammenligne med billeder af dåser og flasker i en flaskedatabase.

Det noget mere kompliceret, når det kommer til kasser. Her skal automaten kontrollere, hvor mange flasker, og hvilken type, der er i kassen, samt hvilken type kasse, der bliver returneret.

To kameraer over kassen skaber et 3D-billede af kassen. Belysningen foregår med LED-lys igennem endnu en Fresnel-linse. Kassedelen har en tolerance på +/- 1 mm.

Her har brugsuddeler Søren Bach oplevet, at en enkelt flaske, der var lidt højere end de andre, måske stod den bare oven på en kapsel, fik automaten til at afvise hele kassen. Systemet tror nemlig så, at det er en anden flaske, der måske har en anden pant.

Et ekstra kamera tager et billede af kassens side for at kunne registrere kassefarven og et eventuelt logo. Det bliver sammenlignet med de logoer, der er indkodet i automatens kassedatabase. Databasen kan løbende opdateres via Tomras internet-forbindelse til automaten.

For eksempel har g'et på nogle Tuborg-kasser fået en ekstra krølle. Dette må tilføjes i kassedatabsen, så kasserne ikke bliver afvist.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men så længe butikkerne helt selv bestemmer hvilke flasker og kasser de vil give pant for, hjælper nye maskiner ikke rigtigt forbrugeren...

  • 0
  • 0

I sidste endeer det ikke flaskens form der afgør panten - men dens stregkode! Samme udseende flasker, kan nemt findes i udgaver både med og uden pant. Hvis du har en udenlandsk flaske, eller f.eks. en 1.5 litters flaske kildevand, fra før disse blev pantbelagt, så må automaten ikke udbetale pant på flasken. Kun, hvis at stregkoden, passer med dem der er i kartoteket, må udbetales pant.

Så i sidste ende, bliver det stregkoden der afgør beløbet. Og de fleste fejl, er fejl på stregkodeaflæseren. Herefter fejl på processoren.

I vores supermarked, er det fejl i processorsystemet. Så snart, at man har kørt for 30 kroner flasker igennem, så går automaten i stykker. Det sker hver gang. Det er meget simpelt at snyde den: Man kører for 27 kroner igennem (9 flasker af 3 kroner), og lader den udskrive en bon. Herefter, køres 9 flasker til. Og så kan fortsættes i det uendelige. Vi har to automater i supermarkedet, ved siden af hinanden, og de opfører sig eksakt ens.

Så alt det morsomme gejl, med advanceret software, og flere kameraer, hjælper ikke en dyt, når der er fejl i programmet. Måske, var den rette vej, at gøre systemet mere enkelt, og få afluset koden.

Men, som sædvanligt, så har de sikkert bare indlagt fejl i opgraderingen, for at få supermarkederne til at købe den nye model, uanset det ikke er et nødvendigt køb, og dens faciliteter ikke kan bruges. Supermarkederne opdager at der er fejl på systemet, og klager over automaten - men ikke, som kunderne, at det bare er et spørgsmål om at køre få flasker nok igennem af gangen. Så de investerer gerne i nyt, for at komme af med de mange fejltyper.

  • 0
  • 0

Som ung arbejde jeg som flaskedeng. Vi gik for omkring 35 i timen mener jeg, og vi var forholdsvis driftssikre (måske lige undtaget søndag morgen). Er det virkelig en bedre forretning at have en automat til at klare modtagelsen af flasker? Maskinen skal jo også tømmes etc.

Som forbruger finder jeg det irriterende, at man skal aflevere hver flaske/dåse for sig. I gamle dage kunne man bare stillen papkasse eller en pose, hvorefter flaskedrengen talte op og man fik en bon.

  • 0
  • 0

Ja umiddelbart forstår man jo ikke helt at det skal kunne betale sig med de automater der er i dag: De er umådeligt langsommere, mindre fleksible i deres vurdering af en flaske, og dertil er automaterne jeg normalt benytter mig af, helt usansynligt ustabile... Kommer ofte afsted med mellem 3 og 5 bonner for to sække blandede flasker. heldigvis er der opstillet 2 automater, så mens flaskedrengen (for han er der faktisk stadig...) forsøger at få maskinen til at virke igen, forsøger jeg at få den anden maskine til at bryde sammen med resten af mine flasker. At modtage kasser er HELT umuligt, og efter 5-6 forsøg ender det med at jeg må aflevere alle flaskerne enkeltvis, og så den tomme kasse til sidst.

Så jeg håber da at de nye automater er mere robuste, og hurtige.

Men undres stadig over at det ikke kan betale sig at få flaskedrengen til også at tage imod flasker. Han render jo rundt inde bagved alligevel, og tømmer de afleverede flasker over på paller, til afsendelse. Det kunne han have gjort med det samme han modtog dem.

Men jeg er måske galt på den??? Automaterne koster jo vedligehold og rengøring. En flaskedreng af nogenlunde kvalitet mener jeg selv bør kunne klare den daglige rengøring af eget legeme...

mvh Kåre

  • 0
  • 0

Jeg husker dengang Dåser var forbudt? Faxe bryggerierne var de eneste som havde fadøl på dåse. Næ nej... Vi skulle absolut have en pantlov til bevarelse af ølflasken som er en af de mest tåbelige former for emballage.

Så er der jo lige de flasker som er undtaget fra pantloven og derfor er det pålagt kommunerne at opstille flaskecontainer alle vegne. Gab!

Fjern dog afgiften på dåser så ville alle købe dåser. Befolkningen gider sku! da ikke at at samle og slæbe rundt på tome tomme flasker.

Fint at en flaske kan genbruges x antal gange, men nu skriver vi lige 2010 og vi skal ligsom videre. Livet er for kort til flaskeautomater.

"Ja... men vi skal da have Genbrug og de skal ikke smides i naturen" Sludder!

Tomme flasker er en belastning for både forretning og forbruger og tjener ikke noget formål andet end det var en kæphest for den kære Svend Auken.

Åhh! jo. Det skulle jo også begrænse grænsehandlen, da man jo ikke kan få pant for Tyske flasker/dåser. Ej hvor smart?

Drop dog den Pant og find en anden løsning.

Dåser bliver ikke genbrugt og brænder udmærket i en ovn som er varm nok.

Dåser er død-billige i forhold til flasker og meget nemmere at håndtere.

Befri vores samfund for ligegyldige flasker og kvæl Tomra i deres forsøg på at score kassen i vores lille land.

  • 0
  • 0

Dåser er lettere end flasker og derfor noget bedre at returnere, enig, men at afskaffe pantsystemet helt er det tåbeligste jeg længe har hørt. Hvis du havde den ringeste idé om, hvor energi der går til at fremstille en ny dåse i forhold til at genanvende en gammel, ville du nok forsøge at slette dit ubegavede indlæg.

Hvis du hellere vil brænde af og svine til så vil jeg ikke hæmme din udfoldelsestrang, men lad dog os andre prøve at holde kloden nogenlunde beboelig lidt endnu.

Drop dog den Pant og find en anden løsning.

Jeg vil MEGET gerne høre dit forslag til en bedre løsning. Især én, der ikke indebærer at afbrænde energitunge metaller.

  • 0
  • 0

I sidste ende er det ikke flaskens form der afgør panten - men dens stregkode!

Forklar lige hvordan maskinen aflæser stregkoder når man stikker en hel kasse ind.

Bent.

  • 0
  • 0

Flaskedrengen var nu heller ikke fejlfri. Han/hun kunne f.eks. godt overse et par flasker, der ikke var pantbelagt, eller han tog imod kasser og flasker, selv om butikken ikke førte dem, og derfor ikke var forpligtet til at tage imod dem. Men ja - det var jo også "kun" til skade for butikken...

Dåser bliver ikke genbrugt og brænder udmærket i en ovn som er varm nok.

Nå det gør de ikke??? Mig bekendt bliver de trykket sammen i pantautomaten (så de er nemmere at transportere), hvorefter de bliver sendt til omsmeltning. Altså genbrug! Det bliver de ihvert fald i vores lokale DagliBrugs. Ligesom plastflaskerne bliver trykket sammen og kørt til omsmeltning. Lad os endelig beholde flaskepanten. Det giver en god returprocent på emballagen og dermed mindre svineri i naturen til skade for både miljøet og udseendet. Og hvorfor ikke udvide pantsystemet til at dække hele EU? Man er så ivrig efter, at alt skal harmoniseres indenfor EU. Hvorfor ikke også pantsystemet?

  • 0
  • 0

Genpåfyldelige flasker (REFPET og glas) genkendes på formen. Ikke genpåfyldelige flasker og dåser genkendes på EAN koden og pantmærket. Det er to separate systemer. Så skulle det forhåbentlig være på plads.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten