Supersygehus får fjernkøling fra Aalborg Portlands enorme kridtsø

JA der har helt sikkert været et eller andet ubetydelig som har skrinlagt de individuelle kølere til fordel for en central løsning.

@Niels Ubetydeligt - Som økonomi ?

Ikke mindst når konceptet faldt igennem i realitetstesten i Odense, som værende ubrugeligt på en række punkter.

JA der har helt sikkert været et eller andet ubetydelig som har skrinlagt de individuelle kølere til fordel for en central løsning.

Det er mere rystende, at du kan blive ved med at køre i den samme rille

Ikke mindst når konceptet faldt igennem i realitetstesten i Odense, som værende ubrugeligt på en række punkter.

@Niels
Det er mere rystende, at du kan blive ved med at køre i den samme rille

Det som er rystende er at man ikke regner ordentlig og at man ikke regner på alternativer men bare hæmningsløst bruger 125 mio på noget som kunne være lavet langt bedre.

</p>
<p>JA det er der! 125 Mio for kølekapaciteten leveret ved døren på sygehuset i Ålborg. Yderligere så skal der laves tiltag i huset så køleeffekten kan afsættes i Husets rum, som koster et eller andet betydelig beløb. Og stadig er der nogle som kan regne sig frem til at det er billigere end individuelle anlæg, det er rystende.

@Niels Det er mere rystende, at du kan blive ved med at køre i den samme rille

@Niels
Det er jo netop det - alle andre end dig - kan se ikke er sandt.
Derfor vælges også de centrale anlæg.

JA det er der! 125 Mio for kølekapaciteten leveret ved døren på sygehuset i Ålborg. Yderligere så skal der laves tiltag i huset så køleeffekten kan afsættes i Husets rum, som koster et eller andet betydelig beløb. Og stadig er der nogle som kan regne sig frem til at det er billigere end individuelle anlæg, det er rystende.

Det vil jo selvsagt gi' en meget bedre økonomi. 11 Mw køleeffekt fra små individuelle anlæg koster jo en brøkdel af de 125 mio i Ålborg. Og solceller kan leverer den strøm køleanlæggene skal bruge.

@Niels Det er jo netop det - alle andre end dig - kan se ikke er sandt. Derfor vælges også de centrale anlæg.

Hvilket jo ikke ændrer ved at det giver en ringe økonomi

Kølebafler og kølelofter har det tilfælles at effekten pr. kvadratmeter loftsareal de optager er forsvindende, hvorved en stor del af ideen med et lettilgængeligt installationsrum over det synlige loft forsvinder, foruden at de er i vejen for den optimale placering af lysarmaturer.

Yderligere må vandets fremløbstemperatur må hæves når luftens absolutte fugtighed stiger - præcis når man har mest brug for mest køleydelse og affugtning.

Hvis de skal kunne yde mere må primærluften affugtes yderligere, enten ved køling til det ønskede dugpunkt eller ved adsorptionsaffugtning, der kræver efterkøling.

På et sengeafsnit, med meget baggrundsstøj i form af skramlen, skridt og tale, vil den konstante blæserlyd fra en lokal kalorifære virke som gratis hvid støj.

Uanset hvilken form for kalorifærer der installeres, har disse en begrænset teknisk levetid, hvorefter reservedele ikke længere kan skaffes, foruden at de i et og alt er blevet leddeløse.

TIl de små rum må købes små anlæg og til de store må købes store anlæg

Hvilket jo ikke ændrer ved at det giver en ringe økonomi

En unit kan godt køle bad + sengestue - indrømmet.</p>
<p>Men en unit køler altså ikke 2 sengestuer, når døren er lukket ...</p>
<p>Sengestuerne optager 20.000 m2 - hvad skal køle de øvrige 150.000 m2?

TIl de små rum må købes små anlæg og til de store må købes store anlæg

Jakob - + at en dn80 i gennemsnit er 2-3 gange for stort til 50 forbrugere ....

@Karsten Enig ! En DN50 er nok til 50 parcelhuse efter BR15.

Sengestuerne optager 20.000 m2 - hvad skal køle de øvrige 150.000 m2?

Er største problem med bygninger som helhed, ikke arkitekts maniske trang til at uddødelig gøre sig , med kæmpestore glasarealer i sydvendt retning. Hvor solindfald og deraf afledt overhedning er slutresultat.

Hvordan afsættes køleeffekten i sådan et stort hus, ved et centralt anlæg ? Er det kolde slanger som er støbt ind i byggeelementerne eller er det kalorifere som er opsat ??

@Niels Ingen af delene - endnu. Entreprenøren er først lige fundet. Men mener det blev projekteret med køleflader i loftet.

@Niels
Ved det nye supersygehus i Odense tror jeg de regnede med 2300 stk individuelle anlæg, før de begyndte at regne på den samlede økonomi. Og så blev resultatet 1 kollektivt anlæg !

Hvem var de der fæ ,der foreslog mange bække små og som selvfølgelig blev fyret? Det kan jo være de har udbudsmatrialet endnu.

@Niels
Ved det nye supersygehus i Odense tror jeg de regnede med 2300 stk individuelle anlæg, før de begyndte at regne på den samlede økonomi. Og så blev resultatet 1 kollektivt anlæg !

Hvordan afsættes køleeffekten i sådan et stort hus, ved et centralt anlæg ? Er det kolde slanger som er støbt ind i byggeelementerne eller er det kalorifere som er opsat ??

1400 anlæg a 10 Kw vil yde 14 Mw og det er mere end rigelig til de 170.000 M2

Niels - OK

En unit kan godt køle bad + sengestue - indrømmet.

Men en unit køler altså ikke 2 sengestuer, når døren er lukket ...

Sengestuerne optager 20.000 m2 - hvad skal køle de øvrige 150.000 m2?

Det kan fås et lavere varmetab ved at anvende twinrør.

Jakob.

Enig.

Tab i blindvej pr parcelhus er i størrelsesorden 4 MWh + .

Det ærgrer og undrer mig at man ikke har valgt twinrør, da det ville sikre mere gavn varme fra affaldsforbrænding .

Når vinterkulden sætter ind, er energi fra affaldmængde udfordret. Fremløbstemperatur kan nok reduceres lidt 70 - 75C i vinterkulden, som reducerer tab i rør.

Jeg er nød til at starte et trin før.
Det kan fås et lavere varmetab ved at anvende twinrør.
En fremløbstemperatur på 80 grader er alt for høj (som et årsgennemsnit)
Stikledninger bør til parcelhuse ikke være større end DN15.
Dvs. første skal forudsætningerne på plads, så kan der regnes.

Jakob - + at en dn80 i gennemsnit er 2-3 gange for stort til 50 forbrugere ....

</p>
<p>1400 stk 10 Kw aircondition a 10000 kr/stk = 14 mio. Det kan man end ikke lave de tiltag i bygningen for, som skal afsætte køleeffekt via det kolde vand fra kridtgraven.</p>
<p>Men nuvel så skal de små enheder sættes op.

@Niels Ved det nye supersygehus i Odense tror jeg de regnede med 2300 stk individuelle anlæg, før de begyndte at regne på den samlede økonomi. Og så blev resultatet 1 kollektivt anlæg !

Niels - og hvad skal så dække de øvrige 150.000 m2 med køling?

Det er vel ikke et frysehus som skal drives med - 21 C.

1400 anlæg a 10 Kw vil yde 14 Mw og det er mere end rigelig til de 170.000 M2

Jakob.Blindvej 500m 50 Parcelhuse Enkeltrør Løgstør serie 2.Temperatur 80 / 40Stikledning i snit 25m DN 20 0,119 W / m CHovedledning i snit 10m DN 80 0,235 W / m CVarmeforbrug pr hus 15 MWhSå er det bare at tage regnestokken frem og begrunde at projekt som det foreligger er vejen frem

@Magnus Jeg er nød til at starte et trin før. Det kan fås et lavere varmetab ved at anvende twinrør. En fremløbstemperatur på 80 grader er alt for høj (som et årsgennemsnit) Stikledninger bør til parcelhuse ikke være større end DN15. Dvs. første skal forudsætningerne på plads, så kan der regnes.

Er der noget sted man kan læse hvor mange rum, der skal køles/varmes hvor-meget- hvornår som funktion af udetemperatur og solintensitet.?Samt elforbrug til maskineri,strålekanoner etc. Ikke for at ødelægge den gode stemning men jeg har en serie klimadata med temperatur,sol og vindhastighed for Ålborg et helt år et sted og så kan man prøve hvormeget russisk as der skal tilføres udover det velsignede VE bidrag.

1400 stk 10 Kw aircondition a 10000 kr/stk = 14 mio. Det kan man end ikke lave de tiltag i bygningen for, som skal afsætte køleeffekt via det kolde vand fra kridtgraven.</p>
<p>Men nuvel så skal de små enheder sættes op.

Niels - og hvad skal så dække de øvrige 150.000 m2 med køling?

Men under alle omstændigheder noget billigere end at opstille kalorifere og fører vandrør frem til hver eneste.

1400 stk 10 Kw aircondition a 10000 kr/stk = 14 mio. Det kan man end ikke lave de tiltag i bygningen for, som skal afsætte køleeffekt via det kolde vand fra kridtgraven.

Men nuvel så skal de små enheder sættes op.

@Magnus
Det ved du faktisk intet om, uden at kende forudsætninger og dimensioneringskriterier.
Forøvrigt er det heller ikke nok, at oplyse “isolans klasse 2 rør”. Er det enkeltrør, twinrør eller dobbeltrør ?

Jakob.

Blindvej 500m 50 Parcelhuse Enkeltrør Løgstør serie 2.

Temperatur 80 / 40

Stikledning i snit 25m DN 20 0,119 W / m C

Hovedledning i snit 10m DN 80 0,235 W / m C

Varmeforbrug pr hus 15 MWh

Så er det bare at tage regnestokken frem og begrunde at projekt som det foreligger er vejen frem.

Niels - de 1.416 stk. rækker kun til sengeafsnittet m/ toilet+bad! Så mangler du at fordele 150.000 m2 ...

Men under alle omstændigheder noget billigere end at opstille kalorifere og fører vandrør frem til hver eneste.

170000/120 = 1416

Niels - de 1.416 stk. rækker kun til sengeafsnittet m/ toilet+bad! Så mangler du at fordele 150.000 m2 ...

Min lokale fjernvarme bruger isolans klasse 2 rør i nybyg område, med stigende prosentielt tab til følge. :o(

@Magnus Det ved du faktisk intet om, uden at kende forudsætninger og dimensioneringskriterier. Forøvrigt er det heller ikke nok, at oplyse “isolans klasse 2 rør”. Er det enkeltrør, twinrør eller dobbeltrør ?

120 m2 pr rum. Hmmmm?

170000/120 = 1416

Der er ikke 15.000 rum på et hospital måske 1500

120 m2 pr rum. Hmmmm?

På et hospital på 170.000 m2 er det et sted mellem 12.000 og 15,000 rum.

Michael.
Første prioritet for et hospital er sikkerhed for forsyning</p>
<p>Dernæst kommer energi økonomi miljø etc
Bemærk at Odense droppede de lokale løsninger. Af en række gode grunde.
På et hospital på 170.000 m2 er det et sted mellem 12.000 og 15,000 rum.
Hvis hvert rum skulle udstyres med egen unit vil det med sikkerhed overskride 125 mio. Bare at etablere.

125 mio. er tiltag i kridtsøen og rør til bygningen. Alle tiltag inde i bygningen kommer oveni. Og de tiltag er med sikkerhed mere bekostelige end den individuelle løsning med små enheder.

De små enheder giver en større sikkerhed, end den store centrale løsning som kan stå stille hvis et rør lækker eller andet.

Jeg tænker vi kan blive enige om at alt andet end billigste TCO for at drive et sygehus er komplet idioti.

Michael. Første prioritet for et hospital er sikkerhed for forsyning

Dernæst kommer energi økonomi miljø etc
Bemærk at Odense droppede de lokale løsninger. Af en række gode grunde. På et hospital på 170.000 m2 er det et sted mellem 12.000 og 15,000 rum. Hvis hvert rum skulle udstyres med egen unit vil det med sikkerhed overskride 125 mio. Bare at etablere.

Er der virkeligt ingen der har tænkt; hmmm hvad kan vi ellers lave for 125 millioner ?

Nej det har man ikke! Varm/kold vand i rør og så gerne noget bål i den ene ende så er den hellige grav velfor(s)varet .

Set i den sammenhæng at man netop ønsker store varmepumper i Ålborg hvorfor opstiller man så ikke dem ved sygehuset og lader dem yde fjernvarme om vinteren ved at køle luft og om sommeren yder de køl til sygehuset med strøm fra solceller, på sygehuset som samlet ville være langt billigere. OG i den sammenhæng var kølingen 100 % fossilfri og varmepumpeanlægget gratis.

Hvis køl kan klares med koldt vand fra kridtsøen med en faktor 30, så et det komplet idioti at bruge mekanisk køl med en faktor 5-7.

Hvis et anlæg med faktor 30 koster mere end et anlæg med faktor 5 set over 50 år, så er og bliver det komplet idioti at gå efter faktor 30.

Er der virkeligt ingen der har tænkt; hmmm hvad kan vi ellers lave for 125 millioner ?

Hvorfor tror du forøvrigt forbruget er faldende ? Fjernvarmeselskaberne får typisk flere og flere kunder, hvilket kompenserer for det svagt faldende salg pr m2

Min lokale fjernvarme bruger isolans klasse 2 rør i nybyg område, med stigende prosentielt tab til følge. :o(

Det er komplet idiotisk at bruge 125 Mio for at yde 11 Mw køleeffekt til sygehuset fra Portlands kridtsø, når 11 MW varmepumper til under det halve kunne yde sygehuset varme og fjernvarme til Ålborg i vinterhalvåret og når varmepumperne stod standby i sommerhalvåret kunne de ved solceller yde køleeffekt til sygehuset.

Ovenikøbet er strøm om sommeren, hvor køleanlægget laver mest(tror jeg) stort set CO2 ubesmittet

Hvis køl kan klares med koldt vand fra kridtsøen med en faktor 30, så et det komplet idioti at bruge mekanisk køl med en faktor 5-7.

Flemming.

Er alle fordele ved lokal køl indregnet hos Aalborg varme, eller er der kun fokuseret på levering af køl 12 C.

Lokal køl kan over året, yde alt fra frost til varmt brugsvand.

Lokal køleanlæg kan for eksempel vinterhalvåret yde opvarmning med vindmøllestrøm, der fremadrettet skal vokse i mængde, om klimamål skal opnås.

Lidt konspiratorisk kunne man få den tanke, at lokal opvarmning med lavt CO2 udslip, er sammenlignelig med at hælde vand over højt elsket bål og derfor fravalgt.

Hvilket så har medført langt dyrere løsning med vand fra kridtsø.

Hvis køl kan klares med koldt vand fra kridtsøen med en faktor 30, så et det komplet idioti at bruge mekanisk køl med en faktor 5-7.

Det er komplet idiotisk at bruge 125 Mio for at yde 11 Mw køleeffekt til sygehuset fra Portlands kridtsø, når 11 MW varmepumper til under det halve kunne yde sygehuset varme og fjernvarme til Ålborg i vinterhalvåret og når varmepumperne stod standby i sommerhalvåret kunne de ved solceller yde køleeffekt til sygehuset.

Niels.</p>
<p>Har du link til svagt stigende nettab i fjernvarme.

Det er disse tal du skal bruge for at regne nettabet ud, som altså er over 20 % se https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=874&fullsize=1 og de findes på side 16 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/estat2016.pdf

I snakken om Odense det blev ikke oplyst om der blev arbejdet/regnet på at udvide solcelle arealet eller ej.

I Odense var det mest vind og mindre grad sol der indgik. Problemet var helt og holdent relateret til de små units. Og ikke forsyningen til dem. Kort levetid. Stort behov for service. Mange rum ude samtidigt etc. Dertil meget dårlig komfort. Støj og træk. Svingende rumtemperatur.

Fint med solceller til erstatte anden elproduktion. Men det er komplet ligegyldigt hvor det anvendes. I Ålborg kan de sagtens installeres sol som erstatning for elkøb. Totalt ligegyldigt hvor det bruges. Hvis køl kan klares med koldt vand fra kridtsøen med en faktor 30, så et det komplet idioti at bruge mekanisk køl med en faktor 5-7.

Langt oppe i tråden er beskrevet at det nye hospital i Odense arbejdede med det koncept.

Ved du konkret om der blev regnet med udvidelse af solcelle arealet krone for krone, ift. de sparede initial omkostninger på kølingen?

Ved du hvad der gjorde at køle firmaets design ikke fungerede ? Det kunne jo være at de ville have været ligeså inkompetente hvis der havde været tale om central køling om denne så var med fjernkøling eller en stor køle bygning på matriklen.

Uden af kende Aalborgs løsning i detaljer, så tænker jeg de 125 millioner inkluderer rørføring overalt på hospitalet.

Små decentrale enheder går oftere i stykker, men mon ikke økonomien mindre VVS arbejde og de mange solceller kompenserer rigeligt.</p>
<p>Jeg kan forstå at den slags kætteriske tanker ikke har været på bordet, hvorfor ikke ?

Michael. Langt oppe i tråden er beskrevet at det nye hospital i Odense arbejdede med det koncept. De vandt endda konkurrencen med det koncept

Da konceptet skulle afprøves mod virkeligheden viste der sig en lang række af problemer mv som gjorde at konceptet fuldstændigt måtte skrottes. Ingen grund til at undersøge det igen i Ålborg.

Jo Michael. Det er undersøgt. Og forkastet.

@Flemming

Du blev pludseligt så tavs, efter mange indlæg med kort mellemrum.
Derfor spørgsmålet to gange.

Kan du være lidt mere præcis omkring din definition af lokal køling. ?

og hvad er så forskellen til en kølecentral på den anden side af skillet ? eller et par km eller 3,6 væk fra hospitalet. ?

Forskellen er penge TCO over f.eks 50 år !

Hvis små decentrale enheder + solceller til en samlet pris ad 125 millioner kan give en lavere TCO end fjernkøling til 125 millioner, så er fjernkølingen den forkerte løsning !

Ud over de 125 mill til fjernkølingen skal der jo alligevel laves ekstra køling til steder hvor temperaturen skal være under 12c.

Koldtvandsrør skal isoleres for ikke at skabe kondens, nye køle områder kræver nye rør. Små decentrale enheder kræver 230V 10A og 15 meter til ydersiden af bygningen.

Små decentrale enheder går oftere i stykker, men mon ikke økonomien mindre VVS arbejde og de mange solceller kompenserer rigeligt.

Jeg kan forstå at den slags kætteriske tanker ikke har været på bordet, hvorfor ikke ?

Sæt nu vi kunne spare X millioner kroner om året og dermed få mere sygehus udstyr/personale for samme skatte penge.

Har du link til svagt stigende nettab i fjernvarme.</p>
<p>At det kunne tænkes at forholde sig således, skulle ikke undre. Renoveringer i gamle bydele og nybyg er en udfordring for fjernvarme, da udskiftning af rør, ( som er svimlende dyrt ), nok ikke følger trop med faldende forbrug.

@Magnus For alle de 6 største byer i Danmark har nettabet været faldende set over den sidste 10 års periode. Både hvis du ser det procentvis og hvis du ser det som MWh/km net. Til både dig og Niels Hansen vil jeg sige: Lad være med at spekulere over noget som i åbenlyst ikke har kendskab til ! Hvorfor tror du forøvrigt forbruget er faldende ? Fjernvarmeselskaberne får typisk flere og flere kunder, hvilket kompenserer for det svagt faldende salg pr m2

Men i den virkelige verden så er nettabet faktisk steget en smule sinden 2015 til 20,7 % som baserer sig på de faktiske tal som Energistyrelsen har registeret. Og altså ikke talmanipulation og vanlige fordrejninger fra branchen.

Niels.

Har du link til svagt stigende nettab i fjernvarme.

At det kunne tænkes at forholde sig således, skulle ikke undre. Renoveringer i gamle bydele og nybyg er en udfordring for fjernvarme, da udskiftning af rør, ( som er svimlende dyrt ), nok ikke følger trop med faldende forbrug.

@Niels Hansen
Som sædvanlig så er du ikke helt opdateret.
For fjernvarmeværkerne i brancheforeningen var allerede for 3-4 år siden nået ned på ca 17% <a href="https://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt..">https://www.danskfjernvar…;.
Og siden er det som bekendt gået yderligere ned.
Det er slet ikke urealistisk at nå ned på ca 10% tab i en ny fjernvarmeledning, med den anvendelse der her er tale om.
<a href="https://fjernvarme.no/uploads/userfiles/fil..">https://fjernvarme.no/up…;.
<a href="https://www.danskfjernvarme.dk/-/media/dan..">https://www.danskfjernvar…;.

Men i den virkelige verden så er nettabet faktisk steget en smule sinden 2015 til 20,7 % som baserer sig på de faktiske tal som Energistyrelsen har registeret. Og altså ikke talmanipulation og vanlige fordrejninger fra branchen.

@Niels
Jeg ved ikke om forslaget med aircon og solceller er den rigtige løsning.</p>
<p>Men jeg mener det er grundlæggende forkert, hvis 'skyklapper og papkasse religion' har betydet at den slags løsninger ikke er blevet undersøgt til bunds.

For 125 Mio kan man få 20 MW luft vand varmepumpe som det ikke koster meget at lave om så den kan yde køleeffekt i sommerhalvåret. Og når man har behovet for varmeproduktion i vinterhalvåret så er kølekapaciteten reelt gratis til aircondition.

Flemming, Alt der sker på matriklen
(matriklerne hvis de rer tale om at hospitalet strækker sig over flere)Men hvorfor stiller du spørgmålet 2 gange med kort mellemrum ?

Michael.

Du blev pludseligt så tavs, efter mange indlæg med kort mellemrum. Derfor spørgsmålet to gange.

Kan du være lidt mere præcis omkring din definition af lokal køling. ? Kan det være en fælles kølecentral ved skellet til hospitalet, som køler det hele. ? og hvad er så forskellen til en kølecentral på den anden side af skillet ? eller et par km eller 3,6 væk fra hospitalet. ?

</p>
<p>@Jakob, blev det beregnet som en samlet pakke ?</p>
<p>Høje start omkostninger med lave drift omkostninger, TCO over 30 år</p>
<p>versus</p>
<p>Lavere start omkostning og besparelsen konverteret til ekstra solceller 1:1 , for så at sammenligne TCO over 30 år?</p>
<p>Eller blev der kun kigget på køl med et allerede planlagt solcelle areal ?

@Michael Det kan jeg desværre ikke svare dig detaljeret på. Men rådgiverteamet der havde foreslået individuelle varmepumper blev senere fyret !

Det er i hvert fald blevet undersøgt i Odense. Der etableres mellem 22 og 25.000 m2 solceller. Og alligevel har man beregnet at en kollektiv køleløsning er bedst.

Høje start omkostninger med lave drift omkostninger, TCO over 30 år

versus

Lavere start omkostning og besparelsen konverteret til ekstra solceller 1:1 , for så at sammenligne TCO over 30 år?

Eller blev der kun kigget på køl med et allerede planlagt solcelle areal ?

Jeg ved ikke om forslaget med aircon og solceller er den rigtige løsning.</p>
<p>Men jeg mener det er grundlæggende forkert, hvis 'skyklapper og papkasse religion' har betydet at den slags løsninger ikke er blevet undersøgt til bunds.

@Michael Det er i hvert fald blevet undersøgt i Odense. Der etableres mellem 22 og 25.000 m2 solceller. Og alligevel har man beregnet at en kollektiv køleløsning er bedst.

JA nemlig og igen har regnet på den rigtige løsning med el-drevne køleanlæg ved solceller, og som kan virke som varmepumper om vinteren og yde fjernvarme ved strøm fra nettet.

Men jeg mener det er grundlæggende forkert, hvis 'skyklapper og papkasse religion' har betydet at den slags løsninger ikke er blevet undersøgt til bunds.

I følge årsstatistik 2017 er tab hos AALBORG VARME A/S 19 % , spørgsmålet er så, om man kan hjælpe på det, ved hjælp af varmepumpe.

@Magnus Det er for hele nettet inkl. alle stikledninger og transmissionsledninger fra div producenter Den aktuelle strækning kan komme meget længere ned i varmetab.

</p>
<p>Se side 16 <a href="https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti..">https://ens.dk/sites/ens…;
<p>I 2016 sendes der 135 Pj ud i det danske fjernvarmenet og der ender 107 Pj i den danske bygningsmasse med fjernvarme, og det er et tab på 21 %.

@Niels Hansen Som sædvanlig så er du ikke helt opdateret. For fjernvarmeværkerne i brancheforeningen var allerede for 3-4 år siden nået ned på ca 17% https://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt-fra-dansk-fjernvarme/arkiv/2014/141027fjernvarmevaerkerne-har-barberet-ledningstabet-kraftigt-nedOg siden er det som bekendt gået yderligere ned. Det er slet ikke urealistisk at nå ned på ca 10% tab i en ny fjernvarmeledning, med den anvendelse der her er tale om.https://fjernvarme.no/uploads/userfiles/files/2logstorno-fjvpr.pdfhttps://www.danskfjernvarme.dk/-/media/danskfjernvarme/kurser-moder/modematerialer/temamoder/2014/2014-dec-temadage-om-præisolerede-fjernvarmerør/star-pipe-nordic.pdf

Michael.
Hvad forstår du ved lokal køl på et hospital. ?

Men hvorfor stiller du spørgmålet 2 gange med kort mellemrum ?

Hvis det er fjernvarmerør, så er tallet med stor sandsynlighed under det halve !

I følge årsstatistik 2017 er tab hos AALBORG VARME A/S 19 % , spørgsmålet er så, om man kan hjælpe på det, ved hjælp af varmepumpe.

Hvis det er fjernvarmerør, så er tallet med stor sandsynlighed under det halve !

I 2016 sendes der 135 Pj ud i det danske fjernvarmenet og der ender 107 Pj i den danske bygningsmasse med fjernvarme, og det er et tab på 21 %.

Og så tabe der 20% i rørene hele året og slutresultatet bliver omtrent det samme?</p>
<p>Det er heller ikke indlysende at store kompressorer er så meget effektivere end små

@Niels Abildgaard Hvis det er kølerør du tænker på så må du gerne forklare hvordan du når frem til de 20%. Hvis det er fjernvarmerør, så er tallet med stor sandsynlighed under det halve !

Store industrielle anlæg, når op på tæt på 0,7 * carnot.</p>
<p>I tilfælde med anlæg, hvor der installers mere end een varmepumpe, så kobles de I serie, så første varmepumpe hæver fra retur og et stykke derop ad. Indtil sidste varmepumpe, som leverer for eks. 75, eller hvad der nu kræves.

Og så tabe der 20% i rørene hele året og slutresultatet bliver omtrent det samme?

Det er heller ikke indlysende at store kompressorer er så meget effektivere end små