menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Der er slet ikke brug for alt den armering, som vi stopper i vores bygninger. Det har man vidst længe, men vi har manglet beregningsprogrammer og metoder, der kunne fastslå, hvor lidt armering man kan nøjes med, når det drejer sig om komplekse konstruktioner. Det er imidlertid ved at være et overstået kapitel i Danmark.
Her har rådgivningsvirksomheden Rambøll således udviklet et beregningsprogram, som kan regne plasticitetsteoretisk på komplicerede konstruktioner, og et udviklingskonsortium bestående af softwareleverandøren OptumCE, DTU og Betonelementforeningen er på vej med et lignende produkt. Begge programmer kan ifølge udviklerne reducere armeringsforbruget med 40-50 procent. Det er godt både for klimaet, fordi stålproduktion er energikrævende, og for bygherrerne, fordi det er dyrt og tidskrævende at ilægge al den armering, som de i dag mest udbredte beregningsprogrammer kræver.
Men udbredelsen af de nye beregningsmetoder hæmmes af, at de europæiske byggenormer er skrevet i en tid, hvor computerne endnu ikke kunne bruges til at optimere hele konstruktioner, fortæller professor Linh Cao Hoang fra DTU Byg, som både deltager i udviklingskonsortiet og den tekniske komité, der reviderer den europæiske betonnorm.
»Der er som sådan ikke noget i eurocodes, som forhindrer, at du bruger plasticitetsteori. Mange af de metoder, som man i dag har beskrevet i eurocodes, hviler netop på plasticitetsteorien og den danske forskning på området. Men de er skrevet i en tid, hvor vi ikke havde computere til at hjælpe os med beregningerne, så de regler, der skal sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig duktilitet i konstruktionen, er kun møntet på simple konstruktioner og kan ikke bruges, hvis man vil regne på komplicerede sammensatte konstruktioner,« siger Linh Cao Hoang.
At regne plastisk betyder, at man regner på, hvordan spændingerne vil omfordele sig i en konstruktion, når den bliver belastet. Det er ikke så svært, hvis man regner på en enkelt bjælke, men det bliver kompliceret, hvis man skal regne på, hvordan spændingerne omfordeler sig i et byggeri med hundredvis af sammenstøbte betonelementer.
»I en enkelt bjælke er det begrænset, hvad du kan finde af omlejringer, men jo mere kompleks en konstruktion, du regner på, desto større omfordeling har du brug for. Udfordringen ligger så i, at der skal være regler, der anviser, hvordan man sikrer konstruktionens sejhed, så der ikke opstår brud et eller andet sted i konstruktionen, inden du kommer op på den fulde last. Fordi de nuværende regler knytter sig til de enkelte konstruktionselementer, er det svært at sige, hvilken regel i eurocoden du skal bruge på en kompliceret sammensat konstruktion.«
Det betyder, at rådgivere og betonelementproducenter, der vil bruge de nye beregningsprogrammer, selv skal stå på mål for, at deres fremgangsmåde og beregninger er forsvarlige.
Læs også: Gammel teori skal blive guld værd
»Man må altid gerne afvige fra normerne, hvis man har en mere avanceret metode, og man kan forsvare at bruge den. Men så er det på eget ansvar. Det vil alt andet lige være lettere at få udbredt de nye metoder, hvis man kan henvise til, at alle de formler og principper, man bruger, allerede står udpenslede i eurocodes,« siger Linh Cao Hoang.
Sammen med sine europæiske kolleger i den tekniske komite, er Linh Cao Hoang nu i gang med at skrive udkast til en opdatering af eurocoden for betonkonstruktioner. Ifølge professoren er der voksende interesse for metoden i resten af Europa, men man er oppe mod stærke ingeniørtraditioner i de andre lande.
»I Danmark har vi haft dygtige folk som Mogens Peter Nielsen og K.W. Johansen, der har udlært flere generationer i plasticitetsteori. Fordelen ved plasticitetsteorien er, at det giver dig en masse valgmuligheder. Det kan vi godt lide i Danmark. Men i andre lande har man ikke det samme kendskab og måske heller ikke den samme tradition. Der foretrækker man entydige færdigløsninger.«
Den nuværende plan er, at revisionen skal være overstået omkring 2021, men det kan blive rykket.
