Supernova ødelagde ozonlaget

Den nye teori samler en række hidtil uforklarlige opdagelser indenfor forskellige områder som palæontologi, geologi og astronomi.

Narciso Benítez fra John Hopkins Universitet og Jesús Maíz-Apellániz fra Hubble Space Telescope Science Institute samlede de forskellige spor, og det egentlige gennembrud kom, da man fandt ud af, at en stjernehob med mange store, men kortvarige stjerner som bliver til supernovaer, havde passeret tæt forbi vort solsystem for flere millioner år siden. Dette fik de to astronomer til at undersøge, hvilken effekt en supernova tæt på Jorden ville have på de maritime livsformer.

Hidtil har ingen vidst, at stjernehoben, kaldet Scorpius-Centaurus OB, i virkeligheden havde passeret så tæt forbi Jorden. Undersøgelser indenfor andre områder afslørede, at den tyske astronom Klaus Knie havde fundet ud af, at der på samme tid pludselig fandtes en usædvanlig jernisotop. Jernisotoper blev fundet i prøver af jordskorpen taget dybt nede fra havbunden.

Knie mener, at jernisotopen er rester af en supernova-eksplosion, som fandt sted tæt ved Jorden, men dengang havde Knie ingen sandsynlige kandidater. Nu har Maíz-Apellániz med sine resultater fundet en meget sandsynlig supernova. Benítezs sammenligning af de to sæt resultater har vist, at der er overordentlig god sammenhæng.

Herudover fandt astronomerne ved hjælp af andre studier ud af, at der for to millioner år siden fandt en ukendt katastrofe sted, som var med til at udrydde en lang række plankton og andre havbaserede livsformer. Den præcise årsag til denne maritime masseudryddelse havde forskerne endnu ikke fundet. En række beregninger af den sandsynlige påvirkning en supernovaeksplosion tæt ved Jorden ville have haft på disse livsformer, bekræftede sammenhængen mellem de tre fund.

Den kosmiske stråling fra supernovaen har haft potentielle katastrofale følger for Jordens ozonlag, som beskytter mod bl.a. den ultraviolette stråling. Dette har betydet en kraftig reduktion af plankton og andre grupper af maritimt liv.

Benítez påpeger, at der skal yderligere undersøgelser til, for fuldstændigt at kunne bevise teorien. Han vil bl.a. søge efter flere isotoper jordskorpen, som man ved stammer fra supernovaeksplosionen.

Astronomerne påpeger, at der ingen grund er til bekymring, for det vil ikke ske igen foreløbigt. Den nærmeste stjerne som forventes at eksplodere er Antares og den befinder sig næsten 500 lysår fra Jorden, hvilket heldigvis er for langt væk til at den vil kunne påvirke Jorden.