Supernova bryder med alle kendte teorier
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Supernova bryder med alle kendte teorier

Det volder teoretikene hovedbrud at forklare, at lysstyrken fra iPTF14hls over to år fem gange voksede og aftog. (Grafik: LCO/S. Wilkinson)

En supernova, der blev opdaget i september 2014, både forvirrer og henrykker astronomer og astrofysikere.

Den forvirrer, fordi den opfører sig helt anderledes end alle andre supernovaer ved at være lysstærk i mere end 600 dage, mens andre supernovaer af samme type højst er lysstærke i ca. 100 dage.

Den henrykker af præcis samme årsag, for der er ikke noget bedre i denne verden end en uforklarlig observation, som teoretikere kan søge at finde en ny forklaring på.

Det er en stor international forskergruppe ledet af Iair Arcavi fra Las Cumbres Observatory i Californien, der præsenterer observationer af den nye supernova betegnet iPTF14hls i en artikel i Nature.

Med i forskergruppen er bl.a. Giorgos Leloudas fra Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Han har sammen med svenske kollegaer fra Stockholms Universitet observeret den besynderlige supernova med Nordisk Optisk Teleskop på La Palma.

Bryder med alle regler

Da supernovaen blev opdaget i september 2014 med Intermediate Palomar Transient Factory teleskopet ved San Diego, var der intet usædvanligt at bemærke, og i januar 2015 kunne opdagerne klassificere den som en såkaldt type II-P supernova. Og alt var som ventet.

Men så kom det underlige: Supernovaen opretholdt sine lysstyrke, og helt uregelmæssigt begyndte lysstyrken at variere med op til 50 pct., som om stjernen eksploderede igen og igen.

»Denne supernova bryder med alle regler for, hvordan supernovaer burde opføre sig. Den er den største gåde, jeg har set de ti år, jeg har studeret stjerneeksplosioner,« siger Iair Arcavi.

Asymmetri? Nej, heller ikke

Forklaringen kunne muligvis være en form for asymmetri ved eksplosionen.

Det undersøgte Giorgos Leloudas sammen med sine svenske kolleger med Nordisk Optisk Teleskop ved at se på polarisationen af lyset.

Men deres observationer viste, at supernovaen var næsten sfærisk symmetrisk, så gåden blev kun større af disse observationer.

Da forskerne begyndte at se i arkiver opdagede de anden besynderlighed.

På samme sted på himlen fandt en supernova-eksplosion sted i 1954. På en eller anden måde overlevede den døende stjerne måske den første eksplosion, for så at eksplodere igen 60 år senere.

Måske en teoretisk forudsagt variant

Den bedste forklaring synes at være, at iPTF14hls er en såkaldt Pulsational pair-instability supernova, som Stan Woosley fra University of California, Santa Cruz beskrev tidligere på året i en artikel i The Astrophysical Journal

Stan Woosley har været en af de eksterne bedømmere, der har anbefalet forskergruppens artikel til optagelse i Nature.

Han skriver i en kommentar i Nature, at iPTF14hls godt på nogen måde kan minde om Pulsational pair-instability supernova.

På andre måder adskiller iPTF14hls sig imidlertid fra det, man vil forvente at se fra Pulsational pair-instability supernova. Så helt skudsikker er den hypotese ikke. Langtfra.

Det hele kompliceres ydermere af, at man i øvrigt ikke har nogen som helst sikre observationer af en Pulsational pair-instability supernova, da man formoder, at sådanne eksplosioner kun fandt sted i det meget tidlige univers.

Ifølge Stan Woosley, Iair Arcavi og Giorgos Leloudas er der således ingen rigtig god forklaring på iPTF14hls.

Supernovaen er et mysterium. Og det er svært at ønske sig noget bedre for en ægte forsker.

Det er vigtigt at læse linket vedrørende type II-P supernovaer, som forklarer blandt andet at variationen over tid af luminositeten blandt andet afhænger af en midlertidig reduktion af transparens - lyset er afblændet.

  • 1
  • 0

Så er den eneste forklaring global opvarmning. Teorien kan forklare alt vejr på jorden, så hvorfor ikke supernovaer?

Bortset fra denne lille udladning, er det interessant hvis den har været i gang i 60 år, men kan den stråle så meget og så længe uden at forbruge alt sit brændstof? Er det fysisk muligt.

  • 11
  • 23