Supermolekyle skal knuse blodpropper med infrarødt lys

Dødelige blodpropper i hjerne og hjerte opstår, når små uanseelige klumper af fedt, kalk og kolesterol river sig løs fra kroppens arterier og ender de fatale steder. Klumperne kaldes også plak og er skyld i op mod en femtedel af alle dødsfald på Jorden, men nu skal kemikeren Jørn Bolstad Christensen fra Københavns Universitet udvikle en helt ny måde at angribe de dødbringende aflejringer i arterierne på, skriver universitetet i en meddelelse.

»Hvis alt går, som det skal, går der kun fem år, før vi har en metode, der både kan opdage farlig plak og fjerne det. Vi håber at være i gang med de første forsøg i mennesker, når de fem år er gået,« siger han.

Jørn Bolstad Christensen skal udvikle et særligt nanomolekyle, som skal kombinere to funktioner i et molekyle: Det skal både kunne finde og fjerne plakken. Og efter planen skal der bruges infrarødt lys til netop at fjerne plakken.

Den ene ende af det særlige molekyle skal kunne kende forskel på farlig og uskadelig plak og sørge for, at hele molekylet hæfter sig fast til de farlige aflejringer. Den anden ende af molekylet skal bestå af et farvestof, som sætter en kemisk nedbrydningsreaktion - en oxidering - i gang, når det bliver belyst med infrarødt lys.

Både genkendelsesdelen og farvedelen bliver fremstillet af andre forskergrupper, mens Jørn Bolstad Christensen og hans hold skal udvikle molekylet, der samler de to funktioner i en enkelt struktur.

Skarp konkurrence om at finde den rette molekyle-kandidat

Selv om det lyder enkelt, er det ifølge meddelelsen fra universitetet langtfra en simpel opgave at få det samme molekyle til at have forskellige egenskaber, og den danske forskergruppe konkurrerer da også med tre andre forskergrupper om at finde den bedst egnede kandidat, der så vil blive arbejdet videre med.

»Den bedste løsning går videre i processen, og bliver det ikke os, så har vi da alligevel fået noget ud af den forskning, der indgår i projektet. Men jeg håber naturligvis, at det bliver os, der sidder med gevinsten,« siger Jørn Bolstad Christensen.

Udfordringen er blandt andet, at molekylet skal vende rigtigt og i den rette vinkel for at være effektivt. En af de få molekyleklasser, der egner sig som kemiske universalværktøjsholdere, er supermolekylet dendrimerer.

»De fleste grupper der interesserer sig for dette område er ikke rendyrkede syntesekemikere. Vi er tilfældigvis dem, der har knækket koden på at syntetisere dendrimerer med meget præcise egenskaber,« fortæller Jørn Bolstad Christensen.

Læs også: Kunstigt supermolekyle bruges til kræftmedicin og printerblæk

Den nye metode vil betyde en langt mere skånsom behandling, hvor den skadelige plak nedbrydes molekyle for molekyle, uden at der sker skader andre steder i kroppen.

I dag behandler man blodpropper med en kombination af blodfortyndende midler, karudvidende medicin og operative indgreb som ballonudvidelser. Med den nye metode vil man kunne behandle langt mere skånsomt, fordi den meget præcist går efter den skadelige type plak, og så kan den sikre, at plak kun bliver nedbrudt et molekyle ad gangen, så det ikke kan gøre skade andre steder i kroppen.

I alt deltager 19 forskellige virksomheder og universiteter fra hele Europa i projektet, der netop har fået 60 millioner kroner fra EU’s forskningsstøtteprogram FP7.