Supermikroskop afslører tidlige tegn på Parkinson

Ophobninger af metalioner i hjernen er et af kendetegnene ved parkinson. Ved hjælp af et meget stærkt mikroskop, kaldet en synkrotron, er engelske forskere fra Keele University nu i stand til at spore de celler, som har et øget metalindhold.

De håber, at det vil gøre det muligt at opdage parkinson tidligere og dermed forbedre mulighederne for succesfuld behandling.

Mikroskopet er på størrelse med fire fodboldbaner. Det er en partikelaccelerator, som opererer lige under lysets hastighed. Lysstrålen kan fokuseres på et område, som er mindre end en celles diameter.

»Vores studier involverer en teknik kaldet mikrofokus spektroskopi, hvor stærke nøje fokuserede røntgenstråler trænger gennem vores vævsprøver,« skriver Dr Joanna Collingwood fra Keele University på universitetets hjemmeside.

På den måde er forskerne i stand til at kortlægge metalniveauet i hjernen. Lysstrålen er desuden så præcis, at forskerne også er i stand til at se, hvilken form metalionerne er lagret i.

Omkring fire millioner mennesker verden over lider af parkinson.
De meste almindeligt kendte symptomer på sygdommen er rystelser i kroppen og muskelstivhed. Symptomerne skyldes en nedsat produktion af signalstoffet dopamin i hjernen.

Dopamin er en neurotransmitter, som koordinerer muskelsammentrækninger. Stoffet gør blandt andet, at de muskler, der skal til for at strække armen ikke trækker sig sammen, samtidig med de muskler, som skal bøje armen.

Årsagen til parkinson er endnu ikke kendt, men man ved, at de nerveceller, som producerer dopamin af en eller anden grund holder op med det. Forskerne har endnu ikke kunnet afgøre, om cellerne dør, eller om de simpelthen bare holder op med at virke.

Der er forskellige behandlingsmuligheder ved parkinson. En mulighed er at give et forstadie til dopamin, som så kan gå ind og agere signalstof.

Dokumentation

Læs på Keele Universitys hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg blev noget forvirret over følgende: "Mikroskopet er på størrelse med fire fodboldbaner."

Er der nogen, der kender omregningsfaktoren mellem fodboldbaner og kvadratmeter?

Hvordan kan et mikroskops størrelse overhovedet angives som et areal?

  • 0
  • 0

Jeg tror, forfatteren har blandet et par ting sammen. Dr. Collingwood har brugt synkrotronstråling til at genere højenergi-røntgenstråler med meget stor fokusering til at undersøge vævsprøver med. Og der er derfor tale om spektroskopi og ikke mikroskopi. Det er selve synkrotronen, der fylder "4 fodboldbaner". Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken synkrotron de har anvendt.

Det specielle i hendes arbejde er, at de har kunnet måle metalindholdet i og omkring de enkelte celler, hvilket muligvis kan hjælpe med at diagnosticere Parkinsons syge. Det er tidligere vist, at folk med Parkinsons syge har op mod dobbelt så meget jern i visse hjerneceller som normalt.

  • 0
  • 0

Er der nogen, der kender omregningsfaktoren mellem fodboldbaner og kvadratmeter?

Så vidt jeg husker er en foldboldbane omtrent en tønde land, som igen er 14000 kvadratalen som igen er 0,55162 hektar (kvadrathektometer).

  • 0
  • 0

Efter danske regler skal en fodboldbane være mellem 90 og 120 meter lang og mellem 45 og 90 meter bred, dvs. arealet kan variere mellem 4050 og 10800 m2.

Følger man de internationale regler, så skal banen være mellem 100 og 110 meter lang og mellem 64 og 75 meter bred, og så bliver arealet "kun" mellem 6400 og 8250 m2.

Så hvad en fodboldbanes areal angår: Take your pick! :)

Kilde: wikipedia.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten