Det er ikke kun skidt for klimaet, men også en dårlig forretning for supermarkeder at have køleskabe og fryseskabe uden låger eller frysediske og kølemontrer uden låg.
Alligevel er det et udbredt syn i butikker landet over.
I omegnen af 300 Netto-butikker, det vil sige over halvdelen af alle kædens danske butikker, står alt fra køleskabe til frysediske vidtåbne og slipper kulden ud. Også mange af de butikker, der blev gennemrenoveret i 2018 og derefter, blev udstyret med splinternye, åbne kølemøbler.
»Vi er i gang med en omstilling nu,« siger Henrik Vinther Olesen, der er presseansvarlig i Salling Group, som ejer Netto.
Også i Rema 1000’s butikker står køleskabene især i pålægsafdelingerne åbne, bekræfter kommunikationschef Jonas Schrøder.
Men ifølge konsulent Frederik Winthereik, der energitester kølemøbler på Teknologisk Institut, bruger åbne, opretstående køleskabe omtrent dobbelt så meget strøm, som hvis man blot satte en låge i. Og åbne kummefrysere bruger cirka 35 procent mere end de lukkede.
»Den værste type er åbne, opretstående kølere, da temperaturforskellen til den omgivende luft er stor, samtidig med at kulden søger nedad og skaber konvektion med den varme butiksluft,« forklarer Frederik Winthereik.
Desuden viser Teknologisk Instituts tests, at disse typer har en større temperaturspredning end tilsvarende med låger. Det vil sige, at der er større variation i temperaturerne i kabinettet, hvilket kan forringe fødevarekvaliteten og bidrage til større madspild.
Da energipriserne eksploderede i foråret, begyndte udgifterne til nedkøling for alvor at gøre ondt i supermarkedernes budgetter.
Først da tog Salling Groups ledelse i april en beslutning om at lægge låg på de resterende frysere og køleskabe i Netto, enten ved at købe låg og glasdøre eller helt nye kølemøbler til at erstatte de mest strømslugende.
Alle koncernens butikker i både Danmark, Tyskland og Polen skal være omstillet inden 2025, fortæller Henrik Vinther Olesen, presseansvarlig i Salling Group.
»Det er en del af en stor investeringsplan, der skal mindske vores energiforbrug og sænke vores CO2-udledning. Vi sætter også solpaneler op på over 500 butikker og skifter gamle LED-pærer ud. Planen er, at de danske butikker skal være klimaneutrale i 2030.«
Selvom det høje energiforbrug og klimaudfordringerne generelt har været kendt længe, er det først for nylig, man er begyndt at udstyre selv nyrenoverede Netto-butikker med lukkede kølemøbler. Der bestilles løbende låg til frysere og køleskabe i de nye Netto-butikker, der ikke har dem i forvejen, lyder det fra Salling Groups presseafdeling. Koncernens andre butikker, Føtex og Bilka, er dog færdige med denne del af omstillingen, siger presseansvarlig Henrik Vinther Olesen.
Hvorfor har I ikke sat låg på jeres kølemøbler tidligere?
»Vi har arbejdet i nogle år på at formulere strategien. Og så skal der investeres. Nu har energipriserne også gjort, at det ud over at være en CO2-mæssigt god forretning, også er en økonomisk god forretning.«
Var det da ikke en god forretning før?
»Ikke nødvendigvis. Før var energi relativt billigt. Nu er det relativt dyrere, så nu er det en god forretning.«
Men det har vel altid været dyrere at have åbne frysere. Hvad var gevinsten ved det?
»For at sætte de her ting i gang koster det 2,5 milliarder kroner. Og de penge kunne man jo vælge at bruge på energi i stedet for. Går man tilbage til begyndelsen af sidste år og måler op mod nu, så bruger vi over en milliard kroner mere om året på energi, fordi priserne er steget.«
Hvorfor har man fra starten købt åbne frysere?
»Mit gæt er, at det var standard på det tidspunkt. Det er bare sådan, det var. Siden har man fundet ud af, at der var noget at spare, og man har måske også fået nogle teknologiske landvindinger, der har gjort det muligt,« siger presseansvarlig i Salling Group, Henrik Vinther Olesen.
Rema 1000 har også besluttet at sætte låger på de resterende køleskabe. Her er det ikke kun energipriserne, der presser, men også en ny EU-forordning, der trådte i kraft i marts 2021. Forordningen fastsætter et nyt energimærkningssystem, der vurderer kommercielle køleapparaters energieffektivitet fra A til G. I september 2023 bliver G-mærkede køleskabe og frysere forbudt at sælge og markedsføre. Så selvom det ikke bliver direkte forbudt at have dem stående i butikken, ser Rema 1000 de nye regler som en anledning til at få skiftet de strømslugende køleskabe ud, siger Jonas Schrøder.
I Coop tager man både energikrise og EU-regler noget mere afslappet, for dagligvarekoncernen begyndte at energieffektivisere sine butikker tilbage i 2016 og er for længst færdig med de store udskiftninger, fortæller kommunikationschef i Coop, Lars Aarup.
»Det har jo været en kæmpe investering, men en fornuftig én af slagsen. Det er en virkelig god forretning.«
»I runde tal er 50 procent af vores butikkers energiforbrug køl. Og vi kan spare ca. 50 procent af den energi, hvis vi lægger låg på,« siger Nicki Pagh Børgesen, der er energichef i koncernen og uddannet maskinmester.
Grunden til, at man dog stadig kan se åbne frysere i visse Coop-butikker rundt om i landet, er, at 40 procent af Coops butikker er selvejende og derfor ikke underlagt samme krav fra centralt hold. Alligevel oplever Nicki Pagh Børgesen, at mange butiksejere i dag er ivrige efter at omstille til kølemøbler med låg.
»Før skulle vi sommetider sælge ideen til butiksejerne. Nu bliver vi nærmere stormet ned: De skriver ind til os: ‘Hvad kan vi gøre?’ Og så guider og vejleder vi i forhold til de mest klima- og energieffektive løsninger.«
Hvad har været det smarte ved at lade frysere og køleskabe stå åbne i første omgang?
»Jeg tror, at den overskyggende årsag har været en holdning på dagligvaremarkedet om, at varerne skulle være tilgængelige og fremstå visuelt lækkert. At hvis du propper låg på, så vil kunderne gå et andet sted hen. Men det er den gamle holdning, hvis du spørger mig. Al min erfaring siger, at den gælder ikke længere. Den moderne forbruger forventer nærmere, at der er låg på kølemontren.«
Af den grund har Coop netop besluttet også at lægge låg på de sidste åbne montrer, dem, der køler grønsager let ned i grøntafdelingerne.
Coop er siden 2016 gået ud fra, at kunderne er ligeglade med låger. Men i Netto har man arbejdet med en formodning om, at varerne skal være lettilgængelige - og uden låger. Så selv i 2018 er nye butikker indrettet med åbne fryse- og kølediske.
»Nu har vi jo så fundet ud af, at folk lynhurtigt vænner sig til at skulle åbne en låge,« siger pressemedarbejder i Salling Group Pernille Bonne Neisig.
Ifølge Nicki Pagh Børgesen, energichef i Coop, er låg på frysere dog kun det mest synlige værktøj, en butik kan tage i brug for at spare energi. I Coop har de også arbejdet med andre helhedsorienterede måder at spare energi på, eksempelvis ved at genbruge den overskudsvarme, som et køleanlæg producerer, forklarer han.
»En køleproduktion fjerner jo varmen fra varerne og butiksarealerne. Så ved at udnytte overskudsvarmen til butikkens varmebehov, kan vi gøre os mindre afhængige af gas eller fjernvarme.«
Uden denne løsning eller låg på kølemøbler vil en butik bruge unødvendigt meget energi på at køle åbne frysere ned og varme butikken op på én og samme tid, siger Nicki Pagh Børgesen.
Energibesparelser er altså ikke kun en god forretning, men også godt for klimaet, understreger konsulent Frederik Winthereik fra Teknologisk Institut.
»Der er en 'trickle-up' effekt, når man sparer energi. Jo mindre energi, der forbruges til slut, jo mindre skal der produceres til at starte med, og jo mindre bliver spildt i processen med omformning og transport. Der er altså en slags bonus-besparelse, når man sparer på strømmen.«
Og det er en væsentlig mængde strøm, der er tale om. Én stor kølereol, der bliver kølet af et centralt køleanlæg i butikken, kan forbruge mere strøm om året end en gennemsnitlig dansk husstand (cirka 4.000 kWh) alene for afrimning, kantvarme, ventilation og belysning, altså foruden selve nedkølingen, forklarer Frederik Winthereik.
Selve køleprocessen kan også gøre en forskel for drivhusgasudslippet. For at kunne køle bruger køleskabe og frysere kølemiddel. Her har de fluorholdige HFC-gasser historisk set været udbredt. Men da HFC-gasserne er klimaskadelige, har EU i den førnævnte forordning forbudt salget af nye kølemøbler, der bruger dem.
Den nye, klimavenlige standard er CO2-teknologi, forklarer Nicki Pagh Børgesen fra Coop. Teknologien er i sig selv klimaneutral, da den benytter den CO2, der i forvejen er i luften. Desuden kræver den mindre energi.
I Coop skal HFC-kølemidlerne ifølge planen være helt udskiftet med CO2-teknologi senest i 2030, mens Rema 1000 allerede har CO2-køleanlæg installeret, ifølge kommunikationschef Jonas Schrøder. Også i Salling Group bliver de gamle HFC-frysere erstattet med den nye standard i forbindelse med omstillingen.
