Superleder: Amager har fået en iskold ledning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Superleder: Amager har fået en iskold ledning

Betonhallen på første sal i Amager Koblingsstation genlyder af en voldsom hvæsen, der stiger til et langtrukket hvin. Ingeniører fra DTU og NKT Research er ved at pumpe flydende kvælstof ind i de nye superledende kabler, der om tre dage - for første gang i verden - skal levere strøm til en befolkning. Koblingsstationen modtager højspændt strøm fra flere elværker, omsætter til mellemspæn ding (30 kilovolt) og sender strømmen videre til mindre knu depunkter. Funktionen er ligesom et posthus, men indretningen minder mere om en stald for kæmpekøer. De store båse langs begge sider af hallen har skillevægge af beton, der når helt op til loftet. Væggene forhindrer, at eventuelle voldsomheder i én bås forplanter sig til de øvrige. Langs midtergangen er båsene låst af med høje låger af trådhegn.

For bag lågerne kan et menneske, der kommer for tæt på installationerne, blive forvandlet til aske på et øjeblik. Derfor har Københavns Energi en vagt til stede, som holder et vågent øje med alle tilstedeværende. To låger står åbne, og én er fjernet helt. Her er strømmen slået fra. Det synlige bevis er tre tykke jordledninger, der hænger som lianer ned fra termineringerne og over til jordskinnerne på væggen. I den første bås kommer tre konventionelle kobberskinner ned gennem loftet i cirka fire meters højde. Herfra skal strømmen fortsætte et par meter ned gennem tykke kobberrør til superledernes ender, der også giver tilslutning for flydende kvælstof.
Nøje overvågning

Superkablerne løber videre ned gennem gulvet, gennem stueetagen og ned i kælderen, hvor de løber hen over gulvet, slår et sving tilbage og fortsætter op igen til bås nummer to. Her afsluttes de, og strømmen føres tilbage i gammeldags kobberkabler. I den tredje bås står køleanlægget, der er dubleret for at være sikker på at have kulde nok. Kablerne bliver superledende ved minus 160 grader celsius, men kapaciteten øges, jo længere temperaturen kommer ned. Ved minus 213 grader celsius kan superlederne transportere dobbelt så meget strøm, men så skal der også bruges meget mere køling, siger projektleder Dag Willén, NKT Research. Den mulighed er ny for kraftværksfolkene. Traditionelle kablers maksimalstrøm på 80 mega watt ved 30 kilovolt flytter sig ikke, og i øvrigt skal de gamle kabler helst ikke belastes så hårdt i længere tid. For når kablets overfladetemperatur nærmer sig 80 grader, bliver den omgivende jord tør og højisolerende. Og så stiger temperaturen yderligere. Formålet med at sende strømmen en omvej ned gennem kælderen er dels at vænne stærk strømsingeniørerne til de nye muligheder, dels at vise at superledning er praktisk brugbart og ikke kun teoretisk snak. Superledning skal til eksamen og tage livtag med den barske virkelighed - de pludselige strømspidser. Alligevel bliver der passet godt på det nye udstyr. Vi kobler superlederne fra for en sikkerheds skyld, hvis en spidsbelastning kommer over 15.000 ampere i mere end et halvt sekund, siger Københavns Energis projektleder, Svend Kvorning. Kablerne er normeret til 100 megawatt, hvilket svarer til godt 2.000 ampere. Hvis strømmen bliver højere, forsvinder den superledende egenskab. Om det forklarer professor Ole Tønnesen, Institut for Elteknik (Eltek), DTU: Det omgivende magnetfelt bliver for stærkt og trænger ind i lederen, og det er ikke foreneligt med superledning. Eksamensopgave Baggrunden for den aktuelle verdensrekord skal findes i 1994, da Eltek og elproducenternes forskningsinstitut Defu blev enige om at satse på udvikling af superledende kabler. Studerende Jacob Østergaard fik som eksamensopgave at designe et superlederkabel, og det gik så godt, at han blev tildelt Angelos legat som den første dimittend nogensinde. Det var simpelthen grundlaget for projektet. Besvarelsen var en hel håndbog, som vi siden har kunnet slå op i. Det var meget flot, siger Ole Tønnesen. Senere blev de superledende bånd inde i kablet fremstillet hos NST (Nordic Supercon duc tor Technologies) og de færdige kabler hos NKT Cables fabrik i Brøndby, der nu er lukket. På Amager Koblingsstation er flydende kvælstof stadig på vej gennem superledernes fleksible inderrør. Afkølingen er i gang. Den trækkes ud i op mod et døgn, for hvis det går for hurtigt ned til minus 90 grader, kan der opstå skader på grund af mekaniske påvirkninger. Men på man dag er alt klar til premieren. Jeg er en træt, men lykkelig far, siger Dag Willén. Han har små børn derhjemme, men det er projektet, han tænker på nu. På længere sigt drømmer han om - som næste trin i udviklingen - at forsyne den nye Ørestad med strøm fra superledere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først